Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Det er ikke ofte, det sker. Men når det endelig indtræffer, er der grund til at sige det højt: Poul Madsen fra Ekstra Bladet har en pointe. Søndag skrev chefredaktøren i sin leder en skarp kritik af regeringens nonchalante forhold til medierne. Og om hvordan ministrene sjældent stiller op til interview, medmindre det foregår i TV-stationernes feel good-programmer. Og om hvordan der alt for ofte kommer skriftlige, korte svar fra ministrene, som vi jo alle ved, de sjældent selv har formuleret. De er i stedet forfattet af spindoktoren eller embedsværket.