Man flyver gennem den nye oversættelse af verdens mest læste bog

»Bibelen 2020« er den første udgave af hele værket på dansk i mange år – og dejligt fri for overdreven højtidelighed og kropsfjendske omskrivninger.

Den berømte figur af Jesus over Rio de Janeiro i Brasilien var få dage siden forsynet med flag fra landene med flest ofre for coronavirussen. Fold sammen
Læs mere
Foto: FLORIAN PLANCHEUR

Hvordan vil du helst have din undergang?

Den ene mulighed stammer fra 1992 og kan høres i kirkerne om søndagen: »For alle folkeslag har drukket af hendes utugts harmes vin, jordens konger har bedrevet utugt med hende, og jordens købmænd er blevet rige af hendes overdådige vellevned.«

Den anden mulighed er kun lige kommet på gaden og ikke beregnet på prædikanter i pibekrave: »Verdens folk har vakt Guds vrede ved at drikke hendes liderligheds vin, jordens konger har ligget i med hende, og jordens købmænd er blevet rige af hendes overdrevne luksus.«

Teologer og sprogfolk har oversat kristendommens hovedværk til dansk for første gang i næsten tre årtier. »Bibelen 2020« sender de samlede ord gennem en knitrende skærsild ved navn nudansk med masser af læselyst til følge.

De tilpas moderne vendinger skal holde bogens budskaber aktuelle og måske ligefrem lette forkyndelsen i en tid med virusser både her og der.

Statue af Martin Luther med sin oversættelse af Nye Testamente i hånden. Den seneste udgave på dansk hedder Den Nye Aftale og er en revideret version af oversættelsen fra 2007. Foto: AFP PHOTO / DPA / Hendrik Schmidt Fold sammen
Læs mere
Foto: HENDRIK SCHMIDT.

Forsøget er ikke det første og bliver heller ikke det sidste af slagsen. Allerede den lutherske reformation for et halvt årtusinde siden ville noget med bredde. Præsternes arbejdstøj var for eksempel tidens udgave af jakke og slips og dermed ret hverdagsagtigt.

Og hvor kirkens pibekraver og hvide poignetter blev hængende og derfor virker gammeldags i dag, da lod man kirkens tekster følge med tiden. Danskerne har faktisk fået et halvt hundrede oversættelser gennem årene med Christian 2.s bibel fra 1524 som den første og versionen fra 1992 som den senest autoriserede.

Når krisen kradser

Behovet er så heller ikke blevet mindre. Skrifterne fortæller om forholdet mellem Gud og mennesker og derfor om et forhold i krise. »Det, jeg vil, det gør jeg ikke,« siger apostlen Paulus undervejs, »og det, jeg er imod, det gør jeg.«

Vi vil for eksempel alt det bedste i coronavirussens epoke og forveksler så alligevel ægte autoriteter med falske profeter og kloge koner på internettet. Vi orker måske ikke engang eksperter med den ene eller den anden kasket og længes desto mere efter mennesker med noget så regulært som erfaring og hjertet på rette sted.

Gravkirken i Jerusalem var indtil for få dage siden fuld af mennesker. Myndighederne har nu lukket den på grund af smittefare. Foto: Ludovic MARIN / AFP Fold sammen
Læs mere
Foto: LUDOVIC MARIN.

Så vi spejder mod klassikerne. For de har jo overlevet mellem alt det andet fra deres tid. De har af den ene eller den anden grund klaret sig og kunne derfor også ligge inde med nøglen til vores egen overlevelse.

Bogen fra Bibelselskabet kommer ind præcis hér. Oversætterne har haft fat i de gamle tekster på hebraisk og græsk før. De har oversat nogle af verdens ældste budskaber til dansk masser af gange.

Men den seneste udgivelse falder næsten spektakulært oven i en af tidens største trends: Vi kaster os sultent over de gamle overlevere og lader os gribe af alt fra sagnene om Gilgamesh til romaner om ridderne og poesi om pesten.

Den nye oversættelse af Bibelen kan læses på nøjagtig samme måde. Testamenterne hedder Den Gamle Aftale og Den Nye Aftale og står mere end nogensinde som én bog. Den gamle er kun få århundreder ældre end den nye og ligger faktisk lige så tæt på toerens tid som »Jammers Minde« af Leonora Christina på vores tid.

Og selv om bøgerne umiddelbart handler om to meget forskellige ting, begynder menneskene hele tiden forfra i dem begge: forfra med Adam og Eva og sønnen Kains drab på sin bror, forfra med Noas skib og konsekvenserne af den store oversvømmelse, forfra med Jesus og hans skelsættende farvel til den gamle verden og goddag til medfølelsen og troen som et personligt anliggende.

