Hvis der er noget, politikere ikke kan stå for, er det at sælge godbidder af traditionelt offentligt ejet infrastrukturvirksomhed. Fristelsen til at indkassere milliarder, der kan bruges på borgerens velfærd, er stor, som vi så det i 1998, da Mogens Lykketoft (S) som finansminister solgte TDC med tilhørende kobberledninger og efterfølgende bøvl med kapitalfonde, der trak milliardudbytter ud af teleselskabet til forargelse for mange.
Nu har det statslige energiselskab Ørsted sat det sjællandske eldistributionsselskab Radius med 19.000 kilometer elnet og en million elkunder på Sjælland på markedet. Analytikere vurderer, at Radius kan indbringe op til 26 mia. kr. Denne gang er det dog ikke danskernes velfærd, der skal nyde godt af de mange rare penge, men klimakampen. Milliarderne skal nemlig bruges til at bygge vindmøller for, og set med politikernes briller er det komfortabelt, at de mange milliarder øremærket vindkraft ikke skal på finansloven og konkurrere med ældrepleje og sygehuse.
Fremmede magter
Men venstrefløjen rører på sig og advarer mod, at Radius ender i hænderne på »fremmede magter«, og Dansk Folkeparti er bekymret for, at det kommer til at gå ud over elkunderne, hvis nye ejere vil presse et større afkast ud af Radius. Finansminister Kristian Jensen (V) vil ikke på forhånd afskrive bestemte typer ejere, men opfordrer Ørsted til at bruge en »fintfølende politisk fornemmelse« for, hvem der skal sælges til. Så må finansministeren bare håbe, at topchef Henrik Poulsen har sådan én. Hvis det kniber, er her et par hint:
Sælg heller ikke til kælderkolde kapitalister.
Sælg ikke til kineserne! Det er den sikre vej til ballade med Folketingets politikere og den danske befolkning. Lyt blot til Center for Militære Studier, som advarer om, at Radius vil være en lækkerbisken for et kinesisk selskab, som kan skaffe sig et strategisk værktøj ved at overtage magten over en million danskeres elforsyning. Sælg heller ikke til kælderkolde kapitalister (udtrykket blev udviklet hos SF, da staten solgte en aktiepost til Goldman Sachs i 2014) i store udenlandske kapitalfonde med hjemsted i skattely og fokus på maksimal profit som eneste drivmiddel.
Børnelærdom
Gå efter købere, som politikere og borgere kan acceptere, som pensionskasserne ATP, PKA og PensionDanmark eller forbrugerejede elselskaber som SEAS-NVE, hvoraf flere allerede har signaleret deres interesse for Radius. Det statsejede Energinet er måske også en mulighed, men her skal der først en lovændring til og siden skatteyderpenge på bordet, hvilket ikke er attraktivt for finansministeren.
Formelt er det Ørsteds bestyrelse med den tidligere Mærsk-chef Thomas Thune Andersen som formand, der træffer valget om køber. Men hvis Thune Andersen husker sin børnelærdom fra Mærsk om rettidig omhu, så vælger han kinesere og de mest råkolde kapitalister fra og accepterer et måske lidt lavere bud. Husk på, at Mogens Lykketoft efterfølgende fortrød TDC-handlen.
Birgitte Erhardtsen er journalist på Berlingske Business
