De sociale medier lukker vores indre svinehund ud: »Nogle af de største skvadderhoveder i landet findes på Facebook«

»Det er politisk plathed.«

Sådan lød det fra antropolog Dennis Nørmark ovenpå en stribe store internetdiskussioner, der handlede om, hvordan ordet »jul« angiveligt skulle være erstattet af det julefattige ord »vinter«. Og som konsekvens af det blev en række virksomheder og institutioner lagt for had på internettet. IKEA, Fakta, Føtex og Nationalmuseet. Ifølge antropologen er det et tydeligt eksempel på, hvordan shitstorme avler harme, hvordan de spredes, og hvordan de ofte bygger på misforståelser.

»På sociale medier får man kun den halve sandhed. Når Gyldendal sender en redigering af Halfdan Rasmussens digte på gaden, hvor ordet »neger« er redigeret væk, hører det ikke med til historien, at de også genudgiver det originale værk. Der er nogen, der vælger den version af sandheden, der passer bedst til det billede, de gerne vil have,« siger Dennis Nørmark.

»De almindelige medier følger op på disse historier og bruger dem til at tiltrække læsere. Det bliver et usundt kredsløb, hvor banale, ligegyldige skænderier om ting, vi har glemt næste måned, bliver fremført som nyheder og som noget vigtigt. Det er jo ikke rigtige nyheder; de rigtige problemer, som vi virkelig skulle beskæftige os med, bliver ignoreret, for døgnet har kun de timer, det har.«

Vincent F. Hendricks er professor i filosofi ved Københavns Universitet og har udgivet adskillige bøger om internetfænomener. Blandt andet en bog om digital dannelse, der også omhandler shitstorme og fake news. Han mener i lighed med Dennis Nørmark, at den største årsag til nutidens mange shitstorm er de sociale medier i sig selv. Og det er medvirkende til at fordreje sandheden.

»Nuancerne forsvinder typisk, når shitstormen raser allermest,« siger han.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Banaliteter

Berlingske har sat Dennis Nørmark og Vincent F. Hendricks i stævne for at tale om shitstorme. Et fænomen, der er kommet til at definere det årti, vi vinker farvel til ved midnat.

Ordet shitstorm blev første gang formelt optaget i det danske sprog i 2010. I Danmark har det fået omtrent samme betydning som den amerikanske pendant. Vores vokabular rummer også det mere danskklingende ord mediestorm. Fælles for de to ord er, at der opstår en »situation, hvor nogen eller noget bliver mødt med voldsom kritik og usædvanlig mange negative reaktioner og udtalelser, især på de sociale medier.«

Med fremkomsten af sociale medier skal man som virksomhed, politiker og debattør træde med varsomme skridt, hvis ikke man vil have en tur i internethærens hademaskine. Dennis Nørmark mener dog ikke, at der er grund til at tro, at vi som mennesker har ændret os. Det er internettet, der har ændret sig, og det giver mulighed for, at vi kan lukke vores indre svinehund ud.

»Det er meget nemmere at komme af med sine meninger i dag. Og det er meget nemmere at få respons på dem. Tidligere, hvis man skulle brokke sig over noget, skulle man finde kuglepen og papir frem og skrive et brev, notere sine indvendinger. Gå ned og købe et frimærke og lægge brevet i postkassen,« siger Dennis Nørmark.

»Vi kan alle sammen blive impulsivt optaget af et eller andet og føle, at det er den største uretfærdighed. Og sige, at nogen er klovne eller idioter og komme af med galden, før vi har tænkt os om. Med de sociale medier er der meget kort vej fra tanke til handling. Det er hovedårsagen til, at shitstorme optræder. Folk kan ytre sig langt hurtigere, end de kunne førhen,« siger Dennis Nørmark.

Antropologen understreger, at det sjældent er vigtige ting, der fører til en shitstorm. Ofte er en shitstorm da også blevet kaldt for en storm i et glas vand.

