Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Glem Carla Sands og Donald Trump – vi skal investere i forsvar for vores egen skyld

Vi har siden afslutningen på Anden Verdenskrig nydt freden og behændigt glemt, at dens forudsætning var amerikansk beskyttelse. Nu er det på tide, at vi investerer mere i at forsvare os selv.

USAs præsident, Donald Trump, under et NATO-topmøde i Bruxelles sidste år. Her kritiserede han europæiske allierede så hårdt for at svigte deres ansvar, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen mindede om, at 47 danske soldater har mistet livet under krigen i Afghanistan. Fold sammen
Læs mere
Foto: Reinhard Krause / Reuters / Ritzau Scanpix

Så skal vi til det igen: NATO holder topmøde, og europæiske politikere opfører deres klassiske tattoo med de dårlige undskyldningers parade for, at vi ikke behøver at bruge så mange penge på forsvar.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen underholder stadig med, hvordan han under topmødet i Bruxelles sidste år fik den amerikanske præsidents opmærksomhed ved at gentage hans fornavn: »Donald, Donald, Donald« … for derpå at minde om de tabte danske liv under krigen i Afghanistan. Løkke ville ikke have, at hele diskussionen om sikkerhed skulle reduceres til et spørgsmål om penge.

Danmarks nye socialdemokratiske regering fortsætter i samme stil. Forsvarsminister Trine Bramsen har lagt op til tirsdagens topmøde i London ved at så tvivl om en fælles NATO-erklæring fra 2014 om, at alle lande skulle bruge mindst 2,0 pct. af BNP på forsvar i 2024. Det tal skulle ikke opfattes som et forpligtende mål, forklarede Trine Bramsen for nylig, der var alene tale om en »hensigtserklæring«.

Sådan kan man løbe fra sit ansvar. En række europæiske politikere vil gerne have debatten om byrdefordeling i NATO til at handle om, at Donald Trump opfører sig som en bølle. Herhjemme har der været kritik af, at USAs ambassadør, Carla Sands, har foreslået Danmark at købe flere amerikanske kampfly. »Jeg vidste ikke, at hun var blevet flymægler,« kommenterede Socialdemokratiets forsvarsordfører Bjarne Laustsen.

Forargelsen er letkøbt. Selvfølgelig kunne Carla Sands være mere diplomatisk, og selvfølgelig er det problematisk, når Donald Trump sår tvivl om USAs opbakning til NATO, eller når han beslutter sig for at trække amerikanske styrker ud af det nordøstlige Syrien på en måde, der svigter kurdiske allierede og truer europæisk sikkerhed. Så er den danske forsvarsminister »meget bekymret«, men hvor var Trine Bramsen, da USA tidligere efterlyste hjælp til at løfte missionen i Syrien? Amerikanerne bad om både elitestyrker og lægehold, og Trine Bramsen anbefalede lægeholdet.

Et typisk europæisk svar. Vi er hurtige til at kritisere, men vi har ikke selv evnen og viljen til at gøre det nødvendige for vores egen sikkerhed. Vi måtte finde os i, at Rusland spiste et stykke af Ukraine i 2014, vi lod Libyen synke ned i borgerkrig efter selv at have bidraget til Muammar Gaddafis fald i 2011, og vi har passivt set til, mens Syriens diktator Bashar al-Assad har sendt millioner på flugt.

»Vi skal til at vise internationalt lederskab på forsvar, ligesom vi vil gøre det på klimaområdet.«


Sandheden er, at vi i Vesteuropa ikke selv har betalt den reelle pris for vores sikkerhed siden afslutningen på Anden Verdenskrig, men nu må vi erkende, at USA ikke længere ser samme interesse i at garantere Europas sikkerhed. Derfor er vi tvunget til at handle. Ikke for Donald Trumps skyld, men for vores egen skyld.

Det gælder også Danmark. Vi kan ikke længere gemme os bag Tyskland, som heller ikke har gjort meget for at nærme sig de 2,0 pct. af BNP til forsvar. Det er prisværdigt, at Trine Bramsen vil nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan Danmark kan øge sit militære bidrag fra de ca. 1,5 pct. af BNP, som vi regner med at nå i 2023, men viljen til faktisk at prioritere området, er svær at få øje på.

Danske politikere må indse, at der ikke længere er en fribillet til fred og sikkerhed. Vi skal til at vise internationalt lederskab på forsvar, ligesom vi vil gøre det på klimaområdet.

PIERRE COLLIGNON