Disse fem centrale tal har sendt franskmændene på gaden

Protestbevægelsen Gule Veste demonstrerer omkring Triumfbuen i Paris. Den franske nationalsang lyder, mens tåregasgranater bliver skudt afsted fra et presset fransk politi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

12.687 kroner. Gennemsnitsindkomsten pr. måned i Frankrig

Frankrig har lige som andre vestlige lande oplevet en dyb kløft åbne sig mellem de rigeste og de fattigste borgere. De øverste 20 procent tjener næsten fem gange så meget som de nederste 20 procent, og den rigeste éne procent tegner sig for mere end en femtedel af økonomien.

Mange af De Gule Veste protesterer over, hvor svært det er blevet at betale husleje, fylde køleskabet og ganske enkelt tjene til dagen og vejen – og ikke mindst de meget omtalte priser på benzin og diesel.

1,8 procent. Den økonomiske vækst

Frankrig er den tredjestørste økonomi i Europa efter Tyskland og Storbritannien og den sjettestørste i verden. Besøgende i Paris oplever en funklende verdensstad, men den økonomiske vækst har stået i stampe i næsten et årti efter den globale finanskrise.

Landet er langsomt ved at komme i gang igen, men det er ulige fordelt: Et stort antal faste stillinger er forsvundet, særligt ude på landet og i de tidligere industriområder. Mange af de nye jobs udbydes på midlertidige kontrakter.

Over 9 procent. Arbejdsløsheden

Arbejdsløsheden i Frankrig har ligget fast mellem 9 og 11 procent lige siden 2009, da finanskrisen ramte Europa. Den er i dag på 9,1 procent, men det er stadig mere end det dobbelte af Tysklands.

Macron lovede under valgkampen at sænke den til 7 procent og anerkendte, at det var afgørende for hans præsidentskab. For at opnå det, skal væksten være på mindst 1,7 procent over de næste fire år, og det er langt fra givet, lyder det fra Observatoire Français des Conjonctures Economiques (OFCE).

23,9 milliarder kroner. Skattelettelser for de rige

Som led i sin plan om at stimulere økonomien satte Macron skatten ned for Frankrigs mest velhavende skatteydere, blandt andet ved at indføre en såkaldt flad skat på kapitalindkomst.

Men den del af skattereformen, som vakte mest vrede, var en bestemmelse, som afskaffede en stor del af formueskatten, så der kun skal betales formueskat af fast ejendom. Det sænkede skatteprovenuet med 23,9 milliarder kroner i indeværende år.

5.336 milliarder kroner. Det sociale sikkerhedsnet

De Gule Veste har opbakning fra tre fjerdedele af franskmændene. Men der har samtidig været diskussioner om, hvor hårdt ramt franskmændene egentlig er. Landet har et af de mest fintmaskede sociale sikkerhedsnet i verden og brugte i 2016 5.336 milliarder kroner på sundhed og diverse sociale ydelser.

Derfor betaler franskmændene også nogle af de højeste skatter i Europa. Og selv om de rigeste betaler mest, har Frankrig også en moms på 20 procent – samt den nye afgift på brændstof, som Macrons regering netop har indvilliget i at udskyde.