Det var et voldsomt syn, der mødte kulturordførerne, da de gik til møde i Kulturministeriet tirsdag aften.
Hundredvis af demonstranter var mødt op for at protestere over den offentlige udbudsproces, der endte med, at Radio- og TV-nævnet lod Radio Loud – og ikke som ventet Radio24syv – vinde retten til at sende på den kommende DAB-kanal.
Men hverken synet af de fremmødte lyttere, eller de mange protester fremsat af både eksperter og politikere, fik nævnet til at ryste på hånden.
»Det har fremgået fuldstændig klart, hvilke kriterier vi har fulgt. Vi er nået frem til den afgørelse, vi traf 22. okotober, og den står vi ved,« sagde formand for Radio- og TV-nævnet Caroline Heide-Jørgensen, da hun forlod mødet kl 18.30.
Inden da havde hun redegjort for, hvordan nævnet har fulgt de politiske processer og bare havde »gjort, hvad der blev bedt om«.
Hældningsgrader og benspænd
Få offentlige udbud har skabt så meget opmærksomhed, som den, der er tilfaldet sagen om DAB-kanalen.
Processen har mødt enorm kritik. Først og fremmest har politikere som Jens Rohde (R) undret sig over, at Radio- og TV-nævnet lod Loud deltage i udbuddet, selv om man to gange i evalueringen udtrykte tvivl om, hvorvidt radioen overhovedet ville være i stand til at leve op til de minimumskrav, som alle ansøgere skulle honorere for at komme i betragtning.

Derudover har der været harsk kritik af, at økonomien fik næsten afgørende betydning for, hvem der skulle have sendetilladelsen. Ifølge udbudsmaterialet skulle økonomien kun udgøre 25 procent i nævnets vurdering af ansøgerne, mens kvalitet skulle vægte med 35 procent og indhold med 40 procent.
Alligevel trak det voldsomt ned, at Radio24syv ansøgte om det fulde beløb på 280 millioner kroner, mens Loud kun søgte om 260 millioner. Det skyldtes en særlig »hældningskurve«, som Radio- og TV-nævnet har brugt.
Vermund: Det falder tilbage på politikerne
Den voldsomme kritik af processen havde fået flere medieordførere til at aftale et møde med nævnet i Kulturministeriet, og mange af de fremmødte demonstrater havde til det sidste håbet, at processen ville gå om.
Med skilte som »Je Suis 24syv« og »Stol på Ingen« talte flere om at Radio24syv var savnet og burde komme tilbage.
Den første politiker, der forlod mødet sent tirsdag, var dog ikke enig.
»Når vi taler hældningsgrad og landsdækkende – ikke landsdækkende, så er det noget, politikerne har aftalt, og som nævnet arbejder efter,« sagde Pernille Vermund, Nye Borgerliges medieordfører.
»Jeg siger ikke, at der ikke kan være fejl, men efter det, jeg har hørt i dag, falder det her tilbage på politikerne«.