Bodil Jørgensen skal på barsel

Skuespilleren Bodil Jørgensen venter barn og opgiver derfor stor rolle over for Ghita Nørby

Foto: Foto: Jørgen Jessen

Skuespilleren Bodil Jørgensen venter barn og må derfor forlade Det Kongelige Teaters planlagte opsætning af Ingmar Bergmans familiedrama »Høstsonaten«.

Her skulle hun have spillet datteren, der tager det helt store opgør med sin verdensberømte pianistmor, som spilles af Ghita Nørby. I stedet overtager Maria Rossing opgaven.

I forestillingen medvirker endvidere Søren Spanning og Laura Drasbæk, som også har erstattet den oprindeligt annoncerede Mia Lyhne. Sidstnævnte skal i stedet være med i i »Hvem er bange for Virginia Woolf?« på Gasværket.

»Høstsonaten« indvier Portscenen i det nye skuespilhus med premiere den 20. februar.