Derfor er Ørsted-frasalg guf for internationale kapitalkæmper

Det sjællandske elnet er med et sikkert afkast og stram regulering en særdeles lukrativ forretningsmulighed for kapitalforvaltere, der lige nu spejder forgæves efter steder at høste afkast.

Ørsteds topchef, Henrik Poulsen, siger, at interessen for at købe Radius har været »god«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kampen om Radius er på vej ind i sin afgørende fase, og en række internationale investeringskæmper har efter sigende meldt sig på banen – og med god grund.

I en verden med negative centralbankrenter og turbulente finansmarkeder har Ørsteds elnetselskab ifølge eksperter netop det, som alle leder efter: et stabilt, risikofrit afkast år efter år efter år. Som infrastrukturvirksomhed er Radius nærmest immun over for økonomiske kriser samtidig med, at elnetsforretningen garanterer en konstant pengestrøm uden alt for store investeringer. Ud fra den betragtning kan Radius sidestilles med obligationer, der giver ejeren en fast indkomst i årevis på trods af markedsuro – egenskaber, som især pensionskasser er tiltrukket af.

»Det er svært at finde noget, der er mere sikkert end et elnet. Lige meget om vi får et kup eller et diktatur her i landet, vil der stadig være behov for et elnet, fordi der er så meget, der er koblet op på det. Man kan argumentere for, at Radius' net er lige så sikkert som statsgældbeviser, men forrentningen er højere,« siger Anders Larsen, ekstern lektor ved Roskilde Universitet og ekspert i elmarkedet.

»Det er også svært at finde en investering, der er mere etisk korrekt. Elnettet kommer til at facilitere elbiler og solceller, og der er ikke noget åbenlyst miljøproblem. Så hvis du er en pensionskasse og vil være på den sikre side etisk, kan du investere i et elnet,« tilføjer Anders Larsen.

Selskab Kurs Ændr. %

Internationale bejlere

Salget af Radius forventes gennemført i første halvdel af 2019, og kampen om det københavnske elnet er spidset til. Flere end ti mulige købere har holdt møder med Forsyningstilsynet, og Ørsted-topchef Henrik Poulsen har ydmygt omtalt interessen som »god«. En række udenlandske kapitalkæmper er ifølge Bloomberg med i feltet, der tæller blandt andet den tyske storkapitalforvalter Allianz, den canadiske pensionskasse Omers, Hongkongs CK Infrastructure Holdings og Brookfield Asset Management.

Den forventede købspris spænder nærmest lige så bredt som bejlerne. Morten Imsgard, der er analytiker i Sydbank og følger Ørsted tæt, har tidligere vurderet over for Berlingske, at handlen kan ende med at ligge på cirka 13 milliarder kroner, mens Bloomberg estimerer et salg på mellem 18,5 og 23,4 milliarder kroner.

Handlens endelige værdi er afgørende for, hvor profitabel Radius bliver for den nye køber. En højere pris vil alt andet lige give et lavere procentmæssigt afkast hvert år. Med et driftsoverskud på 1,2 milliarder kroner om året kan en kommende køber over 30 år forvente en afkastgrad på tre pct., hvis prisen er 23 milliarder kroner, ifølge et estimat fra Anders Larsen.

En købspris på 19 milliarder kroner giver en overskudsgrad på fem pct., hvorimod en pris på 29 milliarder kroner giver 1,5 pct. afkast om året. Den udregning er uden nogen antagelser om synergieffekter og forretningsudvidelse, så derfor vurderer Anders Larsen, at overskuddet nemt kan blive større.

Til sammenligning giver en 30-årig tysk statsobligation et afkast på 0,95 pct., mens den Europæiske Centralbank tager 0,4 pct. i rente for at sætte penge ind hos den. Aktiemarkedet har også været sløjt i år, og det paneuropæiske Stoxx 600-indeks er faldet otte pct. i 2018. Pensionskasser, der ofte investerer store blokke af penge, har derfor kæmpet med at finde sikre investeringer, der samtidig tjener penge hjem.

»Hvis man ser det som en almindelig investering, og man siger, Radius er en erhvervsvirksomhed ligesom andre, så er tre eller to procent ikke så meget. Men hvis man vælger at se på det, som at verden er usikker, og du vil have en sikker investering, så er et elnet en god mulighed,« siger Anders Larsen.