Lasse Marker: Det socialdemokratiske tankesæt har skabt den danske lønmodtagerkultur – på bekostning af iværksætteriet

Den danske kultur er en lønmodtagerkultur, hvor iværksætteri er noget, vi snakker om, men ikke praktiserer, skriver Berlingskes klummeskribent Lasse Marker.

»Hvorfor er der så få danskere, der springer ud som iværksættere, og hvorfor er der så få, der lykkes med at skabe nye store virksomheder?« spørger Lasse Marker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Klint

Berlingske offentliggjorde for nylig dette års Guld1000, der kortlægger de 1.000 største danske virksomheder. Listen afslører, at toppen af dansk erhvervsliv primært består af ældre, hæderkronede industrivirksomheder, mens nyere virksomheder er fraværende. Berlingske kunne desuden fortælle, at det adskiller sig markant fra andre lande som for eksempel USA, hvor yngre virksomheder som Apple, Google og Microsoft dominerer billedet.

Listen udstiller, at dansk kultur er en lønmodtagerkultur, hvor iværksætteri er noget, vi snakker om, men ikke praktiserer. En undersøgelse fra Dansk Erhverv i 2018 viste således, at 80 procent af danskerne mener, at iværksættere spiller en vigtig rolle for det danske samfund. Men samtidig er det mindre end fire procent af danskerne, som enten selv har forsøgt sig som iværksættere eller har planer om at starte egen virksomhed. Det placerer Danmark på en sidsteplads i Europa.

Men hvorfor er der så få danskere, der springer ud som iværksættere, og hvorfor er der så få, der lykkes med at skabe nye store virksomheder?

En del af forklaringen skal findes i det socialdemokratiske tankesæt, som har været med til at skabe en lønmodtagerkultur, hvor vi drømmer om et job med fast løn, høj jobsikkerhed, løn under sygdom og ferie samt pension. Vi opdrages til at tage de sikre valg og en uddannelse, som vi kan falde tilbage på, i stedet for at tage chancer og forfølge drømmen om at skabe noget stort.

Regeringens håndtering af coronakrisen har understreget, at iværksættere og selvstændige er nederst i fødekæden.

For det første er startups den eneste gruppe, som ikke har fået støtte fra hjælpepakkerne, da mange ikke kan dokumentere en tabt indtægt sammenlignet med sidste år. Det skyldes enten, at virksomheden er under et år gammel eller ikke er begyndt at tjene penge endnu.

For det andet kom de selvstændige bagerst i køen, da regeringen i foråret gjorde det muligt at få lønkompensation for hjemsendte medarbejdere. Mens lønmodtagere kunne få op til 30.000 kr. om måneden, måtte selvstændige således nøjes med 23.000 kr.

For det tredje er det indtil videre den private sektor, der alene har måtte betale regningen for krisen. Mens mange virksomheder kæmper for overlevelse, og mange privatansatte enten er blevet afskediget eller er gået ned i løn, så er de offentligt ansattes privatøkonomi endnu ikke blevet ramt.

For det fjerde har regeringen planer om at gøre det vanskeligere for virksomheder at rejse ny kapital ved at hæve udbytteskatten til 45 procent, hvilket er næsten dobbelt så højt som gennemsnittet i OECD.

For den socialdemokratiske regering er den offentlige sektor med andre ord vigtigere end den private sektor, ligesom lønmodtagere er vigtigere end iværksættere og selvstændige.