Seks stjerner: »Iliaden« og »Odysseen« er halvt så svære og dobbelt så gode som deres rygte

Homers dobbeltværk i Otto Steen Dues fordanskning er blevet genudgivet. Læs det før trojanerne!

En statue på det arkæologiske museum i Athen. Grækerne ligger inde med Europas vugge - men savner ofte penge til dens bevaring. AFP PHOTO / ARIS MESSINIS. Fold sammen
Læs mere
Foto: ARIS MESSINIS

Læser, fortæl mig om bogen, du altid har ejet og aldrig åbnet!

»Iliaden« og »Odysseen« er alle europæeres dårlige samvittighed: Dannede typer har hørt om værkerne i gymnasiet og haft en klassisk oversættelse stående på hylden. Vi forbinder bare de to bøger med oldævl og langhårede latinlærere og orker ikke flere livtag med omvendte ordstillinger.

Men bøgerne står nu engang som nogle af verdens første fortællinger overhovedet og som selve grundstenen i europæisk kultur. Og når Gyldendal nu har genudgivet Otto Steen Dues mere mundrette oversættelse med masser af landkort og et par hundrede siders kommentarer, virker de fleste undskyldninger efterhånden dårlige.

Guldkæden her blev fundet for nogle år siden på Tyrkiets vestkyst og stammer formentlig fra Troja - hvis byen ellers har eksisteret. Foto: AFP PHOTO / TURKISH CULTURE AND TOURISM MINISTRY. Fold sammen
Læs mere

Værkerne om Den Trojanske Krig er indhyllet i mystik. Forskerne ser for eksempel ikke længere Homer som manden bag de skelsættende tekster. Hvis han overhovedet har levet, har det nok været et sted på Tyrkiets vestkyst omkring år 900 f.Kr..

Bøgerne modsiger også hinanden mange gange og virker rent stilistisk skabt af digtere fra to forskellige generationer. Psykologer med kontroversielle Julian Jaynes i spidsen har endda gjort opmærksom på en voksende bevidsthed gennem værkerne og herunder set toerens hovedperson som verdenslitteraturens første jeg.

Otto Steen Due var frem til sin død i 2008 meget optaget af digterens identitet og gik med sit eget svar på det gamle spørgsmål: Et usolidarisk medlem af sangernes fagforening kan have plyndret kollegerne for alle de bedste ideer og derefter rejst rundt med en samlet version. De ældre og knap så omfattende versioner i mundtlig overlevering var altså ikke rigtig pengene værd og måtte uvægerlig på længere sigt tabe til pragtudgaven.

Bøgerne ses under alle omstændigheder som et dobbeltværk af »Homer« allerede omkring år 775 f.Kr.  og skal fra nu af gå sin sejrsgang som indbegrebet af oldgræsk kultur og dannelse generelt.

En ungarsk skuespiller læser op af »Iliaden« under et 12 timer langt arrangement i Budapest tidligere på året. Foto: EPA/Marton Monus Fold sammen
Læs mere
Foto: Marton Monus.

»Iliaden« og »Odysseen« hører af samme grund til verdens mest oversatte værker overhovedet. Man har set nye oversættelser helt forfra til engelsk omkring hvert andet år i den senere tid! Alexander Popes oversættelser fra henholdsvis 1713 og 1726 gjorde den britiske lyriker yderst velhavende og fik gigantisk indflydelse på vores forståelse af værkerne.

Da teksten når frem til eksempelvis romantikeren Lord Byron eller irske James Joyce senere i samme århundrede, er det stadig i Popes udgave, fuld af rytmisk orienterede stavelser. James Joyce udgiver efter Første Verdenskrig  sin notorisk svære roman »Ulysses« som en ironisk kommentar til Odysseus’ eskapader – for lige så lidt der sker i hovedpersonen, Leopold Blooms, liv, lige så meget skete der i grækerens eget.

Krigen over alle

Den Trojanske Krig har haft samme betydning for gamle grækere som Den Amerikanske Borgerkrig har haft for moderne amerikanere: Baggrunden for krigen og hændelserne under den har været fortalt igen og igen og givet grækerne synet på sig selv som ét folk. Hvis krigen nogensinde har fundet sted, har den udspillet sig et par hundrede år før Homers egen tid – men den ligner mest en samling velkendte problemstillinger og dermed almindelig mytologi:

Eris er gudinde for skænderier og står derfor ikke som inviteret til tidens mest omtalte bryllup. Så hun bliver godt sur og triller Stridens Æble ind på plænen med adresse til festens smukkeste kvinde. Men hvem er hun? Hera plus døtrene Athene og Afrodite kan ikke blive enige om æblets rette modtager og spørger prins Paris af Troja til råds. Prins Paris har ikke selv været i bomulden på nogen af kvinderne og ligner derfor den helt rigtige dommer i verdens første skønhedskonkurrence.

Mange af de græske fortællinger handler om det ofte indviklede samliv mellem guder og mennesker. Foto: ARIS MESSINIS / AFP Fold sammen
Læs mere
Foto: ARIS MESSINIS.

Prins Paris lader nu Afrodite gå af med sejren og vil have verdens dejligste dame i form af Den Skønne Helene til gengæld for sin indsats. Han bortfører hende. Problemet? Den Skønne Helene – Helene fra Sparta – er kong Menelaos’ kone!

