»Socle du Monde« hedder Hernings kunstmesse, der til april afholdes for 7. gang.
Navnet er lånt fra en af kunstmuseets mest berømte skulpturer.
Den italienske billedhugger Piero Manzonis »Socle du Monde« er den platform, jordkloden hviler på. Tænk, at Jordens sokkel lige skulle være i Herning!
Men også det er der en grund til. For lidt mere end et halvt århundrede siden placerede den nu afdøde tekstilfabrikant Aage Damgaard eftertrykkeligt Herning på billedkunstens Danmarkskort – og med tiden også byen på avantgardens verdenskort. Aage Damgaard var meget kunstinteresseret – for nu at sige det på jysk. Det betyder, at underdrivelse fremmer forståelsen.
Aage Damgaard var alvorligt smittet af samlerbacillen, og han var tosset med kunst. I byen var der i hvert fald indtil adskillige indbyggere, der mente, at Damgaard ikke var rigtig klog med de mærkværdige ting, han fik skaffet til huse. Men Damgaard var ligeglad. Han var tværtimod så glad for kunst, at han også syntes, andre skulle have glæde af den. Især når de arbejdede.
Så Bitten & Aage Damgaard, hvis samling er et af de fundamenter, Hernings kunstmuseum hviler på, inviterede kunstnere til byen for at arbejde på skjortefabrikken. Ikke lige med at sy – men med at fremstille kunstværker og ligefrem dekorere hele fabriksbygninger og deres inventar.
En af dem, der kom til Herning, var Piero Manzoni (1933-63), og selv om han fik den opfattelse, at Herning var Paradis, og i Paradis arbejder man som bekendt ikke, producerede han så mange værker under sine relativt korte ophold i Hedens Perle, at Herning Kunstmuseum ejer verdens næststørste Manzoni-samling.
Den er der mange museer for moderne kunst verden over, der gerne vil låne, og det er en af grundene til, at det gamle Herning Kunstmuseum indrettet i en af Damgaards fabriksbygninger blev erstattet af en fin bygning af den amerikanske stjernearkitekt, Steven Holl, skiftede navn til HEART og blev i stand til at vise nogle af de billeder, man kan låne fra for eksempel MOMA, hvis man selv har noget så interessant at låne ud som værker af Manzoni.
Som en hyldest til Manzoni grundlagde kunstmuseet i Herning – HEART – en biennale for meget moderne kunst.
Men hyldesten var ikke kun til den i dag verdensberømte italiensk konceptkunstner. Hyldesten var også til Aage Damgaard, fabrikanten, der gjorde om ikke det hele så det meste muligt, og derfor blev inviterede kunstnere gennem de første biennaler parret med interesserede virksomheder.
Som danske og udenlandske kunstnere havde været tilknyttet Aage Damgaards fabrikker, arbejdede biennalens deltagere sammen med og på virksomheder i først regionen og dernæst andre dele af landet.
Det princip er blevet fraveget i år.
I stedet er sammensat en gruppe af kuratorer, som så igen har inviteret omkring 50 deltagere. Nogle er afdøde, så de er ikke inviteret personligt, men der er værker af dem – og frem for primært at referere til Manzoni er årets »Socle du Monde« en hyldest til andre store kunstnere, der også har vendt op og ned på vante begreber.
Præcis som Manzoni gjorde det ved at sætte jordkloden på en sokkel og placerede skulpturen i Herning.
