Glasloft, hævnporno, chiafrø, zika: Nu er vi blevet 1.119 ord og udtryk rigere

1.119 ord og udtryk er blevet føjet til Den Danske Ordbog. Hvert enkelt fortæller en lille sandhed om dagens Danmark.

Illustration: Ordnet Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hun er i tyveårsalderen og er dødlækker, mens hun giver knald på liggehønen med den allersmukkeste scene, hun netop har færdigindspillet, og som allerede er gået viralt på internettet.

Sætningen er fuld af ord, der ikke tidligere har været til at finde i ordbogen. Det er de nu, efter at Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, DSL, i går tilføjede 1.119 nye ord og udtryk til Den Danske Ordbog.

Ordbogen, som man kan finde på ordnet.dk, indeholder lige nu omkring 100.000 ord, men tallet stiger hele tiden, for det danske sprog er i konstant bevægelse. Men vi skal stadig gøre forsøget, mener Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der tre til fire gange om året føjer omtrent 1000 »nye« ord til ordbogen.

Men et ord bliver ikke optaget, før det har bevist sin levedygtighed, fortæller seniorredaktør på ordnet.dk, Henrik Lorentzen. Ordet skal være udbredt i en større befolkningsgruppe, og det skal have været i brug i længere tid. Det skal ikke blot være et one-hit-wonder, og til at hjælpe sig har Det Danske Sprog- og Litteraturselskab en stor online tekstdatabase, hvor der foretages statistiske undersøgelser, inden ordene kommer i betragtning.

Databasen består af tekster fra aviser, bøger, ugeblade og uddrag fra radio- og tv-programmer, og når redaktionen lægger mærke til et nyt ord eller udtryk, kan den ved hjælp af databasen undersøge, hvor ofte og hvor længe ordet har været i brug. Derudover kan databasen selv foreslå ord-kandidater på basis af statistikkerne.

Valgkampen i USA har bidraget med nyt ord

Ordene glasloft, hævnporno, chiafrø, og zika har bestået prøven og er blandt de ord, der netop er blevet tilføjet, og de er alle udtryk for en begivenhed, en tendens eller en tragedie, der har fyldt i den offentlige bevidsthed de senere år, mener Henrik Lorentzen.

»Ordene er på hver deres måde udtryk for den verden, vi lever i. Eksempelvis har præsidentvalget i USA og den omfattende mediedækning, der fulgte med, bidraget med ordet glasloft, som Hillary Clinton brugte flittigt under valgkampen.«

Glasloft er udtryk for en usynlig barriere af normer og fordomme, der forhindrer en samfundsgruppe i at avancere. Hillary Clinton brugte udtrykket i forhold til kvinders vanskeligheder ved at avancere og nå de højeste poster på arbejdsmarkedet. Ordet har været kendt siden 1991, men dets massive gentagelse under valgkampen har gjort, at det nu er med i Den Danske Ordbog.

Henrik Lorentzen peger også på den teknologiske udvikling og de sociale mediers rolle. Begrebet »hævnporno« har således fundet vej vej til ordbogen, fordi det har været et diskussionsemne de sidste par år.

Derudover er der konstant nye tendenser inden for for eksempel mad og drikke, og derfor er »chiafrø« med på listen. Tragedie og sygdom er heller ikke til at komme uden om, og her har zikaepidimien i Brasilien også bidraget med et nyt ord.

Vi låner fra engelsk

Andre ord på listen over nye ord i ordbogen har eksisteret længe - bare på et andet sprog. Det er nemlig ganske tidstypisk at vi adopterer ord fra engelsk. Nye engelske ord i ordbogen er ord som cybercrime, acidhouse og wakeupcall.

»Det sker tit, at vi henter ord fra engelsk, fordi det kan være svært at finde et tilsvarende ord på dansk. Mange unge er eksempelvis begyndt at sige random,« siger Henrik Lorentzen.

»Umiddelbart tænker man, »hvorfor kan I ikke bare sige tilfældigt?« Men ordet rammer alligevel ikke på kornet, og derfor er det nemmere og mere præcist bare at sige »random«.« Og med tiden tænker vi ikke længere over de udenlandske ord, vi bruger i dagligdagen, fordi de er blevet fordanskede,« fortsætter han.

