Operasanger harcelerer over fadøl og slikposer på teatrene: »Det er respektløst«

Operasangeren Jens-Christian Wandt er træt af publikum, der drikker og snacker under forestillingerne. Det distraherer både kunstnere og publikum, mener han. Det Kongelige Teater og Folketeatret forstår ikke kritikken. Hos dem er gæsterne glade for forfriskningerne – og så hjælper de på ét særligt problem.

»Det Kongelige Teater har en opdragende forpligtelse til at fortælle, hvordan man egentlig går i teatret. Det handler ikke kun om det, vi ser på scenen – det handler også om, hvordan man opfører sig, når man sidder i salen, og hvor ens koncentration ligger,« lyder det fra operasanger Jens-Christian Wandt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gonzales Photo/Flemming Bo Jensen

Et koldt glas hvidvin, en stor fadbamse eller et dejligt koldt glas vand?

I to år har Det Kongelige Teater tilladt læskende drikke i deres sale, og det samme gælder Folketeatret, som desuden står klar med slikposer til familieforestillingerne.

Ifølge teatrene er gæsterne glade for, at de kan slukke tørsten, mens de nyder en forestilling. Men operasangeren Jens-Christian Wandt er utilfreds med den udvikling. Det har fået ham til tasterne på Facebook, hvor han på sin profil har skrevet et opslag med titlen »Det Kongelige Teater er blevet et serveringsteater«.

Operasangeren mener, at det forstyrrer både kunstnere på scenen og publikum, når der bliver slubret og guffet under en forestilling. Han har selv oplevet det på Det Kgl. Teater.

»Det er meget distraherende. Det kan godt være, at det ikke kan ses fra scenen, når man sidder i teatrets mørke og tager et glas op til munden. Men det er alligevel noget, man kan mærke. Når man står på scenen kan man mærke, hvis publikum ikke har den samme koncentration, og det smitter. Jeg ser det fra to sider. Jeg bliver distraheret som kunstner på scenen, men også som publikum,« siger han.

Jens-Christian Wandt, operasanger

»Det er meget privat og også ret ufint at sidde og spise og drikke på den måde.«


Jens-Christian Wandt har været operasanger i 25 år og optrådt på en lang række teatre i både Danmark og udlandet. Han fik sin debut på Det Ny Teater i 1995 og tog i 2008 initiativ til Verdensballetten, som han siden har været ansvarlig for. For et år siden lagde han første gang mærke til Det Kgl. Teaters nye regler, som ifølge ham bør ændres med det samme.

»Det er meget privat og også ret ufint at sidde og spise og drikke på den måde. Hvis det sker ved siden af mig, så er der pludselig en privatsfære eller en boble ved siden af, som er distraherende. Derfor synes jeg, at mad og drikke hører til ude i foyeren før forestillingen, i pausen eller efter forestillingen. Det er ikke noget, man tager med ind i salen,« siger han.

En service for publikum

Teatrets rum er på mange måder anderledes end både biografen og TV-stuen, og man skal derfor opføre sig anderledes, mener Jens-Christian Wandt. Derfor siger han nej til både snacks og læskende drikke.

»I biografen er det en film, der kører oppe på scenen og ikke levende kunst. På et teater foregår kunsten her og nu. Det, der opstår mellem to skuespillere, der siger replikker, er noget, der opstår her og nu og kun findes i det øjeblik. Derfor er det vigtigt, at det rum ikke må blive distraheret på nogen måde,« siger han.

På Det Kgl. Teater kan man ikke se problemet. For to år siden startede teatret en prøveperiode på et år, hvor man tillod drikkevarer i salene. Efter perioden lavede teatret en spørgeundersøgelse blandt publikum, og tilbagemeldingerne var positive. Derfor er publikum fortsat velkomment til at slukke tørsten under forestillingerne, fortæller kommunikationsdirektør på Det Kgl. Teater, Magnus Restofte.

»Vi har fået meget få klager fra vores kunder. Vi har faktisk omvendt fået en hel del positive tilbagemeldinger fra dem. Jeg mindes heller ikke, at vi har fået klager eller negative tilbagemeldinger fra vores kunstnere på scenerne. Men skulle vi få ny viden eller kommentarer fra vores kunder om, at de mener, at det overvejende er et forstyrrende element, så vil vi selvfølgelig revurdere det,« siger han.

»Vi har det lidt, som når vi sidder foran fjernsynet derhjemme – det distraherer ikke, hvis vi sidder og drikker og snakker lidt. Jeg er bange for, at den kultur bliver større og større, for så er det klart, at der er noget, der går fløjten,« siger operasangeren Jens-Christian Wandt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anja Ekstrøm.

Det Kgl. Teater tilbyder forskellige drikke i cafeen, som gæsterne må tage med, men det er ikke tilladt at spise mad under forestillingen. Alligevel bliver der gnasket løs i salene, mener Jens-Christian Wandt.

På Folketeatret står teatret selv klar med slikposer til de mindste til familieforestillingerne. Det er desuden tilladt at slukke tørsten under alle forestillinger. Tiltaget er nyt, og ifølge teaterchef Kasper Wilton er det blevet mødt af positive tilbagemeldinger.

