Da Danmark var ved at blive slettet af landkortet

Rigsarkivet har lavet en lille, men urovækkende udstilling om vor nationale krise i 1814, da vi mistede Norge. Vi kunne let være blevet fjernet fra landkortet.

Aftalen blev samlet set anset for en delvis sejr på trods af afståelsen af Norge, og Frederik VI blev modtaget med hyldest, da han vendte hjem fra sin mission. Fold sammen
Læs mere

2014 er fyldt med vigtige jubilæer. Det er 100-året for Første Verdenskrigs begyndelse og 150-året for vort nederlag til Tyskland i 1864. Det er desuden 200-året for tabet af Norge, hvor vi efter vor uheldige alliance med Napoleon måtte acceptere at afgive Norge.

Sidstnævnte - en vigtig og for Danmark tragisk historie - sætter Rigsarkivet fokus på i sin udstilling, der åbner tirsdag på 200-årsdagen for afståelsen af Norge.

Rigsarkivet har ikke stor plads til sin rådighed i Provianthuset med indgang fra en ydmyg dør fra Det Kgl. Biblioteks Have, og der reklameres ikke støjende for hverken udstillingens ellers dørens eksistens udenfor.

Men finder man frem til døren og udstillingen, belønnes man rigeligt, for her kan man med egne øjne se de dokumenter, der ligger til grund for det dramatiske tab af en stor del af kongeriget, og Rigsarkivet har samtidig forklaret forløbet med store plancher, der sætter dokumenterne ind i en historisk sammenhæng.

I 400 år var Danmark og Norges skæbne knyttet sammen. Der opstod en stærk fælles kultur, der bandt de to riger sammen med mere end dansk magt.

På udstillingen får vi hele historien om tvillingerigernes fælles fortid. Man fremviser kong Erik af Pommerns kroningsdokument fra 1397, hvor de tre riger forenedes. Tænk, at man uden videre kan se på afgørende vigtige kilder fra 1300-tallet, der var med til at forme vor fortid, det er da fantastisk!

Alliancen mellem Danmark og Norge betød, at vi stod stærkest i opgøret med svenskerne i de næste 200 år.

Men den stærke dansk-norske magtposition skulle ikke vare ved. Udstillingen forklarer, at situationen i 1800-tallets begyndelse var særdeles farlig for Danmark.

Efter Englands angreb på Danmark i 1807 havde kronprins Frederik, der året efter blev konge som Frederik VI, valgt at gå ind i den europæiske krig på Napoleons side. Det kan man måske bebrejde ham, men ingen anede jo, hvad krigens resultat ville blive. Frederik var også presset af opgøret med Sverige, hvor man frygtede, at svenskerne ville besætte Norge.

Danmarks internationale situation blev kraftigt forværret med Napoleons nederlag, og det svenske krav om at overtage Norge fik derefter støtte fra stormagterne.

I det storpolitiske spil havde Danmark ikke store chancer for at klare sig, og den svenske konge Karl Johan, der havde været feltmarskal under Napoleon og snedigt havde sat sig på den svenske kongetrone, foreslog endda, at Sverige kunne overtage Sjælland, mens Tyskland kunne tage sig af resten af det forarmede danske kongerige.

Der var fare for, at vi forsvandt fra landkortet.

Kielerfreden

I 1813 blev Sveriges krav om at overtage Norge understøttet af samtlige allierede stormagter. Karl Johan var øverstkommanderende for de allieredes stærke nordhær, og han genfremsatte sit krav i forbindelse med en besættelse af Holsten og Slesvig, hvilket tvang Frederik til at se landets svage position i øjnene.

Derfor indgik man i Kiel 14. januar 1814 en fredsaftale, der bevarede Danmark som selvstændig stat, men hvor vi afstod Norge til Sverige. Denne afgørende traktat ligger nu i Rigsarkivets forhal.

Imidlertid var faren ikke overstået, og konflikten med Sverige fortsatte, samtidig med at den norske situation var uafklaret. Nordmændene havde ikke til sinds at overgive sig til svenskerne, og efter den grundlovgivende forsamling på Eidsvoll blev landet erklæret selvstændigt, og den danske statholder og tronarving prins Christian Frederik blev valgt til Norges konge. Men dette førte til en krig mellem Norge og Sverige.

Ved Wienerkongressen fra september 1814 blev nye retningslinjer for den europæiske magtbalance vedtaget for at få styr på Frankrig, der jo med sin aggressive politik næsten havde væltet balancen. Kongressen blev afholdt 1814-1815, og kong Frederik VI deltog fra dansk side.

På kongressen flyttede man landegrænser og etablerede en ny europæisk orden, der i store træk holdt indtil Første Verdenskrigs udbrud.

Kielerfredens aftale blev fastholdt, og til gengæld for tabet af Norge afstod Sverige dele af Nordtyskland og betalte et større beløb til Danmark, der jo havde brug for penge efter statsbankerotten i 1813.

Med afståelsen af Norge voksede kongerigets tysksprogede befolkning fra 25 procent til 40 procent. De oprindeligt norske statsdele Island, Færøerne og Grønland forblev danske.

Det var meget dramatiske dage, og det kunne være gået helt galt, men aftalen blev samlet set anset for en delvis sejr på trods af afståelsen af Norge, og Frederik VI blev modtaget med hyldest, da han vendte hjem fra sin mission, hvor han også havde nydt samværet med en ung elskerinde.

Det er Rigsarkivets fortjeneste, at historien fortælles med vægt på vigtige kilder og gør det klart, at selv om vi normalt ser 1864 som det afgørende banesår for nationens storhedstid, så kan man faktisk gå tilbage til 1814 for at se begyndelsen til enden på den glorværdige periode.

Grundtvig satte dengang ord på denne nederlagsstemning med digtet fra 1820, »Langt Højere Bjerge«, hvor digterpræsten allerede formulerede et nationalt program om at styrke danskheden indadtil, nu da vi ikke er en stormagt. Første strofe lyder:

»Langt højere bjerge så vide på jord/man har, end hvor bjerg kun er bakke./Men gerne med slette og grønhøj i Nord/vi danemænd tage til takke./Vi er ikke skabte til højhed og blæst,/ved jorden at blive, det tjener os bedst.«

Når TV-serien om 1864 ruller over skærmen i år, og man koncentrerer sig om netop nederlaget i 1864, er det fint, at Rigsarkivet med sin udstilling sætter fokus på den nationale situation 50 år før, hvor kongerigets krise allerede var sat ind.

Og det er altid en aha-oplevelse at se de rigtige dokumenter. Et syn som unge mennesker også skal opleve, så de ikke tror det hele er løgn og fiktion.

Hvad: »Katastrofen 1814: Da danskerne mistede Norge«. Hvor: Rigsarkivet, Rigsdagsgården 9, 1 218 Kbh. K. Hvornår: Tirsdag-lørdag kl. 9-16 frem til 4. april. Der er gratis adgang.