Tåregas og blindt raseri i Paris: »Volden er trist, men vi har ikke noget valg«

Ingen af De Gule Veste, som Berlingske talte med i løbet af en tåregasfyldt dag på Champs-Élysées, havde en klar ide om, hvad præsident Macron helt præcist skal gøre for at stoppe det nu fire uger lange oprør. Lørdag aften er næsten 1.000 demonstranter blevet anholdt, mens 135 personer er blevet såret, heraf 17 betjente.

Protestbevægelsen Gule Veste demonstrerer omkring Triumfbuen i Paris. Den franske nationalsang lyder, mens tåregasgranater bliver skudt afsted fra et presset fransk politi. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

 

De første granater bliver affyret omkring kl. 10.30. Og mens en sky af tåregas driver ned af Champs-Élysées, finder adskillige af de 2.000-3.000 demonstranter gasmaskerne frem. Planmæssigt, som når man slår en paraply ud i regnvejr.

»Acte IV« i De Gules Vestes nu fire uger lange protester mod præsident Emmanuel Macrons regering er skudt i gang. Og dagen igennem udspiller endnu et dramatisk kapitel af det diffuse oprør sig forskellige steder i landet med Paris' berømte hovedstrøg som den vigtigste scene.

Der er ingen demonstrationsrute, ingen taler og ingen officielle paroler. I stedet driver demonstranterne planløst frem og tilbage på Champs-Élysées og andre steder i området omkring Triumfbuen.

Grupper af ekstremt talstærkt politi er lige så mobile, mens de med tåregas og enkelte målrettede anholdelser forhindrer større sammenstød i at udvikle sig. Det er lidt som kattens leg med musen, men uden at det står klart, hvem der er hvem.

Samtidig har demonstranterne i hvert fald om formiddagen mere travlt med at istemme rungende fællessang af nationalmelodien »La Marseillaise« og opfindsomme kampråb end med at kaste brosten og stikke biler i brand.

Protestbevægelsen Gule Veste demonstrerer omkring Triumfbuen i Paris. Den franske nationalsang lyder, mens tåregasgranater bliver skudt afsted fra et presset fransk politi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Volden kommer om eftermiddagen

Audry, en kvinde omkring de 35 år, der er nydeligt påklædt under sin gule vest, håber da også det bedste.

Hun er ganske vist nødt til at tage sin beskyttelsesmaske på, mens vi taler, da endnu en sky af tåregas kommer drivende. Men stemningen er langt mindre betændt end ved De Gule Vestes tidligere demonstrationer i hovedstaden, hævder hun.

»Det viser, at vi er fredelige folk og ikke en voldelig bevægelse, sådan som regeringen forsøger at bilde folk ind. Heldigvis er les casseurs blevet hjemme i dag, og det giver vores budskab større vægt,« siger Audry, der er fra den vestfranske by Angers.

Men hun tager fejl, viser det sig. Efterhånden som eftermiddagen skrider frem, går en lille, men særdeles velforberedt gruppe af disse professionelle ballademagere, der tæller ekstremister fra både højre og venstre, i aktion.

Den ene bil efter den anden bliver stukket i brand flere steder i byen. Der er tilløb til butiksplyndringer. Lørdag aften kan indenrigsminister Christophe Castaner oplyse, at mindst 135 på landsplan er blevet såret, heraf 17 betjente.

Det begyndte fredeligt, men udviklede sig hurtigt. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

»Det er helt uvirkeligt«

Sidste lørdag mistede sikkerhedsstyrkerne imidlertid fuldstændig kontrollen med situationen.

Et orgie af vold, plyndringer, ildspåsættelser og hærværk fik bagefter regeringen til at betegne protesterne som et angreb på republikken og mod demokratiet samt beskylde de mest radikaliserede Gule Veste for at have indledt en potentielt blodig revolte.

I forsøg på at undgå en gentagelse af de kaotiske scener har politiet tydeligvis forberedt sig bedre. Allerede tidligt om morgenen begynder de første, præventive anholdelser, og sidst på dagen er godt 1.000 demonstranter blevet sat fast forskellige steder i landet - heraf hovedparten i Paris.

