Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Balladen om Forældreintra viser, at barnepigestaten er gået amok

Regeringens nedsatte stresspanel anbefaler at lukke Forældreintra eller komme med retningslinjer, der skal minimere forældrenes brug af det. Årsagen er, at panelet mener at have defineret Forældreintra som stressfremkaldende. Er der ingen grænser for de detaljer i folks liv, staten finder det fornuftigt at blande sig i? Det er som om udgangspunktet er, at mennesker er skrøbelige snefnug, der ikke kan finde ud af at leve livet selv.

forældreintra
Et regeringsnedsat stresspanel har nu fundet frem til, at Forældreintra er en primær stressfremkalder hos danske forældre i en grad, så panelet anbefaler Forældreintra lukket. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sara Gangsted

Der kan siges virkelig meget dårligt om Forældreintra, systemet for udveksling af beskeder og information mellem folkeskoler og forældre. Som digital platform er det saneringsmodent på niveau med en baggårdskarré i Den Sorte Firkant i 1970erne. Det er endnu en offentlig IT-løsning, der ganske enkelt ikke fungerer. Brugervenligheden er nærmest til en politianmeldelse. Platformen afløses da også her i 2019 af en ny kaldet Aula.

Men alligevel har et regeringsnedsat stresspanel nu fundet frem til, at Forældreintra er en primær stressfremkalder hos danske forældre i en grad, så panelet anbefaler Forældreintra lukket.

Samtidig nedkaster panelet statsligt anbefalede retningslinjer for, hvor ofte forældrene indtil da bør bruge systemet for at undgå stressbelastning. To gange om ugen blev det til i anbefalingen fra stresspanelet. Så ved man det. Dét er åbenbart grænsen for, hvad danske forældre kan klare.

»Det er et uvæsen, der breder sig: At mennesker ikke som udgangspunkt betragtes som stærke og levedygtige borgere.«


At et statsligt panel finder det fornødent at gå i offentligheden med en sådan besked siger dog mere om samfundets syge- og offergørelse af alt og alle, end om Forældreintra.

Det er et uvæsen, der breder sig: At mennesker ikke som udgangspunkt betragtes som stærke og levedygtige borgere, der på fornuftig vis evner at leve deres egne liv med alt, hvad det måtte indebære af børn, bøvl, lykkestunder og … ja, muligvis også Forældreintra.

En hel industri af behandlere og coaches og råd - og paneler - vokser efterhånden nærmest eksponentielt båret af den forestilling, at folk er nogle skrøbelige snefnug, der ikke kan finde ud af at håndtere selv de mest almindelige problemer og udfordringer i et menneskes tilværelse.

Over de seneste år er debatten eksempelvis eksploderet om de pressede unge, der ikke er i stand til at klare de forventninger, de stiller til sig selv i uddannelsessystemet og i ungdomslivet som sådan. Det har i flere omgange fået politikere på venstrefløjen til at foreslå, at alle unge skal tilbydes gratis psykologhjælp. Hvorved snefnug-industrien blot kan vokse endnu mere og forstærke diskursen om alles skrøbelighed yderligere. Snefnuggene er blevet til en snebold, der triller: Godt for snefnug-industrien. Dyrt for skatteborgerne.

Hvilket ikke er det samme som at benægte, at stress forekommer. Heller ikke i stigende omfang. Hos voksne såvel som hos børn. Det kan meget vel være. Det gør man naturligvis klogt i at tage alvorligt. I familierne, i virksomhederne, som samfund.

Det regeringsnedsatte stresspanels udpegning af Forældreintra som skadeligt og stressfremkaldende for Danmarks stakkels forældre er imidlertid et glimrende eksempel på en barnepigestat, der har taget overhånd.

Der findes givetvis andre og bedre måder at kommunikere på mellem skoler og hjem end denne håbløse og kassable IT-platform.

Men kunne man ikke som udgangspunkt stole på, at skolerne og hjemmene godt kan finde ud af det sammen uden detaljerede retningslinjer fra et regeringspanel? Uden at nogen bryder helt sammen derved?

TOM JENSEN