Mere kontant

»Bibelen 2020« kan bruges til både lystlæsning og højtlæsning. Udgivelsen fremstår mere kontant end dens autoriserede fætter og alligevel ikke for kulørt. Man ser højst en smule mildere på både lyster og laster og kalder begge ting ved deres rette navn.

Pave Frans kysser en dukke af Jesusbarnet under en messe i januar. Barnet har ikke nødvendigvis set sådan ud i virkeligheden. Foto: Vincenzo PINTO / AFP Fold sammen
Læs mere
Foto: VINCENZO PINTO.

Kvindelig utugt er for eksempel byttet ud med »liderlighed« og altså med noget knap så negativt. Ruth smider også tøjet og forfører den dobbelt så gamle Boaz i et dramatisk opgør med ældre tiders omskrivning.

Og hvor dyrets tal fra Johannes' Åbenbaring kaldes »et mennesketal« i den autoriserede udgave, da skæres meningen nu djævelsk klart ud:

»Dem, der har forstand på det, må selv regne ud, hvad dyrets tal betyder,« læser man med gys og stærke billeder i sindet. »For bag tallet gemmer navnet på et menneske sig. Tallet er 666.«

Navnet på et menneske! Skriftstedet sætter en fed streg under forskellen på tidens uforpligtende »spiritualitet« og egentlig kristendom:

Det onde for en kristen er ikke bøjeligt og kan aldrig relativeres – hvor meget skiftende tiders kulturradikale end har prøvet. Det onde i verden er nøjagtig lige så virkeligt som bombemænd og brandstiftere og derfor også en fjende med meget virkelige våben.

Kristendommen er kritisk

Bibelen er stadig grum på mange måder. Faderen i Den Gamle Aftale virker stadig ikke overbærende af væsen. Sønnen i Den Nye Aftale afregner stadig dobbeltmoral og manglende rygrad ved kasse ét.

Nogle af troens egne folk kan derfor også have et ret distant forhold til bogen eller endda tale den lidt ned sommetider: Kristendommen har efter deres opfattelse vokset sig fri af både det gamle skrift og det ubærlige kors og altså taget første flyv væk fra reden.

Graffitien her er muligvis fra omkring år 200 og dermed verdens ældste afbildning af den korsfæstede Jesus. Teksten lyder »Alexamenos tilbeder sin gud«. Om æselhovedet skal forstås som mobning eller på andre måder, ved ingen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Archiv Gerstenberg/Ritzau Scanpix.

Præcis muligheden for kritik står bare også som værkets redning. Når man sidder med de op mod 750.000 ord på nudansk, bliver man grebet af deres vildtvoksende væsen. Bogen fremstår som en kreativ antologi med alt fra erotik og røverhistorier til visioner om altings begyndelse og slutning. Man får igen og igen fornemmelsen af det åbne som noget helt naturligt ved kompileringen af skrifterne i 400-tallet og det indiskutable som en langt senere forventning.

Bibelens første redaktører bringer indtil flere skabelsesberetninger og lader mennesket opstå på to eller endda tre måder. De skriftkloge for godt halvandet årtusinde siden lukker tolerant nok også Det Gamle Testamente ind i Bibelen og giver altså skrifterne før Jesus en plads. Og redaktørerne præsenterer os ikke bare for hele fire evangelier og dermed fire kilder til samme historie – man lader også deres åbenlyse modsigelser blive stående og resten være op til læseren selv.

Den indbyggede mulighed for kritisk læsning af Bibelens ord skal nogle år senere blive begyndelsen på den kritiske læsning af alle verdens tekster og dermed på noget så europæisk som den frie tanke.

Udgiverne af den næste oversættelse kunne måske ligefrem tage sidste skridt og vælge en anden titel! Vor tids troende ser ikke nødvendigvis sig selv som religiøse og derfor heller ikke som mennesker med behov for en »bibel« i moderne forstand.

Bibelselskabet kan rigtignok ikke lastes for den langsomme ændring af ordets betydning fra »bog« til en nyere forestilling om noget med lovsamlinger og leveregler. Men hvis man kan kalde de to testamenter for aftaler, kan man også forsøge sig med en tidssvarende titel på det samlede værk – også selv om resultatet nok ikke vil fremme værkets vej til autorisation.

En historie om krisen mellem Gud og menneskene? En fortælling om magt og afmagt og menneskets ustandselige begyndelser forfra?

»Den altødelæggende oversvømmelse kommer ikke igen«, hører man afsenderen sige – så man kan også bare varme sig lidt ved ordene.

Titel: Bibelen 2020. Forlag: Bibelselskabet. Sider: 1672. Pris: 399,95 kroner