Eksperter sår tvivl om kontrol med ny Radius-ejer

Det kan blive svært for staten at kontrollere, om en ny privat, udenlandsk ejer trækker for meget ud af elselskabet Radius, som Ørsted vil have solgt.

Sidste år blev det store DONG Energy-skilt på Avedøreværket skiftet ud med et Ørsted-skilt. Endnu en del af selskabet er på vej ud, når salget af Radius inden for de første halvdel af 2019 ventes at være afsluttet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Det statskontrollerede energiselskab, Ørsted, satte i juni elselskabet Radius til salg, hvilket har fået en lang række bejlere til at sværme om firmaet. Handlen af Radius vil blive en af de største elhandler i Europa med en anslået købesum på op mod et tocifret milliardbeløb.

Muligheden for at sikre sig selskabet har fået flere danske elselskaber, men også udenlandske fonde til at øjne muligheden for en særdeles lukrativ handel, fordi afkastet på elområdet ligger fast og kontrolleres af Forsyningstilsynet. Men DF, Enhedslisten og SF frygter konsekvenserne af at sælge infrastrukturen især til mulige pengestærke, udenlandske købere.

På et samråd i sidste uge forsikrede finansminister Kristian Jensen (V) imidlertid Folketingets Finansudvalg om, at der vil blive rigelig mulighed for at kontrollere en ny ejer af Radius, ligesom topchef Henrik Poulsen fra Ørsted har sagt, at man vil finde en »ansvarlig ejer«.

Men hvis det lykkes Ørsted at sælge Radius og dermed finde en ny ejer til én million sjællandske elkunder, kan det blive en helt ny situation, der kan gøre det svært at kontrollere, om en ny ejer trækker uforudset store overskud ud af elforretningen, lyder det fra eksperter.

Frede Hvelplund har som professor ved Aalborg Universitet fulgt energiområdet tæt og har blandt andet set nærmere på de mulige konsekvenser af at have et privat selskab som ejer af elnettet. Ifølge ham vil Forsyningstilsynet, der står for kontrollen, i sidste ende være »reguleringsmæssigt svage« især over for en mulig stor udenlandsk køber.

Det skyldes, at det er yderst vanskeligt at kontrollere detaljerne i de omkostninger, som ligger til grund for den indtægtsramme, firmaerne underlægges efter dansk lov. Den lægger et loft over, hvor mange penge elfirmaer må tjene, fordi de er monopoler, og dermed ikke konkurrerer ligesom normale virksomheder.

»Indtægtsrammens fastlæggelse er en meget indviklet proces med mange fortolkningsområder, og i den proces vil Forsyningstilsynet stå over for en ny købers hær af økonomer og advokater, som de vanskeligt kan matche,« siger Frede Hvelplund og peger på danske erfaringer fra regulering af fjernvarmepriserne.

Her landede en stor udenlandsk privat ejer af et fjernvarmeselskab ifølge Frede Hvelplund ikke deciderede overskud, men sikrede sig en fortjeneste ved at levere overbetalte konsulentydelser og reparationer til sig selv fra andre dele af virksomheden.

»Det er en overkommelig opgave for statens kontrollant, Forsyningstilsynet, at kontrollere forbrugerejede elselskaber, som gerne vil have lave priser til deres ejere, forbrugerne. Men ved et salg til en privat ejer kan det ende omvendt og være meget vanskeligere at kontrollere priserne, fordi den private ejer ønsker højere priser, fordi det giver større fortjeneste til virksomheden,« siger han.

Frede Hvelplund peger samtidig på, at det kan være svært at kontrollere, om der betales skat af overskuddet. Det kan potentielt dreje sig om flere hundrede mio. kroner årligt i tabt provenu til statskassen, vurderer han.

Problemerne med at have private ejere er ifølge Hvelplund grunden til, at der p.t. i Europa foregår en »afprivatisering« på energiområdet, hvor f.eks. Hamburg Kommune har tilbagekøbt sit energiforsyningssystem.

Også ekspert i elmarkedet Anders Larsen, som er ekstern lektor på Roskilde Universitet, vurderer, at en stærk ejer med fokus på forrentning vil kunne få mere ud af sin investering. Ingen regulering kan således håndtere alle situationer, forklarer han.