»Det er typisk banaliteter. Man kaster sig ikke over de sager, som er mere komplicerede. At der er en boganmelder på jeres avis, der skriver en kontaktannonce forklædt som en klumme om mænds bogreoler, er nemt at kaste sig over. Men Skat pisser milliarder væk: hvorfor er der ikke nogen, der skriver beskeder på Skats hjemmeside og brokker sig?«

En stor kampplads

Der er ingen tvivl om, at debatten ofte kan køre helt af sporet på Facebook. Og de mange kommentarer under Facebook-opslag er ofte et blik ind i en slagmark. Og det er uanset, om diskussionen handler om flygtninge, identitetspolitik, køn eller vinterboller. Eller noget helt andet.

»De sociale medier er blevet en af de store kamppladser, på hvilke stemmerne bliver ytret. Da vi havde Cambridge Analytica-skandalen (havde høstet information om Facebook-brugere, red.), som jo også bliver en shitstorm, startede der en revolte mod Facebook. Og hvor foregik den revolte henne? Den foregik på Facebook. Det fortæller lidt om, hvem der ejer det offentlige rum,« siger Vincent F. Hendricks.

»Det offentlige rum er ikke længere Rådhuspladsen eller et forsamlingshus. Det offentlige rum er virtuelt, hvor vi alle sammen har fået en stemme, og det gør, at vi kan give udtryk for vores mening. Shitstorme har den egenskab, at de typisk bygger på folks vrede, harme, forargelse og indignation.«

Det er følelser, der igangsætter handling. Sådan er det ikke med positive følelser, pointerer Hendricks.

»Hvis jeg skriver på nettet, at jeg er så glad i dag, så er der ikke nogen, der vil dele. Hvis man vil have folk til at reagere, skal man skrive: »Det er da også for galt med alle de flygtninge og indvandrere, der vælter ind over grænsen og tager alle vores marcipanbrød og skolekridt.«

»På sociale medier mobiliserer man sig mod nogen. Det er set mange gange før. Sådan foregår revolutioner også. Bare i en anden målestok.«

Idioternes holdeplads

Både Dennis Nørmark og Vincent F. Hendricks mener, at der er noget farligt ved vores tendens til shitstorme. For de bygger ofte ikke på hele sandheden.

»Det giver en bestemt perception af virkeligheden. Shitstorme polariserer vanvittigt meget, og det bliver et spørgsmål om, hvorvidt du er enig i en fortælling eller ej, uafhængigt af om kendsgerningerne følger med. Det er det, shitstorme kan. Det er også derfor, populisme tit rider med på shitstorme,« siger Vincent F. Hendricks.

»Shitstorme er rigtig gode til at videregive misinformation. Derfor er det ikke for sjov. Man skal være varsom med shitstorme. Misinformation er en global udfordring på lige fod med klima, migration og flygtninge,« siger han.

Han mener, at shitstorme og misinformation kan være demokratiundergravende.

»Derfor skal man være forsigtig med shitstorme og tage dem alvorligt. De er rigtig gode til at stimulere misinformation og populisme. Og hvad er konsekvensen af det? Det er polarisering. Massiv polarisering i den danske befolkning. Og tendensen til polarisering er altså stigende. Også i danmark,« siger han.

Dennis Nørmark oplever heller ikke, at det er nuancerne, der har mest værdi på sociale medier.

»Det handler først og fremmest om at komme af med sin forargelse. Formatet gør også, at vi hurtigt kommer op at skændes med hinanden,« siger han.

Facebook er med Dennis Nørmarks ord magnet for »ekstremt ubegavede mennesker med enormt simple holdninger til tingene.«

»Facebook er idioternes holdeplads. Nogle af de største skvadderhoveder i landet findes på Facebook. De er aktive der. Og det er mennesker, vi ellers aldrig ville have lyttet til. Det er folk, som aldrig ville få adgang til et debatprogram eller aldrig ville blive citeret i en avis. De får mulighed for at køre deres eget show på sociale medier,« siger han.

»Mediet og algoritmerne bag det er skruet sammen på en sådan måde, at der kommer små lommer af galde, som tiltrækker mere galde. Og så får vi også et forskruet billede af, hvor mange der mener den slags. Idioterne kan komme til at fylde forholdsmæssigt meget i forhold til, hvor lille en del af befolkningen de rent faktisk udgør.«