Da Ørsted-topchef Henrik Poulsen forleden kaldte interessen for at købe energiselskabets danske elforretning for »god«, var det udtryk for stor ydmyghed eller en stor underdrivelse.
Det potentielle milliardsalg, der kan sende en million elkunder på Sjælland i armene på en ny ejer, har lokket en lang række interesserede købere til. Så mange, at det – ifølge Berlingskes oplysninger – for flere af de mulige købere kan blive en vanskelig opgave at finde kvalificerede rådgivere til at bistå med handlen.
Udenlandske infrastrukturfonde, energiselskaber og pensionskasser er at finde i feltet, der er blevet udvidet, siden Ørsted offentliggjorde salgsplanerne i juni.
Konkret vil selskabet sælge elnetselskabet Radius, men også forretningsgrenene udendørsbelysning og privatkundeforretningen, der sælger el og gas til i underkanten af en million kunder.
En af de kandidater, der nævnes som den mest oplagte, er SEAS-NVE, som er en fusion af to sjællandske energiselskaber og ejes af op mod 400.000 andelshavere. Formand Jens Stenbæk melder sig på banen med en stor interesse i det guldrandede forretningsben.
»Det er absolut interessant for os. Vi ser nogle synergier i forhold til, at vi støder direkte op til Radius' forsyningsområde. Vi vil derfor kunne opnå nogle stordriftsfordele, der vil være en fordel for vores andelshavere,« siger han.
Pensionskasser viser interesse
Selv om formanden nævner synergier, er der ingenlunde tale om en let opgave. Ganske vist vil selskabet have en fordel på det politiske plan, fordi der hverken er tråde til udbytteskandale eller skattely.
Det er absolut interessant for os. Vi ser nogle synergier i forhold til, at vi støder direkte op til Radius’ forsyningsområde. Vi vil derfor kunne opnå nogle stordriftsfordele, der vil være en fordel for vores andelshavere.
Omvendt vil en handel betyde, at hundredtusindvis af nye kunder skal indlemmes i det medlemsejede selskab.
Blandt de mulige købere findes også interesserede pensionskasser.
I pensionsgiganten ATP ønsker man ikke at udtale sig om den konkrete virksomhed, men generelt er selskabet interesseret i »infrastruktur, hvis pris, risiko og afkast hænger sammen«.
»Dels fordi vi er langsigtede investorer med langsigtede forpligtelser, og dels fordi vi er interesserede i lange, stabile cashflow. Her passer infrastruktur godt ind. Desuden er dansk infrastruktur relevant, fordi aktiverne er denomineret i danske kroner – ligesom vores pensionsforpligtelser er det,« siger ATPs pressechef, Stephan Ghisler-Solvang.
Lobbyisterne rører på sig
Alt imens begynder sagen også at krybe ind på Christiansborg. Ifølge Berlingskes oplysninger skulle flere politikere være blevet kontaktet af lobbyister på vegne af mulige danske og udenlandske købere, der ønsker at mødes.
SFs finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, bekræfter, at hun har afvist at mødes med lobbyister, der har villet drøfte salget af elforretningen.
Baggrunden for selskabernes interesse for politikerne skal findes i, at partierne i DONG/Ørsted-forliget sidder med nøglerne til et eventuelt salg. Staten ejer over halvdelen af Ørsted, og dermed får forligskredsen og i sidste ende Folketinget efter alt at dømme det endelige ord i sagen.
Især de udenlandske spillere kan udløse politiske hovedbrud, fordi både SF og Dansk Folkeparti, som Berlingske beskrev torsdag, er skeptiske over for et muligt udenlandsk ejerskab af dansk infrastruktur.
»Det kan ende på et skråplan, hvis vores egen infrastruktur glider danskerne af hænde. Det kommer ingen af os til gode i sidste ende, fordi der skal sikres et større afkast til den nye ejer,« sagde DFs erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, til Berlingske torsdag.
Siden torsdag har Berlingske forsøgt at få svar fra Finansministeriet på, om en udenlandsk kapitalfond kan købe forretningsdelen, og om Finansministeriet på forhånd har nikket ja til salget. Ministeriet har mandag middag endnu ikke sendt et svar.
Potentielt en handel helt i top
Det kan imidlertid blive svært at holde udenlandske købere fra fadet, fordi det ifølge iagttagere kan få prisen til at falde, såfremt man afskærer mulige købere på forhånd. Handlens værdi vil ifølge eksperter og kilder med kendskab til forretningen kunne nå op på et tocifret milliardbeløb. Ifølge data fra Bloomberg vil opkøbet i så fald lande i den absolutte top for sektoren i Europa, og derfor er det en unik opkøbsmulighed.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Alene størrelsen på handlen gør forretningen til et særdeles attraktivt opkøbsmål, vurderer Frederik Aakard, partner i Oaklins, der rådgiver i forbindelse med køb og salg af virksomheder.
»Størrelse og afkast er to fundamentale faktorer ved et opkøb af denne type. En køber vil skulle foretage mange små opkøb af lokale elnet for at kunne opnå størrelsen på Ørsted-handlen, og det vil være svært at opnå et samlet afkast, man her kan få ved en enkelt handel,« siger Frederik Aakard.
Han vurderer – med forbehold for at der netop er indført ny regulering af sektoren, og at tallene for 2018 ikke er kendt – at prisen på gældfri basis kan lande i nærheden af ti milliarder kroner.
»Det er en svær case at prisfastsætte, for prisen afhænger af flere ukendte forhold, herunder de nye indtægtsrammer og det regulerede afkast, en ejer maksimalt må trække ud. Prisen afhænger endvidere af det krav til afkast, som en køber har til virksomheden, og her kan der være relative store forskelle,« siger Frederiks Aakard.
Samme vurdering har Morten Imsgard, analytiker i Sydbank, der følger Ørsted tæt. Han har tidligere vurderet over for Berlingske, at handlen kan ende med at ligge på cirka 13 milliarder kroner.
Macquarie i søgelyset
Oplagte budgivere kunne ifølge kilder med kendskab til processen være kapitalfonde som australske Macquarie og svenske EQT, der netop råder over investeringsdele, som kun køber op i infrastruktur.
Førstnævnte er netop nu en af de centrale aktører i skandalen om udbytteskat. Af samme årsag er Henrik Poulsen og Ørsted lige nu ikke på vej til at nikke ja Macquarie, såfremt firmaet skulle give et tilbud på Radius. Topchefen ønsker ikke at udtale sig om den konkrete transaktion, men siger:
»Vi har meldt meget klart ud, at alle skal følge skattelovgivningen til punkt og prikke, både i bogstaverne og i ånden af lovgivningen. Vi må have en dialog med Macquarie for at forstå deres syn på sagen, og samtidig har vi meldt klart ud, at indtil vi føler os komfortable med, hvor det står henne, og hvordan det falder ud, vil vi undlade at foretage yderligere transaktioner med Macquarie.«
Samtidig slår Henrik Poulsen fast, at der skal findes en god og ansvarlig ejer af de tre forretningsområder.
»Det, vi gør, er at sikre en fair og god pris for aktiverne, og så kigger vi selvfølgelig også på, at køberen er en ansvarlig og god fremadrettet ejer,« siger Henrik Poulsen.
Forretningsdelene tjente i 2017 1,3 milliarder kroner på driften, oplyser Ørsted.
