2 stjerner: Pinlig bog om Lykke-Per som banal erhvervscoach

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: Ideen bag »Hvem er bange for Moby Dick? « er udmærket: Hvilken læring og hvilke værktøjer kan lederne uddrage af litteraturen? Desværre fejler Mikkel Fønsskov og Anders Magelunds bog. Til sidst kan man ikke helt undgå at føle, at bogen udstiller flere af de kendte ledere, skriver Rune Selsing.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For et par år siden indledte Berlingskes daværende kulturredaktør, Anne Sophia Hermansen, en kamp for mere skønlitteratur i dansk erhvervsliv. Ud med ronman og grøntsagsshakes og ind med Dostojevjskij. Nu har to forfattere så udgivet interviewbogen »Hvem er bange for Moby Dick?« med en række topchefer, der angiveligt leder med skønlitteratur.

Sigtet med bogen er konkret. Det handler om, hvilken læring lederne uddrager af litteraturen, og hvordan den giver nogle brugbare værktøjer til arbejdspladsen. Påstanden er, at litteraturen er vejen til at nå de efterspurgte 21st century skills. Det er sådan noget som »innovation«, »kreativitet«, »deep learning«, hjælp til at »navigere strategisk« og forstå de nuværende »mega trends«.

Lykkes-Pers »purpose«

I praksis er bogen dog mere håndgribelig og vi bliver ført igennem en række emner med eksempler på litteraturens praktiske relevans. Vi kan eksempelvis lære af Pontoppidans Lykke-Per og dennes møde med den reaktionære Oberst Bjerregrav, der skal godkende den unge mands ansøgning. Lykke-Per havde et »purpose«, men blev ikke »set« af obersten, som er et skrækeksempel på dårlig ledelse. Fremskridtsfjendtlighed duer selvsagt ikke i en virkelighed, hvor virksomhederne oplever »fuldstændig radikale forandringer«.

Én leder fortæller, hvordan Hamsuns »Sult« kunne lære ham om, hvordan det er at være helt utroligt sulten. En anden beretter, at ingen organisation må ende ligesom Thomas Manns familien Buddenbrook.

Der er med andre ord tale om et uhyre instrumentalistisk syn på litteraturen. Alt for ofte hæver det sig over ikke over banaliteter, men er til gengæld udstyret med poppede kapitelnavne som »Til MUS med Karen Blixen«, »Fra ironman til Ulysses« og »Lykke-Per som erhvervscoach«.

Bogen fremstår umiddelbart som en hyldest til de medvirkende ledere. Og alligevel sidder man som læser tilbage med en følelse af, at topcheferne bliver udstillet.

/lead/win/challenge/shape

Direktøren Henrik Mulvad fortæller om sit forandrede liv efter et møde med forfatteren Ib Michael. Han er nærmest konverteret til skønlitteratur og beskriver, hvordan han som leder af et revisionsfirma lavede kampagnen »Courage to change« og bedyrer, at bagrunden var litterær. Den litteraturinspirerede leder havde nemlig læst en bog af selveste John F. Kennedy, og derfor blev »courage« en værdi i hans firma. Stakkels revisorer!

På én og samme side i bogen beskriver bogens forfattere, hvordan denne revisordirektør på den ene side er blevet vaccineret mod velmenende konsulenter og deres floskelsprog og på den anden side opfandt »Courage to change/lead/win/challenge/shape«.

Bogen »Hvem er bange for Moby Dick? – om topchefer, der leder med skønlitteratur« af Mikkel Fønsskov og Anders Magelund handler om topchefer, der leder med skønlitteratur. Fold sammen
Læs mere
Foto: Klim.

Men Henrik Mulvad er ikke den eneste leder, der har let til floskler. Netcompanys direktør, André Rogaczewski, ansætter kun »hele holistiske mennesker« og han bliver citeret for at »mit personlige syn på verden er, den jo altid har været foranderlig«. Margrethe Vestager, der ellers er kendt for sin kulde og brutalisme, bliver heltindedyrket som et empatisk og følelsesfuldt væsen. Alligevel citerer forfatterne hende for lutter tåbeligheder og banaliteter, såsom at personlighedstests ikke er hele sandheden om et menneske. I stedet for tests bør man bruge litteraturen, fordi den er en »fast forward-adgang til mennesker« (hvad det så end betyder). Vi lærer også, at Vestager har læst en Pixibogs-udgave af Iliaden og er inspireret af citater, såsom »lev i dit værk, mens det øves«, hvilket er en »påmindelse om, at hun bliver nødt til være til stede nu og her«.

Kan de virkelig ikke se, hvor stor en kliché den slags udsagn er? Tilsyneladende ikke, for de lader også direktør for Akademikerne, Sine Sunesen (der er én af forfatternes chef), fortælle, at hun læser skønlitteratur fordi »det for mig lige er 100 % nødvendigt, at jeg er mentalt til stede«.

Undtagelsen

Faktisk er den eneste leder med et nogenlunde interessant budskab Gyldendals direktør, Morten Hesseldahl. Han forklarer, hvorfor forandringer er en eksistentiel udfordring for medarbejdere med et kald. Derfor bør man starte med dem, der har mindre på spil – nemlig økonomiforvaltningen, HR og IT-afdelingen. Hesseldahl peger også på, at litteraturspecialister i særlig grad er allergiske over for CBS-lingo og forudsigelse metaforer, men at det nok også gælder i mange andre brancher.

Samstemmende fortæller de interviewede ledere, at de ikke gider læse managementlitteratur, fordi den er banal og letfordøjelig. De kan også roligt springe denne udgivelse over.

Hvem er bange for Moby Dick? – om topchefer, der leder med skønlitteratur
Forfattere: Mikkel Fønsskov og Anders Magelund. Sider: 296. Pris: 299,95 kroner Forlag: Klim.