Biler og bygninger stukket i brand. Plyndringer og hærværk. Gadekampe fra tidlig morgen til sen aften mellem politi og demonstranter, mens tåregasgranater, gummikugler, brosten og andre improviserede projektiler fløj gennem luften.
Paris lignede lørdagen igennem en krigszone, da den spontane og lederløse protestbevægelse De Gule Veste for tredje uge i træk indtog området omkring Champs-Élysées for at demonstrere mod præsident Emmanuel Macron og hans regering.
»Vi har ikke set noget lignende siden studenteroprøret i maj 1968,« rasede hovedstadens borgmester, Anne Hidalgo, søndag i et interview med Le Parisien.
Men hvorfor går tusinder af i mange tilfælde helt almindelige franskmænd, pludselig amok med en intensitet, der ikke er set mage til i 50 år?
Her er tre bud på årsagerne til De Gule Vestes oprør og den voldelige vending, det har taget. Samt to bud på hvordan konflikten vil udvikle sig de kommende dage og uger.
Grønne afgifter med geografisk slagside
De grønne afgiftsstigninger på fem og tre pct. for henholdsvis diesel og benzin, der har udløst protesterne, vil næppe vælte selv det mest beskedne husholdningsbudget. Men de kommer efter generelle prisstigninger året igennem. Og ikke mindst ser befolkningen i landdistrikterne, hvor De Gule Veste har deres udspring, afgifterne som en social og geografisk uretfærdighed. De er modsat storbyernes hipstere og borgerdyr afhængige af deres biler i hverdagen, og de vil ikke finde sig i at skulle betale en urimelig høj del af prisen for den grønne omstilling, som hører til præsident Macrons mærkesager.
Underfrankrig gør oprør
Under alle omstændigheder er de grønne afgifter blot dråben, som har fået bægeret til at flyde over. Vreden i Udkantsfrankrig stikker, som geografen Christophe Guilluy skriver i The Guardian, langt dybere, og den er bygget op over årtier, mens landet langsomt, men sikkert er brækket over i to. Frankrigs 15 største byer, hvor ca. 40 pct. af franskmændene bor, stod for 75 pct. af væksten mellem 2000 og 2010. 55 pct. af lønmassen og halvdelen af den økonomiske aktivitet er koncentreret her, mens BNP pr. capita (hoveder, red.) er 50 pct. højere end i Udkantsfrankrig. Det er frustrationen over den situation, som De Gule Veste nu sætter i scene på dramatisk vis.
Professionelle ballademagere
Franskmændene kalder dem for les casseurs – dem, der ødelægger eller smadrer. Og når De Gule Vestes demonstrationer især i denne weekend, men også for en uge siden, har udviklet sig ekstremt voldeligt, skyldes det, at disse professionelle ballademagere har meldt sig under fanerne. De franske medier har rapporteret om demonstrationer, der reelt var delt i to. De voldelige grupper i første geled, og de fredelige – i mange tilfælde skræmt fra vid og sans – nede bagved. Spørgsmålet er, hvem der gemmer sig bag elefanthuerne og gasmaskerne. Ifølge avisen Libération drejer det sig om yderligtgående højrenationale grupper, mens Rassamblement National-lederen Marine Le Pen giver venstreekstreme skylden.
Undtagelsestilstand ...
Macron holdt søndag krisemøde med toppen i sin regering. Forinden havde præsidenten, der om formiddagen fik et førstehåndsindtryk af ødelæggelserne under et besøg ved Triumfbuen, forsikret sin respekt for retten til at protestere, men han tilføjede, at han »aldrig vil acceptere vold«. Og regeringens talsmand, Benjamin Griveaux, ville i et radiointerview først på dagen ikke udelukke indførelsen af undtagelsestilstand, sådan som flere af politiets faglige organisationer anbefaler. Frankrig ophævede først for et års tid siden den undtagelsestilstand, der blev indført efter terrorangrebet i Paris i november 2015. Men hvis den genindføres, vil håndhævelsen være langt mere kompliceret og konfliktfyldt.
... eller forhandlinger
På krisemødet bad Macron imidlertid, ifølge franske mediers rapporter, premierminister Édouard Philippe om i første omgang at forsøge sig med dialog. Dels med kompromissøgende repræsentanter for De Gule Veste, der i en kronik offentliggjort i Le Journal du Dimanche fordømmer volden og opfordrer til forhandlinger. Dels med repræsentanter for oppositionen i forsøg på at finde fælles fodslag overfor udfordringen fra den spontant opståede og radikalt antipartipolitiske protestbevægelse. Men det bliver ikke let. Marine Le Pen og lederen fra det venstreorienterede La France Insoumise, Jean-Luc Mélenchon, kræver begge nyvalg til nationalforsamlingen med ændrede valgregler. Laurent Wauquiez fra de konservative Les Républicains vil have en folkeafstemning om skatte- og miljøpolitikken.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