»En ensartet regulering vil betyde, at der formelt er ens vilkår for alle, men realiteten vil også afhænge af de forskellige ejeres interesser og muligheder,« siger han.

Det kan også have en betydning, om det er en statslig eller privat ejer.

»Hvis de selskaber, der skal reguleres, er vældigt meget større end dem, der skal regulere dem, så har vi et generelt problem. De kan betale højere lønninger og have mulighed for at påvirke de politiske processer« siger han.

Anders Larsen peger samtidig på, at der bliver behov for store investeringer i sektoren. En ny ejer vil kunne spille på tilbageholdenhed med at gennemføre dem, hvilket i sidste ende kan få staten til at kompensere firmaet økonomisk for at gøre det.

Artiklen fortsætter under grafikken:

Brian Vad Mathiesen, professor på Aalborg Universitet, vurderer, at en ny privat ejer vil få svært ved få et større afkast, fordi området bliver reguleret af Forsyningstilsynet. Men der er ifølge ham forskel på, hvilken ejer, Radius har.

Alt efter om det er en offentlig ejer, et privat forbrugereje eller en større international privat fondsejer, et pensionsselskab, en international infrastrukturfond eller kapitalfond, mener han, at to balancer kan ændre sig afgørende.

»Traditionelt har man haft nogle forbrugerejede selskaber, der har lagt vægt på at have nogle gode priser. Den ene balance, der kan ændre sig, er, hvilken primær interesse ejerne har,« siger han og fremhæver et andet forhold:

»Den anden balance, der kan ændre sig, er magtforholdet mellem regulator, dvs. Forsyningstilsynet, og ejeren. I det øjeblik man får en pengestærk ejer ind uden forbindelse til Danmark, forbrugere eller staten, kan man forestille sig, at regulator i højere grad bliver udfordret med det formål at kunne trække flere penge ud,« siger professoren.

I Forsyningstilsynet afviser direktør Carsten Smidt, at der skulle være problemer forbundet med at kontrollere en privat, udenlandsk ejer.

»Det er fuldstændig samme regler, der gælder, uanset hvem der vil være ejer af et netselskab i Danmark. Det er ligegyldigt, om det er udenlandsk ejet eller andelsejet. De aktiviteter, som vi fører tilsyn med, skal være skærmet ind i en selvstændig aktivitet, hvor der skal være fuld gennemsigtighed,« siger han.

Direktøren erkender dog, at tilsynet ikke ligger inde med de samme oplysninger som selskabet, de skal kontrollere.

»Det er rigtigt, at en af vores udfordringer er, at der er asymmetrisk information, og der har vi en udfordring og en opgave med at sørge for et system, der er ensartet for alle, så vi kan foretage reguleringen på den bedst mulige måde,« siger han.

Finansminister Kristian Jensen forklarede på et samråd for en uge siden, at han har fuld tillid til, at en kommende ejer af Radius underlægges en tilstrækkelig kontrol. Og det har han stadig.

»Jeg har tillid til, at de ansvarlige myndigheder, i dette tilfælde Energistyrelsen og det nye og styrkede Forsyningstilsyn, også fremadrettet vil varetage tilsynsopgaven på tilfredsstillende vis. Rammerne for reguleringen af elnetvirksomheder har været gældende i en længere årrække og er løbende blevet tilpasset med henblik på at sikre en effektiv og tidssvarende regulering,« siger finansministeren.

Finansminister Kristian Jensen mener heller ikke, at der er en stor risiko for, at overskuddet, som en ny ejer henter i Radius, vil gå uden om Danmark.

»En eventuel køber af Radius vil skulle respektere gældende skatteregler i Danmark og EU. Derudover screener Ørsted som sælger potentielle købere i forhold til både deres nuværende og historiske overholdelse af skattelovgivningen nationalt og internationalt. Et eventuelt køb af Radius skal endvidere gennemføres i tråd med dansk og international skatteret. Jeg er derfor fortrøstningsfuld, i forhold til, at en eventuel ny ejer lever op til de skattemæssige forpligtelser,« siger han.

Ørsted har ingen kommentarer til det kommende salg.

Radius Elnet omsatte i 2017 for knap to milliarder kroner.