Samme Helenes far havde i sin tid været noget træt af alle hendes bejlere og fået lavet en forbilledlig aftale med dem: At de skulle værne om hendes ægteskab med deres eget liv som indsats. Præcis den ed træder nu i kraft. Menelaos aktiverer med broderen Agamemnons hjælp hæren af gamle bejlere  og blæser til kamp mod den forvorpne bortfører. Hæren sejler fra Sparta i Grækenland til Troja på Tyrkiets vestkyst og belejrer prins Paris’ by gennem ti år. Med talløse træfninger til følge:

Grækerne tager livet af Paris og krigshelten Hektor, mister selv den ellers så udødelige Achilleus og den modige Ajax undervejs og ruller til sidst den Trojanske Hest ind i byen som en »gave« med afgørende konsekvenser.

Homers to bøger ser på krigen fra to meget forskellige vinkler. »Iliaden« udspiller sig over ganske få dage hen mod krigens slutning og handler om Agamemnons og Achilleus’ indbyrdes fjendskab: Agamemnon har accepteret en kvinde som krigsbytte fra trojanerne og må derfor se guderne straffe hele den græske lejr med sygdomme. Hans hensynsløse disposition over for kvinden og lejrens helt overflødige svækkelse gør soldaten Achilleus voldsomt vred – hvilket bogen omtaler allerede i første linje.

»Vreden, Gudinde! besyng, som greb Peleiden Achilleus«, lyder den i Christian Wilsters klassiske oversættelse. Otto Steen Due gør op med de værste omvendinger af ordene og vælger ikke sjældent kortere og mere slagkraftige synonymer: »Syng os, gudinde, om vreden der greb Peleîden Achilleus / vreden, den fæle, som voldte Achaierne tusinde kvaler,« hedder det i hans fordanskning

Achilleus træffer selv et forkert valg i al sin vrede: Han går helt bogstaveligt over til fjenden og får lige så langsomt sit eget hold ned med nakken. Men unge Paris hos fjenden i Troja kender også til kvaler: Den evigt skinsyge Hera har ikke rigtig glemt hans valg af hendes datter Afrodite til skønhedsdronning. Hun får derfor lokket ægtemanden, Zeus, væk fra hans nye sympati og altså tilbage på grækernes side. Så da trojanerne vil sætte ild til grækernes skibe og dermed sænke fjendens flåde, går det slet ikke efter planen.

Achilleus har i kampens hede udviklet sig fra mut muskelmand til følsom lyriker med lyst til Patróklos’ smukke krop. Han advarer uden held sin mandekæreste mod enegang a la Rambo og må forudsigeligt nok se ham dø for trojaneren Hektors hånd. De sidste vers fortæller om Achilleus´ hævndrab på Hektor og grusomme skænding af fjendens lig samt begge siders sorg over krigens rædsler og deres fælles gravøl oppe på kong Priamos’ slot.

Helt med hjemve

Toeren, »Odysseen«, varer et helt årti og fokuserer på titelrollen alene. Selv om den Trojanske Krig for længst er forbi, har kong Odysseus ikke fundet hjem endnu. Hans hus varmes i mellemtiden op af hustruen Penelope og sønnen Telemachos plus et slæng på 108 mænd, der alle bejler til fruens hjerte. Telemachos begiver sig ud på en eftersøgning efter sin far og træffer undervejs gamle kendinge med Den Skønne Helene og Menelaos i spidsen.

Vi får nu forklaringen på Odysseus’ alt for lange fravær og hører herunder om hans skæbne gennem stort anlagte flashbacks, som i moderne film: Den græske helt har siddet fanget meget langt væk i hele syv år hos smækre Kalypso og hørt på hendes ustandselige drømme om deres mulige liv sammen som mand og kone.

Odysseus slipper væk fra øen med hjælp fra en ikke specielt påklædt nymfe ved navn Nausíkaa plus skytsgudinden Athene og fortæller historien om den Trojanske Hest og sine egne år efter krigen: Han har sejlet rundt i det græske øhav og mødt både skønne og skrækkelige væsener på sin vej – fra kannibaler og enøjede kykloper til heksen Kirke og alle de havfrueagtige sirener med deres fristende og derfor farlige sang.

Bogen ender med hans retur til fædrelandet: Odysseus må først i en komisk scene bevise sin identitet for parrets egen husholderske. Han tager siden livet af bejlerne én efter én eller mange ad gangen og forenes så med familien og sin gamle trone.

Kast dig over Otto Steen Dues djærve fordanskning af Europas grundsten! Læs hen over bruddene fra linje til linje og lås ikke øjnene fast på de klassiske rim – for så kommer man ingen vegne. Og begynd gerne med introduktionen og kommentarerne og nyd forklaringerne på Otto Steen Dues brug af ord som »kebab« og »viking« undervejs!

Illiaden

Oversættelse: Otto Steen Due. Sider: 608. Pris: 249,95 kroner. Forlag: Gyldendal

Odysseen. Oversættelse. Otto Steen Due. Sider: 498. Pris: 249,95 kroner. Forlag: Gyldendal