Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Den langsomme døds forretning

»En forlængelse af nedlukningen vil lukke tusindvis af små detailhandlere,« skriver Christian Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms

Da regeringen besluttede at lukke en hel branche på èn gang – her minkbranchen – var det med en forståelse af, at branchen skulle have fuld erstatning. Ikke noget med mulighed for dørsalg og momslån – nej, fuld erstatning for tab af forretningsgrundlaget, hvilket kun er rimeligt.

Det er tilsyneladende en anden sag, når det er tale om langsom kvælning. Det er netop, hvad der nu er ved at ske for de mange små detailhandlere. De har nu været lukket ned af flere omgange, og der er udsigt til, at den nuværende nedlukning bliver forlænget.

En forlængelse af nedlukningen vil lukke tusindvis af små detailhandlere. De vil netop dø langsomt og har derved ikke udsigt til fuld erstatning for tab af forretningsgrundlaget. Dødsårsagen kan nemlig ikke henføres direkte til en regeringsbeslutning om at lukke en hel branche.

De små detailhandler er som så mange andre virksomheder blevet spist af med kompensationsordninger og mulighed for udskydelse af moms og A-skat. Det er netop ordninger, som fremmer en langsom kvælning af små detailhandlere. En mulighed for dørsalg og salg over internettet vil for manges vedkommende blot forlænge processen.

Når kunderne så også forsvinder, forstærkes processen, hvor udgifterne langsomt overstiger indtægterne.

Til sidst må forretningen lukke. Egenkapitalen er spist op, og tilbage er regningen til staten i form af udskudt moms og A-skat.

Staten har i første omgang sparet mange penge – da der her netop ikke ydes fuld erstatning. Kompensationsordningerne går kun på tab af drift og ikke tab af forretningsgrundlag. Og så har staten jo stadig moms og A-skat til gode.

Set fra statens side har den langsomme død sine fordele. Det foregår i stilhed, og hvad der er sparet er tjent. For den lille detailhandler ser verden anderledes ud. De betaler den store pris og mister alt. De, som har lån i egne aktiver, risikerer at gå fra hus og hjem.

Christian Jensen, formand for Frederiksberg Erhverv

Hvor er anstændigheden?

I begyndelsen af marts 2020 skulle regeringen have en ny epidemilov hastet igennem. Hvorfor dette hastværk? Folketinget blev taget med bukserne nede. I krisens stund skulle der åbenbart handles så hurtgt, at Folketinget ikke fik et ben til jorden.

Nu skal en ny epidemilov snart vedtages. Man må folde sine hænder og bede til, at partierne i Folketinget er vågnet op, inden det endnu en gang er for sent at reagere, og at det foreliggende forslag til en epidemilov bliver behandlet anstændigt.

I månedsvis har der ligget kommentarer og bemærkninger til forslaget fra Sundhedsstyrelsen. Det er derfor dybt arrogant og uanstændigt, at regeringen indtil nu har holdt alle kortene vedr. Sundhedsstyrelsens høringssvar tæt til kroppen. Hårdt presset har regeringen så inden for en uge fra datoen for en mulig vedtagelse af en lov, der har vidtrækkende konsekvenser ud i fremtiden, præsenteret Folketinget for 1.375 dokumenter, som der altså inden for en uge skal tages stilling til i forbindelse med en evt. vedtagelse.

Den arrogance, som desværre ikke er det eneste eksempel på regeringens hensynsløshed over for Folketinget og ikke mindst befolkningen, må man håbe bliver trynet ned.

Lad det lovforslag blive behandlet anstændigt. Og giv det tid. Krise eller ej.

Ida Dinesen, Hellerup

Hvem er det mest synd for?

Dagligt hører man om, hvor hårdt det er for børn/unge i denne tid. De savner deres skole, venner og fester. Det er fuldt forståeligt, men gør man dem en bjørnetjeneste ved at give det så meget fokus, at det næsten er »normalt« at være ung og mistrives?

Vi ældre har også venner, fester, rejser o.s.v., som vi må undvære. Men mest savner vi normalt samvær med vores børn og børnebørn og kan frygte at blive fremmede for hinanden, når vi ses så begrænset.

Med stor sandsynlighed kan de unge se frem til mange dejlige oplevelser. For os ældre kan det desværre være vore sidste gode år – inden sygdom og alderdom rammer.

Men det er også hårdt for de enlige, som er ved at gå til i ensomhed. Og for ægtepar som nu er sammen hele tiden og uden input udefra.

Denne tid er hård for os alle, og der er ingen, der trives i denne tid!

Hanne Dam, Hillerød