Med sine 194 cm og gennemtrængende blå øjne er Alexander Skarsgård ikke en mand, man sådan lige overser. Det er imidlertid hans – nedarvede må man formode – skuespiltalent, der på få år har gjort Stellan Skarsgårds ældste søn til et navn både i og uden for Hollywood. Han brød for alvor igennem som den isnende kolde, men også komplekse vampyr Eric Northman i HBOs kultserie »True Blood«, der netop nu kører på 6. sæson. Siden har han skabt en solid filmkarriere ved siden af arbejdet på serien. Han har blandt andet spillet med i Lars von Triers »Melancholia« og er alene i år aktuel i hele tre spillefilm: Thrillerne »The East« og »Disconnect« samt den biografaktuelle independent-film »What Maisie Knew«, der fortæller historien om en skilsmisse fra barnets synsvinkel. Alexander Skarsgård spiller den nye stedfar, Lincoln, der bliver seksårige Maisies faste holdepunkt i stormen.

Filmen er en moderne fortolkning af en mere end 100 år gammel roman af Henry James, omsat til nutidens New York, og Alexander Skarsgård blev tiltrukket af filmens på en gang evigtgyldige og meget aktuelle portræt af, hvordan børnene lidt for ofte kommer i klemme, når mor og far går i krig mod hinanden.

»Vi lever i et meget individualistisk samfund, hvor der er stort fokus på selvrealisering og mig-mig-mig. Det handler ikke om, at man ikke elsker sine børn, men om, at man er så fokuseret på sine egne ting og på at være vred på sin ekspartner, at børnene bliver glemt, og det er ikke kønt,« siger Alexander Skarsgård, der dog kun har sine forældres skilsmisse at trække på, når det gælder egne erfaringer.

En ordentlig skilsmisse

»Og den tror jeg, der var kommet en meget kedelig film ud af,« som han siger med et grin. Forældrene, Stellan og My Skarsgård, blev skilt i al mindelighed, da Alexander Skarsgård var 30 år.

»De havde været sammen i 35 år, og det var på tide, at de kom videre, og det vidste de begge to godt. De er vældig gode venner og bor et kvarter fra hinanden på Södermalm i Stockholm. Både mor og far har det bedre nu end de sidste år, de var sammen.«

Måske derfor ser Alexander Skarsgård ikke »What Maisie Knew« som en anti-skilsmissefilm, men som en påmindelse om at gøre det på en ordentlig måde.

»Hvis det ikke fungerer, skal man skilles. Jeg tror ikke på det med at holde sammen for børnenes skyld. Der kommer ikke noget godt ud af at vokse op i et kærlighedsløst hjem.«

Vin, latter og ægte blod

Selv er Alexander Skarsgård opvokset i en storfamilie med masser af kærlighed, larm og højt til loftet.

»Jeg kommer fra en boheme-kunstnerfamilie, hvor der altid var mange mennesker i hjemmet. Far lavede altid mad, så næsten hver dag var der store middage med mindst 20 mennesker om bordet. Der blev drukket vin, og der var alle mulige skøre hippier – kreative, skønne og interessante mennesker. Det var meget uprætentiøst. Jeg ville altid have, at døren skulle være åben ind til mit værelse, for jeg ville kunne høre, når de voksne sad derude og snakkede og lo og drak vin til langt ud på natten. Jeg ville være med. Sådan har jeg det stadig. Jeg trives i sociale grupper med mange venner.«

Alexander Skarsgård blev tidligt en del af den kreative verden. Han debuterede som syvårig i filmen »Åke och hans värld« og fik som 13-årig det store gennembrud med TV-filmen »Hunden som log«. Alexander Skarsgård brød sig imidlertid ikke om at blive genkendt på gaden. Han ville bare være en almindelig dreng, der kunne spille fodbold med vennerne i fred, så han sagde stop.

Den dag i dag, er han dybt taknemmelig for, at hans forældre ikke prøvede at presse ham til at fortsætte.

»Under castingen til »What Maisie Knew« mødte jeg en masse børneskuespillere, hvis forældre lagde et så stort pres på dem, at de nærmest ikke var børn længere. Men min far sagde bare: »Jeg elsker mit job, det er et fantastisk job, men det er også et hårdt job. Du skal lytte til dig selv, og hvis du føler, at der findes et alternativ, så gør det i stedet. Du skal kun blive skuespiller, hvis du ikke føler, at du har noget valg.« Det var jeg glad for. Hvis jeg var fortsat, var jeg helt sikkert brændt ud.«

I stedet mærkede han igen lysten som 20-årig og tog først til New York for at gå på dramaskole og siden, for ti år siden, til Los Angeles, hvor han fik sit store gennembrud i HBO-serierne »Generation Kill« og ikke mindst »True Blood«, der blev en så overvældende succes, at den har givet ham økonomisk frihed til at være kræsen i sit valg af filmroller.

»»True Blood« har åbnet en masse døre for mig i filmverdenen, og det er jeg utroligt taknemmelig for. Det har også betydet, at jeg har råd til kun at gå efter projekter, jeg brænder for, små indiefilm som »What Maisie Knew«, som jeg ikke tjener ret meget på. Det er fantastisk privilegeret.«

Spontanitet og passion

Til næste år er »True Blood« imidlertid et afsluttet kapitel, i hvert fald for Alexander Skarsgårds vedkommende – han er meget tilbageholdende med at komme med en officiel udmelding om serien. Og det betyder sandsynligvis et farvel til LA.

»Jeg kan godt savne den spontanitet, der var, da jeg voksede op i Södermalm, hvor jeg boede tæt på mine venner og bare kunne gå ned på den lokale bar uden at behøve at ringe til nogen, fordi jeg vidste, at mine venner nok var der. I LA ligger alting langt fra hinanden, så det bliver en anden livsstil, der er mere planlagt og mindre spontan. Jeg savner det bare at støde ind i folk – det gør man ikke i LA, hvor alle bare sidder i deres biler. Jeg elsker bare at gå rundt, måske kigge ind i en butik eller sætte mig på en café.«

Næste stop bliver sandsynligvis New York eller Europa – men alt står åbent. »Vi må se, hvad der sker,« siger han med et skævt smil. Det hele afhænger af de projekter, han får tilbudt, og om han kan brænde for dem.

»Jeg har det utroligt sjovt lige nu og er dybt taknemmelig for, at jeg er en af de heldige, der har arbejde i denne her branche. Men det er også et kreativt job, og man er nødt til at føle den kreativitet i sig, føle at man brænder hver eneste dag, når man vågner. Hvis der kommer en dag, hvor jeg vågner og ikke føler den passion, så må jeg videre. Jeg vil aldrig være skuespiller, hvis ikke jeg synes, det er det bedste job i verden – så finder jeg på noget andet! Men lige nu synes jeg, det er fantastisk.«