Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Medlem af Statens Kunstfond boykotter kontroversielle og kriminelle kunstnere

En hel udstillings kunstnere har trukket sig af »etiske grunde«. Man vil ikke udstille i Læsø Kunsthal, hvis andre »xenofobiske« kunstnere deltager.

Kinesiske Ai Weiweis værker kan ikke ses på Læsø. Andre kunstneres deltagelse i en nuværende og kommende udstilling har fået ham til at skride til boykot pga. deres politiske holdninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: INA FASSBENDER/Ritzau Scanpix

Kunsthallens norske leder Jon Eirik Lundberg er også kurator for udstillingen »Den politiske kunst«, der åbnede fredag med bl.a. et verdenskendt navn som britiske Banksy og kontroversielle Lars Vilks. Den svenske kunstner er politibeskyttet efter flere volds- og mordanslag, bl.a. ved terroren i Krudttønden. Det skyldes blasfemiske værker.

Også kinesiske Ai Weiwei skulle have været repræsenteret. Der er tillige blevet annonceret deltagelse for flere uger siden af svenske Dan Park og danske Uwe Max Jensen. Det er de sidste to, den er gal med.

Jens-Martin Eriksen SH Jens-Martin Eriksen Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens-Martin Eriksen.

For der er opstået den enestående situation, at samtlige kunstnere fra en kommende udstilling i kunsthallen har meldt fra pga. Parks og Uwe Max' deltagelse i den nuværende udstilling. Bag denne aktion står bl.a. billedkunstneren Søren Assenholt fra den kommende udstilling, som også sidder i Statens Kunstfonds billedkunstudvalg.

Denne praksis åbner for, at kunstnere først skal evalueres i et lukket forum, en slags politisk-etisk råd, inden deres værker får lov at se dagens lys. Lederen af Læsø Kunsthal har da også blankt afvist dette barokke og militante krav. Men kunstkritikeren Tine Ross udtaler til DR, at hun godt kan forstå de kunstnere, der betinger sig, at deres egen deltagelse er afhængig af, at deres politiske modstandere bliver udelukket. Det er et spørgsmål om »at holde sin sti ren«. For der kan ifølge hende godt ske »en slags sammenblanding« i offentligheden.

Dan Park er tidligere blevet dømt for racisme i Sverige i en dybt forvirret retssag, hvor han i realiteten ironiserede over den svenske antiracisme-bevægelses hykleri i en sag om selektiv antiracisme.

Danske Uwe Max Jensen har en voldsdom og er bare forfærdelig, fordi han har politisk umulige synspunkter. Han forsøgte som bekendt at blive valgt til Folketinget for Stram Kurs.

De boykottende kunstnere har selvfølgelig deres ret til at blive væk fra deres egen udstilling, da det også er en politisk ytring. Men det er et novum, at den kunstneriske scene er blevet så polariseret, at man nu ikke mere kan optræde sammen og så lade den politiske diskussion og konfrontation foregå med værkerne i det offentlige rum.

Siden disse oplysninger er kommet frem, har også Ai Weiweis medarbejdere meddelt, at man trækker hans værker, efter man er blevet oplyst om, at der deltager »xenofobiske kunstnere«.

Det her angår ikke kun agurketidens slag på Læsø, men hele kunstlivet og dets institutioner. For er det virkelig de samme politiske diskussioner om at udelukke modstandere og kriminelle, der udspiller sig i Statens Kunstfond bag lukkede døre, hvor Søren Assenholt sidder, når man afgør støtte til formidling af billedkunst? Det må man formode, med mindre Søren Assenholt er skizofren. Derfor bør den kommende kulturminister indføre en politisk repræsentation i kunstfondens udvalg for at modvirke denne form for småborgerlig, umoden og utålelig sekterisme.