»Vi fik ret mange klager fra publikum over, at det var mærkeligt, at man ikke måtte tage drikkevarer med ind, når der nogle gange var varmt. Og så har vi haft mange diskussioner om det i ledelsesgruppen. De endte med, at vi for to-tre år siden vedtog det. Vi har ikke haft én eneste klage siden fra hverken tilskuere eller kunstnere. Det er en service for publikum, og vi er jo i servicebranchen,« siger han.

Et lille glas mod hosten

Jens-Christian Wandt anerkender, at landets teatre forsøger at komme deres publikum i møde. Han mener dog, at de har et ansvar for at bevare det »skrøbelige rum«, hvor kunsten finder sted.

»Jeg synes, at Det Kongelige Teater har en forpligtelse til at fortælle publikum, hvordan man opfører sig, når man går i teatret. Der er en vis dannelse i at sidde i teatret og se en forestilling. Hvis jeg har betalt 900 kr. for en billet, så vil jeg også have det maksimale ud af forestillingen. Hvis der sidder nogle ved siden af mig og distraherer mig, så synes jeg, det er problematisk. Der synes jeg, Det Kongelige Teater har en opdragende forpligtelse til at fortælle, hvordan man egentlig går i teatret. Det handler ikke kun om det, vi ser på scenen – det handler også om, hvordan man opfører sig, når man sidder i salen, og hvor ens koncentration ligger,« siger han.

Magnus Restofte, kommunikationsdirektør på Det Kongelige Teater

»Det er også et spørgsmål om, at man sidder i lang tid og lytter, og i den forbindelse kan det være, at publikum gerne vil have noget at drikke.«


Magnus Restofte er enig i, at koncentration er afgørende for publikums oplevelse af forestillingerne. Men i modsætning til Jens-Christian Wandt ser Det Kgl. Teater et helt andet problem som koncentrationens fjende. Et problem, som faktisk til dels kan løses af et lille glas i salen.

»Der kan nogle gange være forstyrrelser til klassiske koncerter – en taske bliver tabt, eller der er en, der skal på toilettet. Det er en del af liveoplevelsen. Men hoste er en af de største forstyrrelser, og det har vi fundet ud af, at vi til dels kan afhjælpe ved at give folk vand eller et glas vin med ind i salen. Hoste kan larme under en koncert, men det er naturligt, når folk sidder i længere tid i en koncertsal,« siger han.

»Hosten er en af grundene, men der er flere grunde til, at vi har valgt at indføre det. Det er også et spørgsmål om, at man sidder i lang tid og lytter, og i den forbindelse kan det være, at publikum gerne vil have noget at drikke eller blot slippe for at stresse med at nyde det sidste af deres drikkevarer i pausen.«

På Folketeatret var hoste ikke en del af overvejelserne, da man åbnede op for forfriskninger under forestillingerne. Ifølge Kasper Wilton ser man det som en service, og koncentrationen forventer teatret, at både publikum og kunstnerne selv har med.

»Hvis du er på en scene eller er en del af publikum, så er din koncentration jo på forestillingen. Jeg tror ikke, at kunstnerne lægger mærke til, at der er en, der nipper til en øl i et ikke-larmende bioplast-bæger, som vi hælder drikkevarerne op i. Det tror jeg slet ikke, man lægger mærke til. Kunstnerne formodes jo at være koncentrerede om det, de laver. Mobiltelefoner, der ringer med deres irriterende lyde, er et meget værre problem. Dét er fandme generende« siger han.

Jens-Christian Wandt, operasanger

»Det er respektløst over for dem, der står på scenen. Men det er også respektløst over for publikum.«


Jens-Christian Wandt mener også, at mobiltelefoner distraherer. Han holder dog fast i, at koncentrationen bliver forstyrret, når der indtages sager i salen. Så kan publikum og kunstnere være nok så opsatte på at koncentrere sig om scenekunsten.

»Det er respektløst over for dem, der står på scenen. Men det er også respektløst over for publikum – dem, der sidder ved siden af og skal opretholde den her koncentration. Næste skridt er, at der så kommer en kultur, hvor teatret er et sted, hvor man sidder og spiser og drikker, og pludselig sidder man også og småpludrer lidt. At sidde og filme med telefonen under forestillingen, synes jeg også er forkert og lige så distraherende som folk, der sidder og drikker vin,« siger han.

Ifølge Jens-Christian Wandt er udviklingen et symbol på vores »snakkekultur« og »fjernsynskultur«, som, han ikke mener, hører hjemme på teatret.

»Det der fjernsyn er en meget større del af os, end det nogensinde har været, og det, tror jeg, sætter sit præg på kulturlivet. Vi har det lidt, som når vi sidder foran fjernsynet derhjemme – det distraherer ikke, hvis vi sidder og drikker og snakker lidt. Jeg er bange for, at den kultur bliver større og større, for så er det klart, at der er noget, der går fløjten. Man skal virkelig være opmærksom på det, og jeg tror bare, man skal stoppe det med det samme.«