Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Claus Hjort Frederiksen: Socialdemokraterne mangler ambitioner

»Danskerne fortjener, at vi taler om realiteterne. Og det er, at det går for langsomt med dansk økonomi.«

Partiformand Mette Frederiksen (i midten), gruppeformand Henrik Sass Larsen (th.) og politisk ordfÔø?rer Nicolai Wammen (tv.) fremlægger Socialdemokratiets oplæg til forhandlingerne om regeringens 2025-plan. Foto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Uanset at det socialdemokratiske trekløver stod i de flotteste omgivelser og fremlagde det lækkert layoutede oplæg »Stol på Danmark«, kan det ikke skjule, at partiets 2025-plan er ren Kejserens nye klæder. Pengene mangler ganske enkelt i dette spin-oplæg. Jeg kan derfor ikke sende Mette Frederiksen & co. en varm kvittering for, at de nu fremlægger en plan, efter at vi i lang tid har bedt om at høre, hvad S vil. Min tak er desværre kun lunken, fordi S faktisk forsømmer at tale alvorligt om de langsigtede problemer i dansk økonomi, der kommer, hvis ikke vi handler nu.

Politik er at ville, sagde det socialdemokratiske ikon, Olof Palme, engang. Men hvad vil S egentlig, andet end at bruge penge? De siger, at de vil være med til at løse de pligtopgaver, som presser os. F.eks. en genopretning af skattevæsenet, en ny model for PSO-afgiften, og at der er penge til at betale regningen for de investeringer, man selv har været med til at sætte i gang. Men hvor skal pengene komme fra? Det svarer de ikke på. S er nu engang et statsministerparti og må acceptere, at det sure følger med det søde.

Regeringen har præsenteret en omfattende pakke initiativer. Bliver den vedtaget, har politikerne 57 mia. kr. til velfærd og skattelettelser, mens Socialdemokraterne kun har 40,5 mia. kr. S-planen betyder, at der hverken er plads til at lette skatten på arbejde eller øge fradraget på investeringer i virksomhederne. Begge dele fremmer ellers væksten. S har ikke samme råderum til uforudsete udgifter, til at opføre ekstra infrastruktur eller løse hængekøje-udfordringen, altså at der bliver flere ældre og færre erhvervsaktive.

Regeringens svar er at gøre det politiske handlerum større frem mod 2020 og 2025. Vi tager fat om hængekøje-udfordringen samtidig med, at der skal skaffes penge til kernevelfærd. Tillige vil vi sikre, at hårdtarbejdende danskere får en reel gevinst ved at arbejde. At være med i det arbejdende fællesskab er bedre end at stå uden for. Det gælder både for dem med små indtægter og de mange hårdtarbejdende danskere, der rammes af topskat.

Det er simpelthen for uambitiøst, at S ikke bidrager konkret til at løse vækstudfordringen. Hvis de ellers mener det alvorligt, forstår jeg ikke, hvorfor deres udspil praktisk talt ikke forbedrer beskæftigelsen eller virksomhedernes muligheder for at investere i nyt og løfte produktiviteten. Hvis S på sigt ønsker at tilbagerulle stakken af initiativer, der bl.a. gør det mere attraktivt at tage et arbejde, såsom 225-timers reglen, kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, bliver der mindre til kernevelfærd.Jeg håber selvfølgelig, at det kommer til at gå S som i H.C.Andersen-eventyret, hvor folket slutter med at råbe, »men han har jo ikke noget på«. Danskerne fortjener, at vi taler om realiteterne. Og det er, at det går for langsomt med dansk økonomi. Uden en samlet plan får vi ikke sat retning, og her er den socialdemokratiske spin-plan altså ikke svaret.