Slægtskabet mellem poesi og sangskrivning er dybt og meningsfuldt. Begge kunstformer er jo optaget af ordenes klang og af de rytmiske strukturer, der kan forbinde dem.
Og intet sted er slægtskabet tydeligere, end når digte tonsættes, sådan som Mads Wæhrens eksempelvis har gjort det med Henrik Nordbrandt, Lars H.U.G., med Søren Ulrik Thomsen og Pia Raug med Inger Christensen.
Sidstnævne har sanger og sangskriver Martin Ryum også kastet sin kunstenriske kærlighed på, og resultatet blev lørdag eftermiddag præsenteret for de fremmødte på den lille, vidunderligt intime Gloria-scene.
Udenfor brændte solen, men inde brændte Inger Christensens digte endnu klarere, omend på en mere sval facon. Som fortolkningen af »Lys V«, der åbnede koncerten og var et sigende udtryk for, hvordan Martin Ryum har valgt at gå til digtene. Her sad han således ved tangenterne, og blev assisteret af et horn og to korsangerinder med et lige så stærkt artistisk gemyt som han selv, nemlig Maria Laurette Friis og Signe Høirup Wille-Jørgensen.
De to lagde sig lyst og intest bag Martin Ryum, som sang sig igennem hele sættet med en egen ukunstlet præcision. »Kalder på en der kalder på en der kalder«, sang han et sted, og koncertens kalden på Inger Christensens digte lykkedes, og Ryum og hans musikere fik trukket dem tæt på lytterne, gjort dem vedkommende – og vist hvor fulde af stram, men alligevel gavmild musik, de er.
Bevæbnet med smartpones
Målt mod Inger Christensen digte stod Martin Ryum egne sangtekster sig ikke så godt. Det tror pokker; hun er en af dansk digtnings største stemmer. Nogensinde. Men hvad »Danmarkssangen« – fra det ni år gamle soloalbum »Uden garanti« – tabte på tekstfronten, det blev vundet igen af den fine melodi, som var arrangeret varmt, organisk og klangfuldt.
Sådan lød tonsætningerne af Inger Christensens digte også, og nok var de respektfulde, men aldrig kedsommelige eller forsimplende. Og måske Inger Christensens fabelagtige poesi fandt vej til nogle af de unge, som sad i teltet. Bevæbnet med smartphones og røde kinder. Fra solen udenfor.
Martin Ryum, Gloria, lørdag
