»Et lige Danmark både for de hvide og brune«: Rødt krav til Mette F. om blødere udlændingepolitik

Hvis Mette Frederiksen bliver statsminister efter næste valg, skal der føres en mindre stram udlændingepolitik, lyder det fra Socialdemokraternes røde støttepartier.

Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis S-formand Mette Frederiksen bliver statsminister efter et valg, vil der blive ført en markant blødere udlændingepolitik end i dag.

Sådan lyder det fra flere af de partier, der skal bringe Mette Frederiksen til magten, og som alle er garant for en mærkbart anderledes udlændingepolitik end S-formandens, der i den kommende weekend inviterer til partikongres i Aalborg.

Socialdemokraterne har sammen med blå blok lagt stemmer til adskillige af Venstre-­regeringens stramninger i det seneste år. En kurs, som ifølge de Radikales leder, Morten Østergaard ændres markant, hvis han skal være med til at gøre Mette Frederiksen til statsminister.

»Det afgørende for mig er, at vi selvfølgelig vil have indflydelse på udlændingepolitikken. Og det bliver en anden udlændingepolitik end den, man får, når Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl svinger taktstokken,« siger han.

Morten Østergaard betoner, at han er »meget bevidst om, at han ikke kan forvente, at udlændingepolitikken bliver 100 procent radikal«, men tilføjer:

»For os er det sådan, at en regering, som vi bringer til magten – og som vi meget gerne deltager i – selvfølgelig skal lytte til os. Og det er klart, at der bliver en anden politik på afgørende områder, herunder udlændingeområdet. Så må vi jo se, hvor langt vi kan drive det,« siger han.

Morten Østergaard udpeger regeringens stop for modtagelsen af kvoteflygtninge, støttet af Socialdemokraterne, som problematisk, ligesom han understreger, at de Radikale gerne ser, at integrationsydelsen rulles tilbage.

Det var blå blok, der sidste år indførte integrationsydelsen, som udgør omtrent halvdelen af kontanthjælpen, men Socialdemokraterne har endnu ikke svaret klart på, om partiet vil afskaffe ydelsen, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister.

Selv om Socialdemokraterne ikke bakkede op om integrationsydelsen, har partiet sammen med blå blok været med til at stemme for en lang række markante udlændingestramninger, siden regeringsmagten skiftede hænder.

Blandt andet har partiet været med til at sikre, at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus skal vente tre år på familiesammenføring.

Mandater skal koste

Alternativets formand, Uffe Elbæk, gør det ligesom Morten Østergaard klart, at partiet ønsker en ny og mere lempelig udlændingepolitik i tilfælde af et regeringsskifte.

Hans betingelse for at pege på Mette Frederiksen som statsminister er, at hun stiller sig i spidsen for »et projekt med den rigtige retning i klima- og ulighedsspørgsmålet«.

Under det sidste punkt hører bl.a. udlændingepolitikken, og den skal have en »markant anden retning« end under Venstre-regeringen.

»Vi ønsker et lige Danmark både for de hvide og de brune danskere. Vi skal leve op til konventionerne, og vi skal have en meget mere bæredygtig og progressiv politik på det her område,« siger Uffe Elbæk.

Han understreger, at han på nuværende tidspunkt ikke vil gå ind i »mellemregninger« om, hvilke konkrete stramninger der eksempelvis skal rulles tilbage.

»Det, der er afgørende for os i forhold til at pege på eksempelvis Mette Frederiksen eller en anden egnet person, er, at vi kan se os selv i projektet. Kan vi det, vil vi være støtteparti, kan vi ikke, vil vi ikke være det.«

Uffe Elbæk anerkender, at man skal give og tage i et samarbejde i den røde blok, men gør det også klart, at Alternativet vil have indflydelse for deres mandater.

»Der er ikke nogen, der skal komme og bosse med Alternativet. Den besked, tror jeg, at Socialdemokraterne har hørt. Men det vil jo vise sig,« siger han.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, mener, at det er »fuldstændig nødvendigt«, at Mette Frederiksen fører en anden udlændingepolitik end Venstre-regeringen.

»Jeg vil indtrængende opfordre Mette Frederiksen til at vise, at der er forskel på hende og Lars Løkke – også på udlændingeområdet. Det kan risikere at koste hende en mulig statsministerpost, hvis ikke hun anviser, at der er en grund til, at man skal gå ned og stemme på hende,« siger Pernille Skipper.

Hun understreger, at hun ikke stiller »ultimative krav« for at pege på Mette Frederiksen.

»Men det er hjerteblod for Enhedslisten, at der bliver ført en udlændingepolitik, hvor børn ikke skal vente tre år på at blive familiesammenført med deres forældre, og hvor folk ikke sendes ud i fattigdom. Det er helt afgørende punkter, hvor Mette Frederiksen bør trække et klart skel mellem sig og Venstre,« siger Pernille Skipper.

Støjbergs reaktion

De røde partiers krav til S-formand Mette Frederiksen får udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg til at anklage Socialdemokraterne for at udstede dækningsløse check på udlændingeområdet.

»Der er ingen tvivl om, at Socialdemokraterne har truffet en strategisk beslutning om at lægge sig i slipstrømmen på os, når det kommer til stram udlændingepolitik. Men det holder akkurat til den dag, de kommer i regering, for så vil de give indrømmelser til de røde,« mener Inger Støjberg.

Udlændingepolitikken har ofte været et afgørende tema i valgkampe, hvor de borgerlige partier har stået for en strammere linje end Socialdemokraterne, og hvor der har været splid mellem de røde partier omkring kursen på området. Siden valget i 2015 har S-formand Mette Frederiksen dog flyttet partiet afgørende og indgået aftaler om omfattende stramninger med blå blok.

I en skriftlig kommentar til de røde partiers krav forholder partiets politiske ordfører, ­Nicolai Wammen, sig til, at der ikke er flertal for en mere lempelig udlændingepolitik.

»Vi står fuldt og helt bag de aftaler på udlændingeområdet, vi har indgået. Det gælder både i opposition, og hvis vi måtte danne regering. De aftaler støttes i øvrigt af et stort flertal i både Folketinget og befolkningen,« lyder det fra Nicolai Wammen:

»Og intet tyder på, at det skulle ændre sig efter et valg,« understreger han.

LÆS MERE