Som eksempel har ordet »computer« været en del af det danske sprog så længe, at vi nu bøjer ordet efter danske regler:

En computer, computeren, computere og computerne.

»Hvis vi begynder at bøje og udtale et ord på dansk, har vi slebet og tilpasset det så meget, at det i realiteten er blevet dansk. Det er på nuværende tidspunkt svært at forestille sig, at det kommer til at ske med random, men det er måske bare et spørgsmål om tid,« siger Henrik Lorentzen.

Integrationen af udenlandske ord kan også bruges til at signalere til omverdenen, at man tilhører en særlig samfundsgruppe. Mange unge bruger udtrykket awesome, hvilket mere eller mindre svarer til det danske slangord »fedt«. Men de benytter alligevel ordet »awesome« for at vise, at vi er unge, vi tilhører en bestemt gruppe, og vi bruger alle dét ord.

»Ord forsvinder med mennesker«

Kigger man på listen over de 1119 nye ord, er der en særlig gruppe, der løber med opmærksomheden. Sammensatte ord. Gymnasieungdom. Jobtilbudsordning. Kaffebordsformat.

Ligesom for eksempel tysk og svensk er det danske sprog smart og smidigt, det er nemt at sætte eksisterende ord sammen på ny, forklarer Henrik Lorentzen.

»Vi bliver ved med at lave nye ord, når vi får brug for det. Det sker især, når vi indgår i en samtale, hvor vi kan sætte ordene sammen for at være mere præcise. Forleden dag hørte jeg ordet »stjernekrigsmaraton«. Det er ikke et ord i ordbogen, men det giver mening at bruge, når man snakker om Star Wars. På den måde kan vi i princippet blive ved og ved med at danne ord, hvis vi har lyst,« siger han.

Mange nye ord kommer frem, men af og til forsvinder ord fra danskerens ordforråd.

»Ord forsvinder med mennesker. Derfor taler man nogle gange om, at ord som »gammelsulten« »brødflov« og »vindbøjtel« er truede. Ordets eksistens afhænger af, at vi vil bruge det, og det skifter fra generation til generation. Men det er en fornøjelse, når unge en gang imellem opdager gamle ord og begynder at bruge dem selv,« siger Henrik Lorentzen.

Ordet »brødflov« er eksempelvis ved at blive hipstersmart, efter at et bageri på Frederiksberg åbnede under dét navn.. Ordet »hipster« blev i øvrigt optaget i ordbogen sidste år. »Hipstersmart« er endnu ikke at finde, men det kommer måske en dag.

Henrik Lorentzen forklarer, at fordi ordbogen udvikler sig hele tiden, kan man ikke se ordbogen som den officielle oversigt over det danske sprog. Den er et udpluk.  Dengang ordbogen stadig udkom i bogform, var det begrænset, hvor mange ord der var plads til, derfor blev ord ofte skrottet, hvis de ikke havde været i brug flere år. Det er ikke længere nødvendigt, fordi ordbogen nu publiceres på internettet.

»Vi forsøger at holde øje med ordene. Hvis det ikke længere er i brug, skriver vi i betegnelsen, at ordet er gammeldags, men vi tager det ikke ud igen. Det undlader vi at gøre ud fra et dokumentationshensyn. Om 20 år er det sjovt at kunne se, hvilke ord vi brugte i 2016, ligesom vi er glade for at kunne gå tilbage og se, hvilke ord der var populære for 100 år siden.«

Han siger også, at præcis hvor mange ord det danske sprog består af, er ikke til at sige. Den Danske Ordbog, der dækker moderne dansk, indeholder som nævnt i øjeblikket 100.000 ord. Ordbog over det danske sprog, der dækker perioden 1700-1950, rummer cirka 225.000 ord, og der er ifølge Henrik Lorentzen ingen grund til at tro, at der er færre ord i moderne dansk. Derfor kan man ikke se Den Danske Ordbog som et officielt register, men alligevel har den stadig sin berettigelse:

»Engang imellem er det godt at få en ny bunke ord at tage stilling til. For nogle vil det give anledning til at benytte de nye ord, mens det for andre vil give anledning til diskussion. Begge dele er vigtige, for det er essentielt at tage stilling til sproget, når det konstant bevæger sig nye steder hen. Det er interessen for sproget, der sikrer dets overlevelse.«