Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Berlingske mener: »Gak« er det ikke – men Mette Frederiksen har en pointe i sin kritik af EUs budget

EUs budget er langtfra »gak«, som Mette Frederiksen har sagt det – men statsministeren har ret i, at øgede offentlige udgifter ikke er svaret på alle verdens problemer. Der er brug for en radikal reform af måden at bruge penge på i EU.

»..i det politiske arbejde er der en tendens til, at vi i stedet for at løse de egentlige problemer så bruger vi skatteydernes penge. Når vi taler om EU-budgettet, pisker milliarderne frem og tilbage,« har Mette Frederiksen sagt i et interview med Jyllands-Posten. Man kunne ønske sig, at statsministeren ville udvise samme vilje til at begrænse de offentlige udgifter i Danmark, skriver Pierre Collignon i denne leder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Olivier Hoslet

Når EUs ledere torsdag aften samles til middag i Bruxelles, risikerer stemningen at blive noget anstrengt. Forud for topmødet, hvor EU gerne skulle lande et nyt syvårigt budget, har en række lande markeret deres krav i hårde vendinger.

Frankrig forsvarer EUs landbrugsstøtte, østeuropæerne er sure over udsigten til lavere regionalstøtte, og Danmark er med i en sparebande, som kæmper for at bevare nationale rabatter på deres bidrag til budgettet. Hele vejen rundt synes regeringscheferne at betragte oplægget til EUs pengeforbrug i årene 2021-2027 som en gigantisk udligningsreform, hvor de kun ser på deres egen lille bundlinje.

Det er legitimt at forsvare nationale interesser, og det europæiske fællesskab holdes i vid udstrækning sammen af kludetæppeforlig, hvor alle giver lidt og får lidt. Til sidst er der nok kompromisvilje i lokalet til, at en aftale kommer på plads, men denne gang burde EU-lederne også løfte blikket fra deres nationale interesser og tage en alvorlig debat om, hvordan vi bruger skatteydernes penge.

EU har i Storbritannien mistet en af de største bidragydere til fælleskassen, og det efterlader en manko på 60 mia. euro i den næste syvårsperiode. EU har på samme tid et mål om, at kontinentet skal være klimaneutralt i 2050. Det bliver dyrt og svært, når vi også ønsker at blive ved med at øge beskæftigelsen – og investere mere i forsvar under indtryk af nye trusler og usikkerhed om USAs engagement i Europa.

Tre fjerdedele af EUs budget går i dag til landbrug og regionalstøtte. En del af landbrugsstøtten subsidierer dyrkningsformer, der går direkte imod målet om at sænke vores CO2-aftryk, og der er massive problemer med spild og korruption, når milliarderne ruller ud i regionalstøtte. Vi burde skrue markant ned for de programmer og øge bevillingerne til forskning, højteknologi, forsvar, grænsekontrol og klima. Det sidste har EU-Kommissionen også foreslået, men vi savner en vilje til at skære markant ned på støtteformer, som peger ind i fortiden.

»Det er legitimt at forsvare nationale interesser ... men denne gang burde EU-lederne også løfte blikket fra deres nationale interesser og tage en alvorlig debat om, hvordan vi bruger skatteydernes penge. «


I det seneste kompromisforslag fra EUs præsident, Charles Michel, bliver der skåret hhv. 14 og 12 pct. af bevillingerne til landbrug og regionalstøtte i forhold til i dag, men der bliver desværre også barberet i Kommissionens udspil på nye områder som forsvar og grænsekontrol.

Mette Frederiksens kritik af EUs budget har ikke skabt hende mange venner. Hun har kaldt Kommissionens forslag for »gak« og harceleret over udgifter til pensioner, som EU ikke kan løbe fra. Men hun har ret i, at EU-landene skal være villige til at spare for at lukke hullet efter Storbritannien. Den socialdemokratiske statsminister har peget på en uheldig tendens til, at politikere »i stedet for at løse de egentlige problemer« bare bruger løs af skatteydernes penge i EU. Man kunne ønske sig, at hun ville udvise samme vilje til at begrænse de offentlige udgifter i Danmark.

Til gengæld skal Mette Frederiksen passe på, at et alt for ensidigt fokus på den danske rabat på EU-kontingentet ikke afsporer os fra det, der må være de vigtigste målsætninger. Vi skal generelt holde EUs budget nede, vi skal flytte midler fra gamle til nye prioriteringer og på samme tid indføre mere robuste mekanismer for at kunne lukke for pengehanen, hvis et land forbryder sig alvorligt mod fællesskabets demokratiske principper.

PIERRE COLLIGNON