Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Ingen brug for post til fortiden

Foto: Henning Bagger

Står det til befolkningens flertal, kan staten roligt skille sig af med sin ejerandel af det fælles svensk-danske postselskab, PostNord. En Gallup-måling tirsdag i denne avis viste, at over 50 procent af befolkningen er klar til at sælge PostNord helt eller delvis, mens kun en tredjedel vil beholde statens ejerskab.

Svar på denne type målinger skal naturligvis altid tages med et gran salt, eftersom hverken staten eller befolkningen for tiden kan svare på, hvad konsekvenserne af et salg helt præcist vil være. Endnu mindre klart står det, om det overhovedet er muligt at sælge den danske del af PostNord, uden at en gevaldig regning følger med. Den danske del af postkoncernen taber store beløb hver eneste dag, og der synes ikke at være nogen særlig politisk lyst til at sende nye milliarder af kroner ind i det skrumpende postvæsen. Forleden forlød det i flere medier, at PostNords pengekasse snart løber tom, uden at de ansvarlige ministre i Danmark og Sverige synes at nærme sig en afgørelse om postens fremtid. Hvad der bliver tilbage af det, der engang var Det Kongelige danske Postvæsen, når de svenske og danske regeringer og parlamenter er nået til en konklusion, er uvist. Man kan også konstatere, at de to ejere bag PostNord ikke har formået at forvalte ejerskabet på en måde, der vidner om gensidig loyalitet mellem forretningspartnerne. Man kan heller ikke beskylde de to regeringer for at udvise rettidig omhu. Postens krise har nu stået på i det meste af et år. Det må ikke være nemt at være blandt de tilbageværende ansatte.

Står det til flertallet af danskerne, kan de tilbageværende kunder i Danmark altså udmærket nøjes med en sikkerhed for, at breve stadig vil blive bragt ud, også i landets yderområder. Der er gode grunde til, at breve fortsat skal kunne modtages og sendes, hvor der er langt mellem husene. Særligt mennesker, som af den ene eller den anden grund ikke kan modtage via email, skal naturligvis stadig kunne modtage breve, der leveres til døren.

Men der er ingen særlig grund til, at breve skal uddeles af statsansatte bude. Breve kan leveres af private virksomheder, der – når der bliver tilstrækkeligt langt mellem modtagerne – formentlig skal have en betaling for arbejdet. Som PostNords regnskab udvikler sig i disse år, kan man vel tro, at det vil blive billigere for skatteyderne at betale private virksomheder for at bringe breve ud til mennesker, der ikke kan modtage deres post på anden måde end at blive ved med at betale for PostNords underskud.

Et salg – eller i hvert fald afvikling af statens ejerskab – kan måske samtidig bane vejen for, at sunde dele af PostNord på privat basis kan konkurrere med andre logistikvirksomheder om varetransport. Nethandelen stiger voldsomt i disse år, og der er brug for virksomheder og ansatte, som kan levere kvalitet og post til tiden.

Derimod er der ikke brug for postlevering til fortiden. Og heldigvis har befolkningens flertal altså indset, at deres fravalg af brevpost og tilvalg af nye teknologiske kommunikationsplatforme må betyde et farvel til knap 400 års postvæsen. Det bliver trist at undvære de rødklædte postbude i gadebilledet. Men de senere år er der blevet langt mellem postbudene, og i øvrigt skulle uniformerne alligevel udskiftes med blå.