Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Finder Mette trøst hos Mutti?

Der manglede noget i Berlingskes gennemgang af Merkels meritter, mener en læser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Markus Schreiber

Merkels »Minkskandale«

Berlingskes gennemgang (2. jan.) af kansler Merkels meritter gennem snart 16 år mangler totalt en omtale af hendes panikreaktion i marts 2011, hvor et kolossalt jordskælv og efterfølgende tsunami ramte kernekraftværket Fukushima i Japan. Her var absolut ingen rolig hånd: Otte af Tysklands 17 kernereaktorer blev lukket straks og planer blev lagt for lukning af de øvrige ni frem til december 2022.

Efterfølgende forhandlede politikerne en erstatning til reaktorernes ejere, herunder det statsejede svenske Vattenfall. Vattenfall klagede over afgørelsen, og i november 2020 har Forfatningsdomstolen i Karlsruhe givet selskabet medhold: Der var tale om et indgreb i den grundlovssikrede ejendomsret, og den aftalte erstatning står ikke mål med selskabets tab. Vattenfall og de øvrige selskaber, der driver kernekraftværker, har nu udsigt til milliarder af euro i erstatning. Mon ikke »Mor Mette« herhjemme vil finde en vis trøst i, at også »Mutti« kan komme til at bryde forfatningen, når den rolige hånd svigter? Bertel Lohmann Andersen, Lyngby

Hvad var det nu, SF gjorde, Halime?

Kære Halime Oguz

Jeg har læst din klumme i Berlingske. Den, hvor du kaster med sten efter Inger Støjberg. Det skal man som bekendt passe på med, når man selv bor i et glashus. Du husker måske ikke, hvordan SF svigtede minoritetskvinderne, dengang I sad med socialministerposten.

Gør mig gerne klogere, men jeg kan ikke få øje på, hvad SF gjorde for at bekæmpe social kontrol. Det skulle da lige være at lukke øjnene for det. Det er ingen hemmelighed, at minoritetskvinderne og deres børn fylder op på krisecentrene. Det er kvinder og børn, som SF valgte at svigte totalt. Med berøringsangst for at italesætte og ikke mindst handle på de ellers velkendte problemer, lod SF kvinderne i stikken. Men som din formand, Pia Olsen Dyhr, udtalte i et interview med Jyllands-Posten sidste år om de blå partiers syn på udlændingepolitik: »De havde jo ret i de problemer, de så.« Det glæder mig, at I er blevet klogere.

Sig til, når SF også er klar til at handle. Så står Dansk Folkeparti – som altid – klar. Karina Adsbøl, socialordfører (DF)

Frederiksen og Nexø

Der var intet nyt under solen, da statsministeren 1. januar 2021 startede endnu et år i coronaens tegn med at tale til godt halvdelen af den danske befolkning. Ganske som forventet var det en tale forbeholdt statsministerens vælgere. De mange skandaler i det forgange år er glemt, og tilbage står et stærkt parti.

Statsministeren valgte helt disproportionalt at sammenligne denne tid med Anden Verdenskrig.
Vores samfundsmodel, underforstået den store stat, fik sig også et par rosende ord med på vejen. Krydret med de velkendte påtagede kunstpauser og en smule jysk »jeg er fuldstændig ligesom alle andre«, sad talen lige i skabet.

Helt vildt gik det for sig, da statsministeren henvendte sig direkte til lytterne og fortalte dem, at netop DE havde reddet menneskeliv. Mon ikke der har siddet en socialdemokrat eller to med kriller i maven af ren begejstring over at blive anerkendt af føreren. Jo, talen var helt som forventet.

Selv omtalen af en god gammel stalinist gik nærmest ubemærket hen. På forunderlig vis virkede det næsten indlysende, at Martin Andersen Nexø selvfølgelig skulle optræde i en tale af Mette Frederiksen. Sophie Dam Harmundal Hansen, Aarhus

Personlig journalistik

De mennesker, som henter deres nyheder via mere eller mindre tilfældige fristende klik på nettet, går glip af noget vigtigt. De går glip af den form for viden, som de ikke ved, at de kan få glæde af, og derfor heller ikke leder aktivt efter.

Her er den traditionelle papiravis uovertruffen. Når avisen bladres igennem, kommer man forbi notitser, som kan vække ens nysgerrighed efter at læse mere – og uddybninger og detaljer kan jo så som regel findes på nettet. Men nok så vigtigt støder man på artikler, som udvider ens perspektiv f.eks. ved at bevæge sig hen over faggrænser.

Her glæder jeg mig især over Holger Dahls bidrag. Med udgangspunkt i en stor, bred, historisk viden om arkitektur bredes tankerækker ud. Man præsenteres ikke blot synspunkter, men for konkrete iagttagelser og præciseringer som fundament for diverse vurderinger. Man får så at sige selv nogle »byggesten«, som kan kvalificere ens egne synspunkter. Teksterne er velformulerede uden at betjene sig af overdrevent fagsprog eller indforstået kodesprog.

Samtidig fornemmer man en person – ikke kun en teknisk formidler – bag artiklerne. Det samme kan i parentes bemærket også siges om Jakob Steen Olsens artikler og anmeldelser. Skribenter af denne kaliber, hvor man fornemmer personligheden, betyder, at jeg også betaler mit abonnement i 2021. Vibeke Knudsen, Kgs. Lyngby