Drøn på den amerikanske drøm

Ny sciencefiction-tegnefilm fra Disney-fabrikken leger med fortiden og fremtiden på en måde, der taler til 6-12 åriges flimrende hjerter og hjerner, men hvor er det ærgerligt at vi ikke ligesom amerikanerne får lov at se den i en 3d-version.

Salige sutsko! Der er eddermame drøn på, når den 13-årige opfindernørd Louis rejser tilbage til fremtiden i det nyeste Disney-tilbud til næsten-teenagere over hele kloden. Og hvor jeg dog undervejs i den stærkt underholdende »Min skøre familie Robinson«ærgrede mig over, at vi i Danmark endnu ikke har biografer, der kan afspille digitale 3d-film. I USA har »Meet the Robinsons« nemlig været dette forårs helt store publikumsmagnet på trods af, at 3d betyder 30 procent højere billetpriser. Og familier iført specielle 3d-briller er væltet ind i et antal, som kun den nye Harry Potter-film har overgået i år »over there«. Nu kan amerikanernes umiddelbare glæde ved »Min skøre familie Robinson« måske også skyldes, at der ikke findes noget andet land på kloden, hvor man støder på så mange vanvittige former for familieliv som i USA. Og netop disse afsindige familiemønstre - spækfuld af fedme, forbrug, ekstrem individualisme, had, begær og evige længsler efter mor og far, der ligesom resten af familien altid er ude at realisere sig selv - bliver taget på kornet i »Min skøre familie Robinsin«. Ja, dybest set er denne nye Disney-film et bidende satirisk spejlbillede af den amerikanske drøm, når kører vildest derudaf. Filmen drejer sig om 13-årige Louis, der er et helt usædvanligt barn. Han blev afleveret som spæd på børnehjemmets trappe og siden er det - på trods af forstanderens behjertede forsøg - aldrig lykkedes at finde en familie til knægten. Først og fremmest fordi han er et geni, der hele tiden forstår, som han siger, »at aflytte hjernen dens mange hemmeligheder«. En dag opfinder Louis en erindringsscanner, der skal sætte ham i kontakt med den ukendte mor, han savner mere og mere. Men opfindelsen af en ond skurk ved navn Bowlerhatfyren. Han kommer fra fremtiden i en stjålet tidsmaskine, skarpt forfulgt af en dreng ved navn William, der er søn af edn opfinder ude i fremtiden, der har opfundet tidsmaskinen. Da Louis kontaktes af William, tror han først ikke på ham, men på en rejse tilbage til fremtiden, hvor alle mennesker bevæger rundt mellem huse i sæbebobler med usynlige døre, bliver Louis overbevist og møder Williams familie - de skrupskøre Robinsons. Hvordan Louis finder hjem til sin egen tid, møder sin ukendte mor og endelig får en familie, skal man selv gå ind og se med sin familie. Selv om man på et tidspunkt sidder med en følelse af, at fortællingen nu er ved at køre af sporet, bliver alle tråde på smukkeste vis bundet sammen til sidst i det gode budskab, at fiaskoer også fører til succes. F.eks. kan en forældreløs sagtens blive familiemenneske, ligesom en mislykket erindringsscanner med tiden kan gøre én til millionær. Tegnefilmens styrke ligger ikke kun i den udsøgte computeranimation. Dialogen er fortræffelig og får lov at folde sig ud i det høje, rappe tempo. Man lytter med glæde. Der er mange fine replikker til mange skægge figurer, og danske stemmer som ungersvendene Jaime Morton, Christoffer Skov og Gustav Thiesgaard (henholdsvis Louis, William og Kobsen) og rutinerede kræfter som Paprika Steen (Mille), Søren Sætter-Larsen (Bowlerhatfyren), Niels Weyde (Farfar Børge) og Nikolaj Steen (frøen Frank) er i den grad med til at løfte dette ærke-amerikanske produkt til en audio-visuel fornøjelse på dansk grund. Så, hank op ungerne og den evt. ægtefælle, og investér halvanden time i selskab med en bindegal amerikansk familie fra den fremtid, der allerede er blevet nutid. I hvert fald i USA.