For et par år siden skrev en direktør noget fornuftigt i Politiken. Han skrev i et debatindlæg, at han hellere ville se folks feriebilleder end deres karakterblad. Og nej, han tænkte ikke på influencer-lår fra All Inclusive-poolen, men på billeder fra det beskidte hostel i Kathmandu, hvor kandidaten havde boet, mens han var frivillig i en børnehave, eller fra pilgrimsruten Camino de Santiago. »I de mere end 20 år, jeg har arbejdet som virksomhedsleder, har jeg aldrig – og jeg mener aldrig – set sammenhængen mellem høje karakterer og succes i erhvervslivet«, understregede han.

Og for en uge siden var det så Allers topchef, Lars Sander Matjeka, der skrev i et debatindlæg på finans.dk, at han rekrutterer mennesker i stedet for CVer, »for det er jo ikke vores uddannelsesmæssige baggrund, der bærer os igennem livet. Det er vores menneskelige egenskaber, vores værdier, vores erfaringer, vores bagage, vores mod og evne til at bruge livet. Det er det, der skaber os og bygger os op. Det er det, der danner os som mennesker.«

Vores åndelige udrustning går også under navnet dannelse. Dannelse forstået som livsduelighed og evnen til at fortolke livslykken som andet og mere end flere penge, en større bil, yngre kone og mere selvrealisering.

Begge direktører slår et vigtig slag for dannelse og pointerer, at dannelse og uddannelse desværre er to forskellige ting. At det er blevet sådan, skyldes bl.a. fremdriftsreformer, læringsmål og den udbredte misforståelse, at ens karakter er det samme som ens karakterer. Det er det ikke – karakter er noget, man får af den måde, man bevæger sig gennem  livet på, mens karakterer er det, der står tilbage på ens eksamensbevis.

Men alt for mange unge tror desværre, at kineserne kommer og spiser dem, hvis de venter med at læse videre, og endnu flere lider af den vildfarelse, at den lige vej altid er den rigtige. Tværtimod. Ude på midten af motorvejen er der kun fartstriber og døde fluer. Det er derimod stikvejene, omvejene og de blinde veje, der har det med at føre os et interessant og mere karakterdannende sted hen.

Naturligvis advokerer jeg ikke for et præstationsløst samfund, hvor man bare laller sig vej gennem uddannelsessystemet og iklædt hængerøv og dårlig personlig hygiejne tager på dannelsesrejse og vupti, så vender man tilbage og bliver CEO i en stor virksomhed. Det har et par iværksættergenier måske været i stand til, resten står bare tilbage med ubegrundet selvtillid.

Men det er vores åndelige udrustning, der gør os i stand til at tackle kriser, forandring, sygdom, skilsmisse, død - og til at tænke nyt. Ikke vores CV med de fine eksamensresultater og flotte lederkursusdiplomer.

Og vores åndelige udrustning går også under navnet dannelse. Dannelse forstået som livsduelighed og evne til at fortolke livslykken som andet og mere end flere penge, en større bil, en yngre kone og mere selvrealisering.

Engang var dannelse og uddannelse intimt forbundet, men skolen forbereder ikke længere til livet, men til erhvervslivet. Interessant nok har erhvervslivet nu fået nok. Her orker man ikke flere talende excelark og 12-talstyper, som kan efterplapre pensum, men ikke orientere sig i eksistensen.

Et godt råd til alle uddannelsesinstitutioner er derfor at give hver enkelt studerende 25 filosofiske eller litterære klassikere og den besked, at de kan komme tilbage og blive taget alvorligt, når de har læst dem. Begynd med Zweigs »Verden af i går«. Den begynder i dag.