Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Firmafest kun for ledelsen giver svære tømmermænd

»Dårlig ledelse skal i hvert fald ikke belønnes.«

Foto: Claus Fisker. På generalforsamlingen 2017 blev Carlsberg kritiseret for sine bonusordninger til ledelsen. Arkivfoto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

En cocktail bestående af store lønstigninger, eksorbitante bonusser og forgyldte faldskærme gør livet meget nemmere på 1. klasse. Hvis man ikke selv er inviteret med til festen og står og trykker næsen flad mod ruden ind til direktionsgangen, så er det et billede, man nemt ser for sig:

Her er liv og glade dage, alle bliver belønnet fyrsteligt uden hensyntagen til kvalifikationer eller resultater. Er man med omkring det rigtige bord, får man gratis aktier med i lommen, og skulle man blive sendt hjem fra festen på grund af dårlig opførsel, får man alligevel en »kompensation« på størrelse med almindelige medarbejderes livsindkomst.

Negative opfattelser som disse er udbredt, og det er ikke helt ufortjent. Flere sager om bonusser til topchefer har for nylig retfærdigt tiltrukket sig opmærksomhed. For eksempel i forbindelse med børsnoteringen af Nets, hvor en lederkreds på 70 personer optimalt set kan tjene to milliarder kroner – heraf alene en halv milliard til den administrerende direktør – hvis aktien igen vender snuden opad efter den første tids nedtur.

Det har også tiltrukket sig opmærksomhed, at Genmabs direktør ved siden af sin årsløn på knap 20 millioner kroner har opbygget en beholdning af aktier og optioner med en samlet værdi på omtrent 1,5 milliard kroner. Nu er Genmab en noget større succes end Nets, så chefen her bliver belønnet for at have skabt endnu større værdi til aktionærerne, men alligevel. Det er tæt på en grænse for, hvad omverdenen synes er acceptabelt.

Den store pensionskasse ATP – som er Danmarks største investor – er da også kritisk over for bonusprogrammet i Genmab, og i sidste uge kom utilfredsheden med en ny bonusordning for cheferne i Carlsberg spektakulært til udtryk, da ATP ikke alene talte imod den på generalforsamlingen, men også stemte imod. Men vedtaget blev den.

Dagens historie i Berlingske Business om lønstigninger på over otte procent om året er endnu et bidrag til den debat om ulighed, som var et hovedtema for den globale elites topmøde, World Economic Forum i Davos i januar. Mens menige medarbejdere i traditionelle job skæver nervøst til globalisering og robotternes indtog, kan de se cheferne bevilge hinanden mere i løn og store bonusser.

Lad det være helt klart: Talent skal belønnes, og det kræver vanvittigt meget talent og knofedt at lede en virksomhed. De dygtige direktører er i den grad udslagsgivende for at skabe den værdi, vi alle sammen skal leve af.

Misundelse og jantelov må ikke føre til tankeløst lighedsmageri. At tiltrække de dygtige kræver, at vi aflønner på niveau med markedet; det argument fra topchefernes side er faktisk helt i orden. Men det må være bestyrelsernes ansvar at sørge for, at det ikke bliver et tag-selv-bord, hvor en indspist kreds bevilger hinanden penge uden sammenhæng med kompetencerne. Netop på disse poster bør folk kende forskel på et effektivt marked og et lukket kredsløb.

Og dårlig ledelse skal i hvert fald ikke belønnes. Kompasset er ikke kalibreret rigtigt, hvis en decideret uduelig chef får en stor pose penge med ud af døren for at have kørt en virksomhed i sænk.