Glem den gamle historie om olien. Glem det med hvalerne. Og tænk på sproget, på de dejlige løjper, på Holberg og Ibsen
Norge har mange højdepunkter. Landets største klavervirtuos kan endda høres over hele verden. Han er venlig af væsen, fantastisk fingernem, umådelig musikalsk - og han bor endda lige midt i den danske hovedstad.
Velkommen til den perfekte solist. Velkommen til Leif Ove Andsnes.
Når han besøger Tivoli en aften som i torsdags, skulle der gerne være fuldt hus. Det er der da ovre i Carnegie Hall og slige steder. Men nej:
Alle undtagen nogle få hundrede gik glip af stjernen den torsdag. Gik glip af det kammerorkester, han har med på turné. Gik glip af det tætteste, mest interessante koncertprogram i mands minde.
Orkestret er ikke større end et par fodboldhold i begyndelsen. Altså ren økologi efter klassisk standard. Herrerne sidder i sort og hvidt, damerne med tårnhøje hæle under skoene og røde gavesløjfer i håret.
Men man har ikke brug for flere. For de spiller med masser af lyd. Og selv om de ikke nødvendigvis spiller på helt samme tid, så spiller de hele tiden sammen.
Dansk musik med
Nordmændene har dansk musik med på turneen. Det er rigtig pænt af dem. Så man kunne lige pludselig høre Bent Sørensens underskønne »La Mattina« - endda for første gang herhjemme.
Hvordan den lyder? I teorien er det en halv times tid for klaver og orkester. I praksis en kæmpe katedral i musik:
Man hører først en lang, lang, lang tone i violinerne. Solisten ved klaveret bygger derimod op helt nedefra, lægger sten på sten. Og musikerne skal skam både spille claves og synge.
Alle sidder til sidst med et kæmpe rum om ørerne. Og alligevel er det samtidig en musik med skæbne i sig. Logisk som viserne på et ur. Forventelig som dødens komme. Ubegribelig smuk musik.
Også Mozart og Chopin
Pausen skulle bare overstås, og så kom der Mozart på plakaten. Mozarts orkestermusik fra 1780erne er verdens bedste musik. Klaverkoncerten med nummer 24 ligger endda højt på den liste.
Men den blev alligevel fuldstændig overraskende hin torsdag: Skarp, holdt i sort og hvidt, fuld af dramatiske udbrud i blæserne og kontant afregning i klaveret.
Nogle finder jo Mozarts musik fredelig. En anden sad helt ude på stolen fra først til sidst.
Til sidst en vals af Chopin. For han fylder jo 200 år i år. Leif Ove Andsnes spillede ham tidløst, mageløst.
Hvilken aften!
Det norske kammerorkester. Solist og dir.: Leif Ove Andsnes. Musik af C.P.E: Bach, Bent Sørensen, Janácek og Mozart. Tivolis koncertsal, torsdag.