Protestbevægelsen Gule Veste demonstrerer omkring Triumfbuen i Paris. Den franske nationalsang lyder, mens tåregasgranater bliver skudt afsted fra et presset fransk politi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Samtidig er hele kvarteret omkring Champs-Élysées, der de seneste lørdage har været skueplads for de alvorligste sammenstød, spærret af, og vi bliver kropsvisiteret fire gange undervejs, da vi efter at have passeret en første afspærring ved ottetiden sætter kurs mod Triumfbuen.

De normalt lørdagstravle avenuer ligger, badet i daggryets bløde lys, øde hen som i en sær og uhyggelig drøm bortset fra enkelte morgenduelige Gule Veste og lokale, som benytter stilheden før stormen til at lufte deres hunde.

»Det er helt uvirkeligt. Jeg bor i stueetagen derovre og har været nødt til at blænde vinduerne af, så der ikke ryger et eller andet ind gennem dem,« siger Sidonie, en kvinde omkring de 40 år, og fortsætter:

»Jeg forstår både De Gule Veste og politiet, og jeg støtter alle andre end bankerne og forsikringsselskaberne. Det farlige er, hvis nogle af de unge, som er helt ligeglade, begynder at gå amok. Det er det, regeringen venter på for at indføre undtagelsestilstand.«

For at undgå at ende med samme kaos som i sidste weekend var der lørdag udkommanderet 8.000 politifolk alene i Paris. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

Hvad skal Macron stille op?

Pierre har det på samme måde. Da den første ballade begynder nogle timer senere, har han - iført sin gule vest - trukket sig tilbage i sikker afstand fra granatnedslag og knippelsuppe.

»Det er trist, at vores protest udvikler sig voldeligt. Men vi er nødt til at fortsætte, indtil regeringen kommer med reelle indrømmelser. Vi har ikke noget valg,« siger den ca. 30-årige mand, der kommer fra en by en times kørsel fra Paris.

Hvad er reelle indrømmelser? Pierre er ligesom andre Gule Veste, vi taler med, vred over, at Macron de seneste dage har overladt premierminister Édouard Philippe al kommunikation i forbindelse med Frankrigs alvorligste politiske krise siden studenteroprøret i 1969.

Men hvad præsidenten skal gøre for at stoppe protesterne, har de færreste klare bud på - ud over at træde tilbage, som et af demonstranternes foretrukne slagord kræver det: »Macron démission«.

I hvert fald har hans beslutning om at droppe de grønne afgifter på diesel og benzin, der oprindeligt udløste protesterne, ikke haft den ringeste effekt. Hverken blandt De Gule Veste eller det klare flertal af franskmændene, der fortsat støtter dem.

Protestbevægelsen Gule Veste demonstrerer omkring Triumfbuen i Paris. Den franske nationalsang lyder, mens tåregasgranater bliver skudt afsted fra et presset fransk politi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

»Hvordan skal jeg klare mig for 1.300 euro«

Jerôme, der har været tidligt oppe for at nå frem fra den nordfranske region Normandiet, vil have præsidenten til at »bekymre sig mere om de fattige end om de rige«.

»Jeg tjener mindstelønnen på 1.300 euro som offentligt ansat på et affaldssorteringsanlæg. Hvordan skal jeg klare mig for det med tre børn, når vi samtidig bliver brandbeskattet?« vrisser Jeôme og fortsætter:

»Som et minimum kunne Macron holde op med at gemme sig og tale til os!«

Men hvad skal han sige?

»Det må du spørge ham om. Han må fortælle, hvad han vil gøre for »underfrankrig« - for os som arbejder, men alligevel ikke kan få det til at hænge sammen,« fastslår Jerôme og tilføjer:

»Ellers fortsætter vi med at demonstrere. Og selv om vi er imod volden, er vi ikke bange for den. I så fald var vi blevet hjemme i Normandiet.«

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.