Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg skammer mig over mit medejerskab af Danske Spil

Foto: Jens Nørgaard Larsen

En del af min opsparing er en portefølje af danske aktier. Jeg prøver at være en ansvarlig investor. Så når der sker noget i et selskab, som jeg ikke har lyst til at støtte via mit ejerskab, sælger jeg aktien.

En af de aktier, jeg ikke kan sælge, ejer jeg sammen med alle jer andre, »til glæde og til gavn«, som man siger. Ud fra en investeringsmæssig betragtning er det en god aktie. Pengespil er en branche i global fremgang. Lovgivningen er blevet liberaliseret og smartphones har gjort det muligt at tilbyde spilmuligheder overalt og hele tiden.

Samtidig har branchen været mestre til at udnytte den nyeste adfærdsøkonomiske viden, hvor de samme teknikker, som via nudging kan få folk til at passe på miljøet eller undgå at tisse udenfor kummen, bruges til at få kunderne til at bruge alt for mange penge og kræfter på spil.

Onlineplatforme med manipulerende adfærdsdesign har skabt stigende indtjening til virksomheder som Bet365, Unibet, Leo Vegas – og til Danske Spil. Noget der også stiger, er antallet af danskere, som har varierende problemer med pengespil eller lider af ludomani. Og som med alle andre former for misbrug, rammer det også hårdt blandt familie og omgangskreds.

Reklamer for spil er massivt til stede overalt. De taler bl.a. til vores ønske om at være en del af et fællesskab og bilder os ind, at det er smart at sidde alene i en sofa og bruge penge på spil. Det understøttes af slogans som »vi er alle oddsere« og »by players for players«, eller når kunder omtales som »medlemmer«. Og Danske Spil holder sig ikke tilbage. De anvender præcis de samme greb og kneb. Og hvis du er i tvivl, så prøv at se en fodboldkamp i TV.

Jeg tror simpelthen ikke, at det med den nuværende markedssituation og slappe regulering, er muligt at drive ansvarlig spillevirksomhed i Danmark. At vi sammen ejer en spilleaktie, er derfor ligeså uforståeligt som hvis vi ejede tobaks-aktier eller tilbød kviklån. Staten bør gøre som enhver anden ansvarlig investor, og skynde sig at sælge. Thomas Brenøe, Dyssegaard