Den romantiske forestilling om en tabt urtid

Ofte prist i høje toner. Noget vi danskere er stolte af. Noget som har været med til at præge det billede, vi har af Danmark i dag. Men hvad er guldalderen? Hvilke strømninger i tiden skabte den og hvilke kunstnere var dens bærere?

Begrebet guldalder er opstået af en antik myte om verdensaldre. Den græske digter Hesiod fortalte, at guderne bragte en guldalderslægt til verden, som levede et lykkeligt og sorgløst liv. Derefter udviklede verden sig i stadig nedadgående retning, hvorefter man så med længsel tilbage på guldalderen som en oprindelig tilstand, hvorfra mennesket, lige som paradisets have, var fordrevet.

Denne tabte urtilstand er siden blevet brugt til at beskrive nationale og kulturelle storhedstider. For Danmarks vedkommende den kulturelle blomstringstid i første halvdel af 1800-tallet.

Hidtil havde kunsten været defineret af, hvor og hvordan kirker, fyrster og konger ønskede at formidle og forherlige egen plads og historie. Til dette formål blev der indtil kunstakademiets oprettelse i 1754, hentet kunstnere til landet fra hele Europa. Det voksende og købestærke borgerskab ønskede efterhånden også at blive portrætteret, og der kom desuden salg i marine-, blomster-, interiør- og landskabsmalerier. Men disse genrer blev ikke regnet for lige så fine som historiemaleriet en genre som maleren og arkitekten Nicolai Abildgaard (1743 - 1809), er en af de mest kendte repræsentanter for. Ud over portrætter af den kongelige familie hentede Abildgaard sine motiver fra den mytologiske litteratur, og modsat sin medprofessor på Akademiet, Jens Juel (1745-1802), som er mest kendt for sine portrætter, slap Abildgaard aldrig historiemaleriet. Særligt Abildgaard fik stor betydning for de kommende generationer af danske malere, men ingen af de to professorer fulgte selv de nye europæiske strømninger, som kom til Danmark med bl.a. naturfilosoffen Heinrich Steffens forelæsninger om romantik i 1802.

Dansk guldalder
I kunsthistorisk sammenhæng er dansk guldalder en betegnelse for romantikkens tid i Danmark. Men modsat den storladne europæiske romantik så var de danske guldaldermalere optaget af det nære og velkendte. Naturen og dagligdagen, som den så ud for borgerskabet, blev skildret i mere afdæmpede og harmoniske malerier.

Dansk guldalderkunst kan snævert indkredses til C.W. Eckersberg (1783-1853) og hans elever på Kunstakademiet fra 1820erne til 30erne, hvorfor Eckersberg ofte benævnes »den danske malerkunsts fader.« Eckersberg havde været elev af Abildgaard og søgte derefter til Paris og Rom, hvor han blandt andet knyttede sig til Bertel Thorvaldsen. Det var i Rom, han begyndte at male i det fri, og som senere professor på Kunstakademiet indførte han, som noget helt nyt, at eleverne skulle ud i naturen, for her at fordybe sig i detaljerne og i lysets spil. Eckersbergs byprospekter fra Rom dannede forbilleder for hans elever, deriblandt Christen Købke (1810-48) og Constantin Hansen (1804-80). De fulgte Eckersbergs stil, som byggede på såvel streng perspektivlære som en mere umiddelbar skildring af lys, skygge og vejrlig.

Friluftsstudierne dannede også grundlag for en ny form for nationalkunst, båret frem af kunsthistorikeren N. L. Høyen. En del af akademieleverne udviklede sig således i retning af en mere stemningsskabende og poetisk orienteret stil, idet de skildrede et Danmark, hvor marker, enge, skove og fortidsminder blev komponeret i et billede af fædrelandet, som indeholdt alt det, man anså som typisk dansk. Selv om malerierne har et virkelighedsnært præg, er der altså ikke tale om realisme, men derimod et idealiseret billede med romantiske undertoner. Malerier af J.Th. Lundbye, P.C. Skovgaard og Dankvart Dreyer, er repræsentanter for en sådan nationalromantik, hvor man bag den synlige virkeligheds fremtoning aner en højere, åndelig sfære.

Al denne dyrkelse af det idylliske og anelsesfulde foregik i en tid, hvor der ikke var roligt i Danmark, og guldaldermalerierne kan således ses som bidrag til skabelsen af en national identitet i en periode, der strækker sig fra Slaget på Reden i 1801 over Københavns bombardement i 1807, Statens bankerot i 1813, afståelse af Norge i 1814 og frem til afskaffelsen af enevælden og vedtagelse af Danmarks Riges Grundlov i 1849.

Det moderne gennembrud
I sidste halvdel af 1800-tallet opstod en række kunstneriske grupperinger samt kunstnere, der må betegnes som enere. Mange af dem orienterede sig mod det europæiske og særligt det franske maleri. Theodor Philipsen (1840-1920) begyndte, under inspiration af bl.a. Paul Gauguin, at male impressionistisk. Det var Michael Anchers (1849-1927) møde med Philipsen, som i 1865 blev afgørende for Anchers karriere som maler. I en tid hvor den nationalromantiske stil stadig hvilede tungt over kunsten, begyndte Ancher at male mere virkelighedstro skildringer af landskabet og befolkningen på Skagen. Fra omkring 1880 blev Skagen samlingssted for kunstnere, heriblandt P.S. Krøyer (1851-1909), der, inspireret af den franske kunsts frie maleri, tog udgangspunkt i farvernes og lysets modellering af motiverne.

Maleren Kristian Zartmann (1843-1917) brød sig ikke om den franske kunst, men orienterede sig i stedet mod Grækenland og Italien. Med sine hidsige farver og højspændte nyfortolkninger af danmarkshistorien, var han en ener, og satte en ære i, at eleverne på hans skole, som blandt andet talte fynbo-malerne Johannes Larsen, Fritz Syberg, Peter Hansen, ligeledes bibeholdt deres individuelle særpræg.

En evig ener i den danske kunsthistorie er også Vilhelm Hammershøi (1864 1916). Hans internationalt berømmede malerier sættes ofte som afslutning på guldalderkunsten idet han på tærsklen til et nyt århundrede påén gang binder sig til guldaldermaleriet og samtidig både motivisk og stilistisk bryder radikalt. Hans interiørmaleri står i slående modsætning til de drastiske ændringer der skete udenfor hans vinduer, men samtidig rummer hans lavmælte, kontemplative værker en evighedsfølelse, og på denne måde er han den perfekte overgangsfigur.

www.Guldalder.dk

Guldalder.dk, som er udarbejdet af Golden Days in Copenhagen, er en portal med information om den danske guldalder. Her findes yderligere en række links til sites om periodens billedkunst, arkitektur, litteratur, musik og teater. Portalen rummer også forslag til byvandringer og links til museer primært i København, hvor man kan opleve guldalderens kunst og kultur.