Færre fattige børn i Danmark
Morten Østergaard (R) har meddelt, at han ikke vil støtte en fremtidig S-ledet regering, medmindre den forpligter sig til at nedbringe antallet af fattige børn i Danmark. Han kan imidlertid være helt rolig. Mette Frederiksen (S) har allerede lovet at arbejde som børnenes statsminister, hvis den kommende regering bliver socialdemokratisk ledet.
Da fattigdom i Danmark defineres ud fra den disponible medianindkomst, står det allerede nu klart, at Mette Frederiksen vil reducere antallet af fattige børn, idet hun målrettet har lovet at begrænse de højeste indkomster og øge skatten på de mest vellønnede. På den måde sænker hun den disponible medianindkomst og dermed automatisk også den definerede fattigdomsgrænse – og vupti – så er der færre fattige børn i Danmark.
Tak for initiativet, Morten Østergaard. Det vil muligvis være til stor glæde for nogle socialdemokrater, men næppe på nogen måde til gavn for familier med lav disponibel indkomst og deres børn.
Per Tidemand, Charlottenlund
Salget af Radius
Jeg er bekymret. Jeg er bekymret på vi forbrugeres vegne ved salget af Radius. Det er der to grunde til.
For det første vil en ny ejer selvfølgelig have sit køb forrentet. Ingen køber noget for vores blå øjnes skyld.
Tænk blot på hvad der skete med TDC og Macquarie i Københavns Lufthavn. Har ingen lært noget af det? Igen sælger man ud af arvesølvet for ussel mammon. De nye ejere køber for at tjene penge på Radius, og hvem er der til at betale? Kun os forbrugere, hvilket vil betyde højere el-priser.
For det andet er der kineserne. Kineserne ekspanderer verden rundt med investeringer i andre lande. I Kina bliver befolkningen undertrykt. Der er ikke demokrati, som vi kender det, og ytringsfriheden er ikke-eksisterende for dem, der mener noget andet end magthaverne. Forestil jer, hvad der kan ske, hvis kineserne køber Radius og får magten over vores el-net. Så vil vi i den grad være i lommen på dem, og tænk så selv videre. Er det det land, vi ønsker at leve i? Ikke jeg.
Så jeg er bekymret.
Annegrete Johnsen, Nykøbing F
Skatteglæden
Mange på venstrefløjen vælger at dyrke skatteglæden på de sociale medier. »Idealister« var en bog skrevet af Hans Scherfig, der underholder læserne med rare søde mennesker i form af fantaster, stjernetydere mm. Associationen er indlysende. Daværende Venstre-skatteminister Troels Lund Poulsen oprettede den frivillige indbetalingskonto i juni 2010. I alt 350 indbetalinger gav 92.000 kr. - gennemsnitligt 264 kr. Kontoen overlevede knap to år og blev lukket af historiens yngste skatteminister Thor Möger Pedersen fra SF 1. marts 2012. Således etableret af Venstre og lukket af SF. I sig selv et paradoks og dermed en klar inspiration til Cirkusrevyen.
Ideen med at genindføre den, vil ikke kunne lade sig gøre. Simpelthen fordi SKAT er sovset ind et uhørt skandaleregister, der minder om familien Levakovics samlede anklageskrifter blot med langt flere nuller. Idealist er det endnu ikke blevet forbudt at være, så alle idealister kan bare betale for meget og skrive, at den overskydende skat kan placeres i dialog kaffekassen.
Holger Overgaard Andersen, Vedbæk
Folkemøde og fordomme
I en rapt indlæg her i Berlingske beskylder Bent Winther Folkemødet for at være ved at miste sin uskyld i »en dunst af pamperi og hurtige penge«. De hurtige penge skulle vi i kommunikationsbranchen i særlig grad have fokus på, fordi vi »har gjort folkets møde til ikke bare en fest, men også en lukrativ forretningsmodel« i en sand rus af dyre PR-pakker, kendte TV-værter og dyre hotelovernatninger.
Jeg ved ikke, hvordan de andre »store københavnske PR-bureauers« budgetter ser ud, så med fare for at afsløre mig selv som branchens dårligste købmand, kan jeg oplyse, at vi ikke tager penge med fra Bornholm – vi tager dem med til Bornholm. Og pengene skal tælles i hundreder af tusindkronesedler.
I Radius driver vi Fremtidspladsen på Folkemødet, hvor udstilling og debat om fremtidens nye løsninger og muligheder sættes i et samfundsmæssigt perspektiv. Vi lod Vestager debattere regulering af tech-giganter med Corydon. Anders Fogh, Ulrik Vestergaard og Peter Thagensen drøftede fremtidens internationale trusler. Og en stribe chefredaktører diskuterede pressens troværdighed – apropos. Og ikke ét af arrangementerne tjente vi en bøjet femøre på.
Og jo, selvfølgelig havde vi også arrangementer og udstillinger for vores kunder mod betaling. Men slet ikke i et omfang, der dækker udgifterne.
Vi kommer også til Folkemødet i 2019 og debatterer fremtiden. Og vi kommer, fordi vi elsker Folkemødet og gerne vil være en del af det, og fordi vores kunder gerne vil være der og en del af den samtale, der foregår. Men vil vi tjene penge, så skal vi blive i København.
Asbjørn Haugstrup, CEO og partner i Radius CPH A/S
