Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Om tabte tærter og jordemoder-drømme

»Jeg er ikke den forkælede studerende, politikerne taler om og forestiller sig, når de stemmer uddannelsesloftet igennem uden at lytte til dem, det får konsekvenser for. Jeg havde en plan for alt det, jeg gerne ville med mit liv og i det danske samfund. «

Mandag aften sad jeg på mit køkkengulv og hulkede over den tærte, jeg havde tabt på gulvet. Måske græd jeg også, fordi regeringen, Socialdemokratiet og DF havde stemt uddannelsesloftet igennem, og dermed tabt min fremtid og min plan om at søge ind på jordemoderstudiet på gulvet. Der var mange, der argumenterede klogt for, hvorfor den lov er en tåbelig idé. Desværre blev der ikke lyttet til dem. Jeg kan ikke lave en bedre analyse, men antropologien har lært mig, at jeg er ekspert i mit eget liv, og det kan jeg fortælle om.

Jeg færdiggjorde min bachelor i antropologi for snart et år siden med en opgave om mit yndlingsemne: graviditet og fødsel. Der skulle dog gå endnu et halvt år, før det en sommerdag slog mig: Jeg skulle være jordemoder.

Efter mange overvejelser og samtaler med jordemødre og -studerende, lavede jeg en plan for at komme ind på jordemoderstudiet og droppede ud af kandidaten i antropologi. Jeg søgte og fik arbejde i en børnehave for at få erhvervserfaring til kvote 2-ansøgningen. Det var et skræmmende spring, men jeg fandt tryghed i, at jeg gjorde alt, jeg kunne, for at blive optaget på jordemoderstudiet næste år.

Gennem behandlingen af lovforslaget er den tryghed langsomt blevet pillet fra mig. For at forbedre mine chancer for optagelse, tog jeg for et par uger siden eksamen i psykologi C. Her læste jeg om, hvordan manglende kontrol over tilværelsen bidrager til stress. Det forklarer mine salte tårer ned i rosenkåls-tærten. Jeg føler, at jeg har mistet grebet om tøjlerne over min egen fremtid.

Det føles meningsløst at få bremset mine fremtidsplaner med begrundelsen om, at nu har jeg fået rigeligt af den danske stat. Når min intention ikke er at ville have mere – men at der er så meget, jeg gerne vil og kan give.

Give en hånd på de hårdt pressede fødegange og til de jordemødre, der hver dag knokler for at få enderne til at mødes. En hverdag jeg selv var vidne til, da jeg var i praktik på en fødeafdeling. Give en hånd til dem, der kæmper for at forbedre vilkårene for jordemødre og gravide. Give de fødende en god oplevelse gennem graviditet, fødsel og barsel.

Mit ønske om at skifte studium kommer fra et godt sted, en passion for jordemoderkundskab og for at bruge de indsigter og kompetencer, antropologistudiet har givet mig. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg vil blive en bedre jordemoder nu, end hvis jeg var begyndt på studiet direkte efter gymnasiet.

Jeg er ikke den forkælede studerende, politikerne taler om og forestiller sig, når de stemmer uddannelsesloftet igennem uden at lytte til dem, det får konsekvenser for. Jeg havde en plan for alt det, jeg gerne ville med mit liv og i det danske samfund. Det gav mig mening med tilværelsen og en fremtid at se frem til. Kære politikere: Hvad er jeres plan? Hvad vil I med mig og med det danske samfund?