Minister: Radio24syv-sag kan ikke gå om. Alligevel får sagen konsekvenser

Ved et møde i Kulturministeriet har partier udfrittet Radio- og tv-nævnet om forløbet omkring DAB-udbuddet. Ifølge fungerende kulturminister Rasmus Prehn kommer sagen ikke til at gå om. Alligevel får den omdiskuterede proces konsekvenser

 

»Der er ikke juridisk hjemmel til at lade DAB-udbuddet gå om«. Det fastslår den fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) efter et timelangt møde om den omdiskutede radio-sag i Kulturministeriet tirsdag.

Først efter to timers fremlæggelse fra Radio- og TV-nævnet og to timers debat var Rasmus Prehn klar til at besvare spørgsmål. Men ifølge ham var der intet på mødet, der tydede på så store fejl i processen, at udbuddet skulle gå om.

»Rent juridisk er der ikke noget at komme efter, men kigger man på hele forløbet, kunne man godt have tænkt sig, at det var foregået anderledes,« siger Rasmus Prehn og understreger, at der af samme grund er bred enighed om at ændre på fremtidige udbudsprocesser.

»Der er ikke nogen tvivl om, at man godt kunne have ønske sig,  at dette var foregået mere gnidningsfrit. Af samme grund er der også bred enighed om, at vi skal arbejde med en anden procedure fremadrettet. Det bliver del af det kommende medieforhandlinger,« varsler Rasmus Prehn.

Birgitte Bergman, der er medieordfører for Konservative, er enig.

»Vi bliver nødt til at se på de generelle udbudsregler, så vi ikke kommer til at stå i en tilsvarende situation igen«, siger hun til Berlingske.

Direkte adspurgt nævner hun, at der bør være længere tid til at klage - en såkaldt stand still-periode - samt en tydeligere klageret.

»Men på nuværende tidspunkt kan sagen ikke gå om. Der er indgået en kontrakt, og det respekterer vi fuldt ud«.

Birgitte Bergman ser dog gerne, at ombudsmanden går ind i sagen. Samme ønske deler Venstre, Liberal Alliance og de Radikale.

En juridisk omgang

Få offentlige udbud har skabt så meget opmærksomhed, som den, der er tilfaldet sagen om DAB-kanalen.

Processen har mødt enorm kritik. Først og fremmest har politikere som Jens Rohde (R) undret sig over, at Radio- og TV-nævnet lod Loud deltage i udbuddet, selv om man to gange i evalueringen udtrykte tvivl om, hvorvidt radioen overhovedet ville være i stand til at leve op til de minimumskrav, som alle ansøgere skulle honorere for at komme i betragtning.

Derudover har der været harsk kritik af, at økonomien fik næsten afgørende betydning for, hvem der skulle have sendetilladelsen. Ifølge udbudsmaterialet skulle økonomien kun udgøre 25 procent i nævnets vurdering af ansøgerne, mens kvalitet skulle vægte med 35 procent og indhold med 40 procent.

Alligevel trak det voldsomt ned, at Radio24syv ansøgte om det fulde beløb på 280 millioner kroner, mens Loud kun søgte om 260 millioner. Det skyldtes en særlig »hældningskurve«, som Radio- og TV-nævnet har brugt.

I det hele taget har sagen været håndteret »meget juridisk«, siger Rasmus Prehn, der lover at sagen også her vil føre til forandringer. Fremover skal Radio- og TV-nævnet have flere medlemmer, der har forstand på netop medier.

»Det hele har været meget tungt, så vi bliver nødt til at finde et medlem, der har indsigt i mediedrift,« siger Rasmus Prehn, der vil ud og se efter netop den profil i den kommende uge.

Hvorvidt der skal gøre mere i sagen, er op til Radio24syv, slutter Rasmus Prehn. Han nævner, at Radio24syv har mulighed for at anlægge en retssag eller få Folketingets Ombudsmand til at kigge på sagen.