Kampen om Ørsteds danske elforretning Radius gik onsdag ind i helt ny fase, da flere konsortier gav deres bud. Nu skal den danske milliardkoncern til at granske de mulige købere og finde ud af, hvem der skal med videre gennem nåleøjet, inden der bliver givet bindende bud, der kan ende med at udløse en handel og sende en million kunder på nye hænder.
Men alt imens feltet nu skæres til, lurer en kæmpe uforudsigelighed i salgsprocessen. Fredag ventes Forsyningstilsynet at sende de nye potentielle sparekrav til elnetselskaber i høring, og selv om det kan lyde en kende tørt, handler det potentielt om milliarder af kroner.
Det er nemlig tilsynet, der afgør, hvilket afkast man kan hente ud af et elnetselskab, og dermed hvad prisen kan ende med at blive. Øvelsen med at granske mulige effektiviseringer sker på årlig basis, men i år på baggrund af en ny model, der har fået skarp kritik fra blandt andre Dansk Energi.
Viceadministrerende direktør i organisationen, Anders Stouge, mener, at det kan få stor betydning for alle danske elnetselskaber, alt efter hvad Forsyningstilsynet kommer frem til i høringen, der den anden i sagen om de nye mulige sparekrav.
»Det bliver ventet med ekstrem spænding i branchen, hvad det er, tilsynet kommer frem til nu, efter at der har været et pit stop. Og det skyldes naturligvis, at det kan få stor betydning for selskaberne og kunderne,« siger han.
Forsyningstilsynets konklusioner indtager dermed en helt central rolle i salgsprocessen, da vagthunden på papiret sætter rammerne for, hvor stort et afkast en ny ejer af Radius vil kunne sikre sig.
Den magtfulde position kan også aflæses i, at Ørsteds rådgivere fra EY London tilbage i august mødtes med tilsynets direktør Carsten Smidt. I et referat, som Berlingske har fået indsigt i, fremgår det, at der på et timelangt møde blev spurgt ind til den fremtidige regulering af det danske elmarked. Blandt andet blev der spurgt ind til, »om Forsyningstilsynet forventer en ændret regulatorisk tilgang«.
Forløbet omkring tilsynet udgør et demokratisk problem, lyder det fra professor på Aalborg Universitet Frede Hvelplund. Han vurderer, at spørgsmålene bliver brugt til at kunne fortælle de mulige købere, hvor stort afkastet fra Radius kan blive.
»Det er sådan, de (rådgiverne red.) arbejder, men det er demokratisk problematisk. De vil vide om Forsyningstilsynet »forventer en ændret regulatorisk tilgang« i fremtiden. Men det er Forsyningstilsynet, der er med til at designe nye regulatoriske tilgange. Så de spørger »skrædderen« om, hvordan »jakkesættet« vil se ud. På den måde rykker de meget langt frem i køen. Det synes jeg er meget problematisk,« siger Frede Hvelplund, der vurderer, at det helt sikkert er lovligt.
Tilsynets direktør Carsten Smidt har hele tiden afvist, at den store bevågenhed og møder med parterne kan få en betydning for, hvordan sparekravene falder ud. Han erkender dog, at tilsynets afgørelser kan få stor betydning i det aktuelle salg af Radius.
»Vores opgave er at fastsætte og kontrollere overholdelse af en indtægtsramme og kontrollere priser på ydelser internt i koncernen,« siger han og uddyber:
»Når vi så kommer med vores benchmark og de efterfølgende pålagte besparelser, så har det også en betydning for et selskabs fremtidige indtjeningsmulighed. Og vi er ikke blinde for, at det kan have betydning for, hvad et selskab er værd, og dermed kan sælges til, men det er ikke noget, vi tillægger nogen betydning,« siger han til Berlingske Business.
Direktøren har tidligere fortalt, at mulige købere af Radius har været så ivrige for at mødes med tilsynet, at tilsynet har sat en begrænsning på en time til hver af de interesserede.
Fredagens nye høring kommer på ryggen af, at tilsynet i slutningen af oktober sendte nogle såkaldte indikative potentialer ud. Her så det ud til, at Radius havde et sparepotentiale på 34,4 procent.
Potentialerne angiver, hvor mange procent netvirksomheden skal nedsætte sine totalomkostninger for at blive økonomisk effektiv. Det vil dermed få betydning for, hvilken økonomi der kommer til at være i selskabet fremadrettet.
Dengang vurderede analytiker for Sydbank Morten Imsgard, at de potentielle sparekrav kan give noget uro blandt de mulige købere, fordi reguleringen har en stor betydning for, hvilken forretning de kommer til at erhverve sig.
»Det er ikke hensigtsmæssigt med den tvivl, når man skal sætte sig ned om bordet og blive enige om en pris. Timingen er ikke så god,« sagde Morten Imsgard ved den lejlighed.
Blandt budgiverne vil man derfor også følge de nye potentielle sparekrav nøje, ligesom også Ørsted følger forløbet tæt.
Formand for Radius, Knud Pedersen, kalder det således helt naturligt, at Radius ligesom en række andre eldistributionsselskaber giver kommentarer til Forsyningstilsynet.
»Det er netop meningen med at gennemføre en høring, at selskaberne får mulighed for at give kommentarer, som Forsyningstilsynet så kan vurdere i det videre arbejde med at udvikle benchmark-metoden,« skriver han i en skriftlig kommentar.
Høringen ventes afsluttet ind i det nye år, og først derefter skal hvert enkelt selskab høres om sparekravene. Salget af Ørsted ventes at være afsluttet inden første halvår 2019.