Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vi har et alkoholproblem - hvorfor gør vi ikke noget?

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der 122.000  børn og unge, dervokser op i hjem, hvor der er problemer med alkohol. Foto: Camilla Rønde Fold sammen
Læs mere

Risikoen for, at indbyggerne i Roskilde, Svendborg, Aabenraa og Hjørring oplever vold, er otte gange større end for folk i andre byer. Samtidig er selvmordsraten i de nævnte byer dobbelt så høj som i resten af landet, ligesom antallet af psykiatriske patienter er to en halv gange større end landsgennemsnittet.

Hvis ovenstående statistik var korrekt, ville vi som samfund så ikke reagere og kræve, at der blev gjort noget?

Hvorfor sidder vi så på hænderne, når det gælder børn og unge, som vokser op i hjem, hvor der er problemer med alkohol? Ifølge Sundhedsstyrelsen er der 122.000 af dem – svarende til antallet af indbyggere i de førnævnte byer. Konsekvenserne er blandt andre ovennævnte tragiske statistik.

Vi har brug for en kultur- og holdningsændring for at kunne hjælpe disse børn og unge – og forældre – bedst muligt. Vi skal ikke primært afsætte penge til at rådgive og behandle de umyndige. Vi skal have fat i dem, der drikker. Som pårørende, kolleger, chefer, venner med flere skal vi turde gå markant tættere på i bestræbelserne på at få dem i behandling.

Selvfølgelig indebærer individets frihed også friheden til at drikke sig ihjel. Men vi bør alle være væsentligt mere på tæerne i forhold til at gribe ind, når der er børn og unge inde i billedet. Det er naturligvis en vanskelig balancegang, og det kan være grænseoverskridende at spørge f.eks. en kollega, om vedkommende måske har en udfordring i forholdet til at begrænse antallet af ugentlige genstande. For børnenes skyld bør vi dog reagere.

Det eneste, vi ikke må gøre, er at lade som ingenting – det har efterhånden talrige voksne børn af alkoholikere fortalt os igen og igen. Lad os derfor blive enige om ikke at tage det ilde op, hvis der bliver stillet et spørgsmål til vores alkoholvaner. Lad os tilskynde og opmuntre til en kultur, hvor det er almindeligt at tale om disse ting – og at søge hjælp, hvis man oplever at have mistet kontrollen.

Politikerne er måske dem, der sidder med den vigtigste nøgle til at ændre den danske alkoholkultur, så antallet af nye misbrugere reduceres markant. Via lovgivning kan de påvirke folkestemningen, som Norges sundhedsminister i 2004, Dagfinn Høybråten (KrF), gjorde, da han indførte en mere restriktiv rygelov, mens der var et folkeligt flertal imod den – hvilket han fik læsterlige hug for. Ti år efter var stemningen vendt, og loven er siden blevet fremhævet som et eksempel på politisk mod og handlekraft.

Danske politikere kunne fint lade sig inspirere af dette og med meget enkle midler tage de første små skridt til at ændre den danske alkoholkultur ved at:

· Forbyde salg af alkohol til personer under 18 år.

· Isolere salg af alkohol til lokaler, hvortil børn ikke har adgang.

For voldsomt? Spørg nogle af de 122.000, som resten af livet skal leve med skyggerne fra kong alkohols regime lurende i baggrunden.