Bjarke Larsen var en glad mand, da han i juni modtog 9.222,73 kroner i biblioteksafgift.

Pengene fik han for de af hans bøger, som danske biblioteker har stående på deres hylder. To af bøgerne bliver udlånt og brugt, og de bøger er han glad for at få penge for.

Men tre andre bøger er uaktuelle – en af dem handler om apartheid – og står døde hen på hylderne og samler støv. Dem ærgrer han sig over at få biblioteksafgift for.

»Hvorfor rydder bibliotekerne ikke op i deres magasiner? Hvorfor sørger de ikke for at sælge eller makulere meget mere? Det vil ikke alene give dem mere plads til de bøger, der lånes af brugerne, det vil også give flere penge til forfattere, hvis værker stadig har her-og-nu-brugsværdi,« skriver Bjarke Larsen, chefredaktør på fagbladet Bogmarkedet, i et debatindlæg i Berlingske i dag.

Biblioteksafgiften, der i år udgjorde 172 millioner kroner, fordeles ikke efter, hvor hyppigt bøgerne udlånes, men efter hvor mange eksemplarer forfatterne har stående på bibliotekernes hylder. Afgifterne er en betaling til forfattere og andre, hvis værker bibliotekerne har købt for at kunne udlåne dem gratis.

»Er der ikke en anden og mere rimelig måde at fordele biblioteksafgiften på?« spørger Bjarke Larsen.

Jan Thielke, formand for foreningen Danske Skønlitterære Forfattere, synes ikke, at den nuværende fordelingsmodel er problematisk.

»Jeg kan godt forstå Bjarke Larsens synspunkt, men jeg er ikke enig med ham. Princippet er, at man får penge for at stille sine bøger til rådighed, og det afspejler også typisk efterspørgslen, fordi bibliotekerne dels køber flest af de bøger, der efterspørges mest, og dels kasserer de bøger, der ikke er særligt udlånte. Så kan der være smalle titler, som er de eneste på området, og de står der så stadig til kommende brug. Det kan jo være at interessen pludselig igen dukker op for et givent område eller en given forfatter,« siger Jan Thielke.

Han understreger, at han går ind for, at bibliotekerne både har det kvalitative og det populære på hylderne, men han synes, at bibliotekerne er gået for langt i retning af at afspejle markedet.

Spørger man ham, hvorfor det er et problem, at bibliotekerne indkøber de bøger, folk gerne vil læse, så lyder svaret:

»Formuleret på den måde, lyder det jo uproblematisk. Men det er et problem i den forstand, at biblioteket overflødiggør sig selv, hvis det ikke leverer et alternativ til markedet, for hvorfor skal man have biblioteket, hvis ikke det leverer en kvalitativ forskel og er en dannelsesinstitution og ikke bare en kopi af markedet?«

»Folkebibliotekerne er ikke et arkiv«

Chefen for Københavns Hovedbibliotek, Jakob Heide Petersen, siger, at bibliotekerne i København de senere år har haft fokus på at kassere bøger.

»Aktualitet er jo et af de krav, som stilles til vores samling, og det har vi arbejdet meget med, men jeg er enig i, at vi kan blive bedre til det. Folkebibliotekerne er jo ikke et arkiv. Vores samlinger er til for at blive brugt. Vi skal have det aktuelle og det, som efterspørges, men vi skal også have en vis bredde og give borgerne mulighed for at kunne gå på opdagelse,« siger Jakob Heide Petersen.

Bibliotekerne sætter mange af de bøger, som de tager ud af samlingen, til salg.

Brugere på bibliotekerne har kunnet opleve, at fine eksemplarer af ret nye bøger som f.eks. Christian Jungersens »Du forsvinder« (2012) og Stéphanie Surrugues »Enegænger – portræt af en prins« (2010) har kunnet købes for 10-20 kroner.

»Salg kan skyldes flere ting. Enten dårlig stand eller for mange eksemplarer, som ikke bliver udlånt. I København indførte vi sidste år et automatisk logistiksystem, og i den forbindelse har vi kasseret noget, men der er fortsat en hel del, vi mangler at kassere,« siger Jakob Heide Petersen.

Han siger, at man også kasserer for at få plads på hylderne og i bibliotekslokalerne, som i dag anvendes til mange formål, bl.a. til studerende og til arrangementer for børn.

»Vores fokus er at leve op til bibliotekslovens krav om aktualitet, alsidighed og kvalitet. Der er blandt bibliotekschefer forskellige holdninger til, hvor store samlinger, man skal have. Mit synspunkt er, at vi skal have en samling, der bliver brugt. Vi skal ikke fungere som arkiv,« siger Jakob Heide Petersen.

Et livsgrundlag for mange forfattere

Jakob Vedelsby, formand for Dansk Forfatterforening, synes modsat Bjarke Larsen ikke, at det er et problem, at der står ældre og smalle bøger på bibliotekernes hylder, og at disse bøger udløser biblioteksafgifter til forfatterne.

»Jeg og rigtig mange andre forfattere er glade for, at bibliotekerne repræsenterer vores bøger og er et sted, hvor man kan låne bøger, som man ikke kan finde andre steder. Jeg synes tværtimod, at bibliotekerne nogle gange er for hurtige til at kassere bøger, og jeg så gerne, at bibliotekerne satsede lidt mere på den smalle litteratur end på bestsellere. De kan godt blive bedre til at promovere den smalle litteratur,« siger Jakob Vedelsby.

Han kalder den danske model for biblioteksafgifter utroligt god og et livsgrundlag, som betyder, at mange forfattere relativt uforstyrret af økonomiske problemer kan skabe deres kunst.

Læs Bjarke Larsens debatindlæg: Ingen penge for døde bøger