Drama på Jyllands-Posten og en MØ i topform

Stjernebesat modtagelse af Flemming Roses angreb på JP-ledelsen, der melder bladhus forbi - koncerter med plads til begejstring og forbrødring af en 500 år gammel religionsstrid er på dagens kulturprogram.

Mø koncert i Forum fredag 28.10.16. (Foto: Nikolai Linares/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

Mens medieverdenen stadig er i bølgegang efter Flemming Roses opgør med Jyllands-Postens pansergeneral, Jørgen Ejbøl, er der endelig kommet nyt fra Bob Dylan. »Bedrag« skurrer stadig derudaf på det jævne og nu lander Paven i Skåne.

Velkommen til en ny omgang mandags Kulturnyhederne - ujævn som den verden, den lever i.

Først Rose-sagen. Fredag landede Flemming Roses bog om hans egen manglende ytringsfrihed de seneste fem år af hans ansættelse på Jyllands-Posten (JP), og om pansergeneralen på JP, Jørgen Ejbøls, tiltagende raseri over Roses manglende evne til at holde kæft, for nu at sige det lige ud. Indtil Ejbøl simpelthen smed Roses livvagter ud til uddelingen af JPs ytringsfrihedspris, og udlandsredaktøren tog det som et vink med en vognstang, og forlod bladhuset.

Roses bog »De Besatte« var så afgjort den genvundne ytringsfrihed værd, mente anmelderne. I herværende avis fik bogen fem stjerner og blev betegnet som »En skræmmende insiderfortælling om hvordan trusler nedbryder demokratiske værdier og fører til en »uskreven blasfemilov« i Europa – og til mundkurve på Jyllands-Posten«.

På Jyllands-Posten havde man klogeligt valgt at gå uden for huset for at finde en anmelder, og Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Sven Ove Gade, lagde ikke fingrene imellem i sin seks-stjernede anmeldelse, »Flemming Rose demaskerer hykleriet«: »Sammen med hans to foregående bøger bør den være pligtlæsning for journalister, redaktører og ikke mindst bladbestyrelser, inden de næste gang kaster sig ud i den vanlige festlyrik om ytringsfriheden og dens herligheder.«

Også på Information advarer chefredaktør Rune Lykkeberg mod den glidebane mod selvcensur, som  kommer af en ledelse med ubegrænsede magtbeføjelser. Det var dog ikke noget, de bladchefer, der søndag optrådte i TV2s Presselogen, var påvirket af. Her havde man fra Ekstrabladets Poul Madsen til TV2s Mikkel Hertz pæn forståelse for JPs ledelse. Det fik forlagsredaktør og tidligere journalist Jakob Kvist til at ironisere over medieverdenens rygklapperi i denne Facebook-opdatering:

Men der er trods alt også sket ting uden for vores egen medieverden. Et par koncerter har for eksempel trukket superlativerne frem - med to så vidt forskellige verdensnavne som vores egen Mø fredag aften i Forum og alles Paul Simon søndag i Aalborgs Gigantium.

Seks stjerner til den hjemkommende Mø var der fra en begejstret BT-anmelder, mens Berlingske var lidt mere kølig med fire stjerner, men dog ganske benovet over, at Mø havde Sporty Spice med på scenen for at krydre afslutningen på koncerten:

En der bliver ved med at begejstre, er Paul Simon, der søndag aften gav koncert i Aalborg. »Syngende, dansende, rimende og rock-og-rullende Simon« lød overskriften på anmeldelsen med fem hjerter i Politiken af den amerikanske singer-songwriter, der selv om han lige er blevet 75 år spillede 135 minutter, og ifølge anmelderen var vital som en ung elg. Også i Gaffa priser man Simons brede kunstneriske palet og ser frem til at høre Sound of Silence fra sangerens hånd, når han er 80:

Hvad sker der forresten i DRs »Bedrag«: Jo, Claudia tumler kærlighedssøgende rundt og forsøger at se evigt dygtig ud, Nicky er på vej ud i noget mere snavset snavs, og politimanden Mads mumler indædt - alt er ved det gamle, konstaterer Berlingske Jakob Steen Olsen i sin anmeldelse, og det er der jo også noget betryggende i.

Trygt er det også, at Bob Dylan nu endelig har givet lyd fra sig. Det er jo ved at være et par uger siden, det blev offentliggjort, at His Bobness skulle have årets Nobelpris i Litteratur, og efterhånden som dagene gik uden at musik-ikonet  reagerede på prisen voksede diskussionerne om radiotavsheden fra Dylan - var det cool eller arrogant?

Det er ikke en diskussion, hr. Dylan selv gider deltage i - han er da stolt over at få prisen og kommer gerne til Stockholm for at modtage den - hvis han altså lige kan, fortalte han i et ret eksklusivt interview i The Telegraph i weekenden. Kunne han måske ikke bare have svaret på Nobelpris-komiteens opkald, bliver han så spurgt: »Well, I’m right here,« lyder svaret. OK, lidt cool, må man nok konstatere han er, ham Dylan.

Nu vi er ved de hellige mænd, så lad os slutte dagens kulturnyheder af med et ret opsigtsvækkende besøg lige på den anden side af broen: Paven. Det er i år 500 år siden reformationen, hvor Martin Luther brød med katolikkerne, og det kunne man måske godt have markeret med et ordentligt los til katolsk side, men den slags broderballade overlader vi til muslimerne nutildags. Pave Frans er kommet til Lund for at begrave 500 års stridsøkse, skriver DR - så er der da fred et sted: