Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Skal pensionister finansiere andres skattelettelser?

Forskelsbehandlingen på de arbejdende og de, der er på fortjent pension, bør ophøre, så det ikke er den ene part, der skal finansiere skattelettelser for den anden part, skriver Finn R. Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som pensionist på syvende år vil jeg gerne påpege et væsentligt område, der i den netop overståede valgkamp blev forbigået af alle politiske partier.

Der er meget stor fokus på, at velfærden for ældreområdet skal styrkes – og det er godt. Derimod er der ikke fokus på de forringelser i indtægtsgrundlaget, som størstedelen af den del af befolkningen, der er på pension, udsættes for.

Mit udgangspunkt er den meget store fokus på, at arbejdsstyrken skal forøges, og for at stimulere dette vil man give skattelettelser til personer i arbejde. Dette vil man gøre ved at forøge beskæftigelsesfradraget – altså et fradrag, man har, hvis man er i arbejde. Dette er i sig selv godt.

Som pensionist kan man ikke gøre brug af beskæftigelsesfradraget, og er dermed med til at betale et relativt stort bidrag til skattelettelse for en stor del af befolkningen. Ud over dette beskattes det afkast, der måtte komme på pensionsopsparinger via pensionsafkastskat (PAL) med 15,3 procent årligt – også et stort bidrag til statsøkonomien.

Endelig betaler vi som pensionister almindelig skat af de penge, vi får udbetalt fra vores opsparing (dog ikke arbejdsmarkedsbidrag).

Den store gruppe på cirka en million pensionister er derfor underlagt en konstant forringelse af det indtægtsgrundlag, man har forsøgt at etablere. Gruppen af pensionister er selvsagt ikke en harmonisk gruppe, hvor alle har samme indtægt. Nogle har sparet op og har derfor et større rådighedsbeløb end de, der kun får folkepension, men alle rammes af inflation, skatteforhøjelser, meget sen justering af folkepension etc..

Belønningen for at gå på arbejde, er ikke relevant for alle, der er på pension, men har kun betydning for de personer, der står foran pensionering, eller lige er blevet pensionister.

Dette emne berøres ikke af politikerne, der kun har fokus på de aller ældste pensionister og de svagest stillede. Denne forskelsbehandling på de arbejdende og de, der er på fortjent pension bør ophøre, så det ikke er den ene part, der skal finansiere skattelettelser for den anden part.

Finn R. Jensen, Hellerup