Er Folkemødet ved at miste sin uskyld i en dunst af pamperi og hurtige penge?

Landbrug & Fødevarer har sagt stop, det samme har Folkeskibet. Det er blevet for dyrt. PR bureauerne har til gengæld en fest og en lukrativ forretningsmodel, mens formanden for det hele må forlade sin post i vanære.

Landbrug og Fødevarer dropper Folkemødet, men har over årene stået for spektakulære arrangementer. Her i 2017, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen deltager i et event, hvor han sammen med udenrigsminister Anders Samuelsen og justitsminister Søren Pape Poulsen skal kokkerere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Folkemødet på Bornholm har altid været en sær blanding af folk og elite. Af champagne, østers og armbevægelser, der er alt for store, på den ene side, og midaldrende ægtepar med Fjällräven på ryggen, som dybt engagerede er på vej til næste paneldebat om, hvad vi skal spise for at redde klimaet, på den anden.

Mens de i Paris går amok i gule veste, og politiske kriser rammer i alle vore nabolande, så tager vi i Danmark til Allinge for at diskutere, ja, vi gør. Heldigvis er der kun et halvt år til. Hvad skal man med revolution og gadekampe, når man har det bornholmske samtaledemokrati, Uffe Elbæk, Bertel Haarder og Jarl Cordua.

I Danmark mødes folket og eliten året rundt, men især i disse fire junidage på klippeøen sker det i skøn forening. Mens piben stoppes, selerne strammes, og madpakken fiskes frem af rygsækken, kan man opleve landets statsminister og oppositionens mange ledere på cykler i solskin i deres rette element.

Denne ene gang om året flytter magten fra ministerier og hovedsæder på de dyre adresser til en lille by så langt mod øst, man næsten kan komme. Analytikere og politiske mandagstrænere skifter vinbarerne omkring Slotsholmen ud med den brune beværtning Hutlihut, og interesseorganisationernes domiciler i glas og stål erstattes for en tid af telte og ydmyge pensionater i udkantsdanmark.

Og pengene flytter med. Og de lugter fælt.

Uskylden er væk

Efter syv år med Folkemødet i Allinge er det som om, at der er noget galt. Den store politiske sommerfestival har mistet sin uskyld og er ved at blive synonym med jagten på hurtige penge og alt det, som som man for Guds skyld ikke ønsker at blive forbundet med, når folkestyret skal fejres og vælgere forenes med den politiske elite i en følelse af, at vi alle er i samme båd.

»Efter syv år med Folkemødet i Allinge er det som om, at der er noget galt.«


For to uger siden gik formand for Folkemødets bestyrelse af i utide. Michael Valentin, som var blevet fyret som administrerende direktør i Akademikernes A-kasse, blev taget i alt for store armbevægelser og en meget kreativ omgang med kassens enorme indkøb af vin og dertilhørende vinrejser.

A-kassen for akademikere, som man kunne tro var en lidt kedelig størrelse, der mest beskæftigede sig med udbetaling af dagpenge til ledige med lange uddannelser, har haft meget større ambitioner. Derfor har man blandt meget andet sponsoreret Folkemødet med omkring 150.000 kroner. Og Valentin har fået god hjælp i A-kassen i form af arbejdstimer og hjælp til ansættelser i sin funktion som bestyrelsesformand i Foreningen Folkemødet.

Et par uger før hans afgang havde en af Danmarks største interesseorganisationer, Landbrug & Fødevarer, sagt stop. Organisationen, som i mange år har haft en meget fremtrædende plads i Allinge med gourmetmad og store armbevægelser, mener, at det er blevet for dyrt og dropper nu Folkemødet. Udgifterne løber løbsk.

»Et af de steder, vi benytter, har varslet, at prisen per overnatning stiger med 50 procent næste år. Og så er vi nødt til at se, om vi ikke kan bruge pengene bedre på noget andet,« fortalte direktør Morten Høyer fra Landbrug & Fødevarer til Børsen.

Også en række vestjyske deltagere med Ringkøbing-Skjern Kommune i spidsen har fået nok, meddelte de i sidste måned. De har sammen stået bag Folkeskibet, som de sidste fire år har ligget til kaj i Allinge Havn under Folkemødet. Skibet har lagt dæk til en lang række meget forskelligartede arrangementer. Men nye regler betyder, at der er indgået større kommercielle aftaler om mad og drikke med særlige udbydere, som har betydet forbud mod udskænkning og servering om bord.

Endelig er der de store københavnske PR-bureauer, som har gjort folkets møde til ikke bare en fest, men også en lukrativ forretningsmodel. Teltpladsen i Allinge lejes for en billig penge – alle, også små græsrodsorganisationer, skal jo kunne være med. Herefter videreudlejes den på timebasis til store virksomheder og organisationer, som mener, at det er meget vigtigt for dem at være en del af festen. De køber derfor dyre PR-pakker med alt – inklusiv kendte TV-værter som ordstyrere, annoncering i farver, flybilletter og overnatning på centrale hoteller.

»Money talks« har fået en ny betydning. Hvis man er lidt vaks ved havelågen og lejer et helt hotel på øen i de fire dage i juni, som Folkemødet varer, kan man med lethed fylde værelserne med købestærke VIPs til den dobbelte eller tredobbelte betaling. I demokratiets tjeneste naturligvis.

Men selv om nogen falder fra, fordi udgifterne løber løbsk, og lugten i bageriet er blevet for stram, så kommer nye til. Fristen for ansøgning om pladser til Folkemødet 2019 er netop overstået, og interessen er steget med otte procent, meddeler sekretariatet.

De første år var Folkemødet det politiske og organisatoriske Danmarks lukkede fætter-kusinefest, senere kom folket og tilskuerne til fra hele landet – heldigvis for arrangementets legimitet. Men der forestår en opgave for en ny formand med at fjerne dunsten af pamperi og hurtige penge.