Politiker til uddannelsesloftet: »Vi var ikke klar over, at der var sådan et hul«

Det omstridte uddannelsesloft, der blev vedtaget mandag, er ikke færdig med at fremme politiske reaktioner. I dag er det bl.a. kommet frem, at loven ikke omfatter EU-borgere, og det kommer bag på Dansk Folkeparti, der har stemt for uddannelsesloftet.

Et uddannelsesloft blev vedtaget mandag, men det gælder ikke for andre EU-borgere med en uddannelse fra hjemlandet. Smuthullet afføder ny kritik af loven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest

Med uddannelsesloftet røg de danske studerendes muligheder for at tage flere uddannelser på samme niveau. Den nye lov blev vedtaget af regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialedemokratiet i mandags, men loven begrænser ikke studerende fra et andet EU-land, som allerede har været i gang med studiebøgerne. Det er en overraskelse for Dansk Folkeparti:

»Vi var ikke klar over, at der var sådan et hul, som det nu viser sig, at der er. Det er jeg meget ærgerlig over, for det skulle vi have haft med, så det var klart defineret. Det giver ikke mening at lave en regel, der begrænser danske unge og lukker op for udenlandske unge. Det er vi nødt til at begrænse,« siger Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl til Berlingske.

Berlingske har prøvet at komme i kontakt med Det Konservative Folkepartis, Venstres og Liberal Alliances uddannelsesordfører, som også har været med til at stemme for loven. Men desværre uden held.

P1-ortientering har ligeledes prøvet at få en kommentar fra Liberal Allianes uddannelsesordfører Henrik Dahl, men det har han ikke haft lyst til. I stedet for har han begrundet sit nej tak i en SMS-korrespondance, der hører til den lidt mere kontroversielle ende. Korrespondancen har P1-orientering lagt op på deres Facebook-profil.

Ifølge De Radikale viser det her smuthul i uddannelsesloftet for EU-borgere blot, at loven ikke er tænkt særligt godt igennem.

»Det er helt hul i hovedet, at danskere, der vil uddanne sig for at stille sig bedre på arbejdsmarkedet, nu bliver stillet dårligere end mennesker, der kommer fra andre EU-lande,« siger uddannelsesordfører Sofie Carsten Nielsen til Ritzau.

De Radikale var ikke med til at stemme for loven. Det var SF heller ikke, og efter de nye oplysninger om, at EU-borgere stadig kan tage en uddannelse i Danmark, kræver SF's uddannelsesordfører Jakob Mark et svar fra uddannelsesministeren Søren Pind (V).

»Det lyder uigennemtænkt og vanvittigt. Det er urimeligt, at EU-borgere kan stilles bedre end danskere, der jo sjældent tager en uddannelse i udlandet først,« siger han til Metroxpress.

Hos Socialdemokratiet, som har stemt for, ser man det ikke som et problem, at udenlandske borgere i EU kan tage en uddannelse i Danmark, selv om de allerede har en.

»Hovedformålet var at sikre finansiering af et tryggere dagpengesystem, og det kunne ske ved, at unge danskere ikke tager en dobbelt dansk statsfinansieret uddannelse. Lige nu belaster EU-borgere ikke uddannelsessystemet, men vi holder tiden øje med det område,« siger Socialdemokratiets uddannelsesordfører Mette Reissmann til Berlingske.

At EU-borgere har mulighed for at tage en uddannelse i Danmark, selv om de allerede har en i bagagen, understreger blot, at der skal gøres noget ved problemstillingen, ifølge Jens Henrik Thulesen fra Dansk Folkeparti

»Der er mange veje. En af de mere umiddelbare kunne være, at man ikke havde uddannelser, der kun foregik på engelsk. Jeg kan sagtens forstå, at vi har delvise engelske uddannelser pga. udenlandske professorer. Men hvis man kommer som rumæner og skal kunne tale dansk, tror jeg, at det ville begrænse det en del,« siger han.