Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

Sluk nu! Forbyd brugen af computer i undervisningen

Jeg tør ikke tænke på, hvor mange indsigter og undervisningstimer der er blevet ødelagt af, at skærmens tiltrækning var større end mine halvkedelige ord om faglige teorier og modeller.

Ghita
»Det famøse interview med Ghita Nørby er blevet diskuteret vidt og bredt allerede, men en essentiel læring af det er blevet overset i den efterfølgende diskussion – nemlig at Ghita Nørby har forstået, hvordan elektronikken ødelægger enhver samtale mellem mennesker. Den indsigt alene tjener hende til ære, og hun havde styrken til at ofre sin offentlige anseelse i kampen mod IT,« skriver Rasmus Ulstrup Larsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper

Det famøse interview med Ghita Nørby er blevet diskuteret vidt og bredt allerede, men en essentiel læring af det er blevet overset i den efterfølgende diskussion – nemlig at Ghita Nørby har forstået, hvordan elektronikken ødelægger enhver samtale mellem mennesker. Den indsigt alene tjener hende til ære, og hun havde styrken til at ofre sin offentlige anseelse i kampen mod IT.

Rasmus Ulstrup Larsen Fold sammen
Læs mere

Som gymnasielærer oplevede jeg dagligt IT'ens ødelæggende kraft, da jeg var ny i branchen, og jeg tør ikke tænke på, hvor mange indsigter og undervisningstimer der er blevet ødelagt af, at skærmens tiltrækning var større end mine halvkedelige ord om faglige teorier og modeller.

I angsten for at være den kedelige lærer, og fordi jeg kunne gemme mig bag ikke at skulle præstere noget særligt, da de jo alligevel ikke ville lægge mærke til mig bag skærmen, gjorde jeg ikke noget ved det. Men som noget nyt har jeg dette skoleår forbudt brugen af computer, når jeg underviser. Jeg har også siden nytår indført en regel for mig selv om, at jeg ikke må bruge PowerPoint i min undervisning.

Det har jeg gjort, fordi jeg har kunnet se, hvordan den frugtbare samtale, der kan opstå, når mennesker bliver grebet af en fælles interesse, forsvinder væk i skærmens tiltrækningskraft. Og jeg har kunnet se, hvordan læringen instrumentaliseres, når computeren er til stede. Så længe eleverne har fået skrevet noter ned, er de nemlig tilfredse med læringsudbyttet, for så kan de jo kigge på noterne, hvis de skal til eksamen. En gennemført præstationsorienteret adfærd, der understøttes af computerbrugen, hvor de kan føle sig tilfredse, hvis de har produceret en enorm mængde noter i deres Word-dokument.

»Jeg vil håbe, at vi lærer af Ghita Nørbys kamp mod elektronikken og går skridtet videre til at diskutere, hvilken plads computeren skal have i vores skoler. Mit svar er klart: Ingen.«


Væk er interesse, emotionelt engagement og samtale, for det er erstattet af et succeskriterium, der måles i antallet af eksamensnoter på computeren, som giver den enkelte god samvittighed. En forståelse for læring, der er dræbende for enhver undervisning og fagligt udbytte, og som næres af elektronikkens tilstedeværelse.

Vi ved nemlig, at der er en sammenhæng mellem læringsfokus og endelig præstation. Og den viden, vi har, peger på, at jo mere præstationsorienteret man er, jo dårligere præsterer man i sidste ende. Eller sagt på en anden måde: Hvis du i løbet af skoleåret har fokus på at præstere ved eksamen, så præsterer du dårligere, end hvis du i løbet af skoleåret har haft fokus på at mestre det faglige.

Mestringsorientering skaber simpelthen automatisk bedre præstationer end præstationsorientering. Et problem, der er alt for underbelyst, og som fastholdes af computerbrugen, da den understøtter præstationsfokus med sit enorme noteskriveri som succeskriterium for læring.

Der er utallige andre gode argumenter for, at vi skal forbyde computeren i undervisningen. Men det burde være rigeligt argument, at vi understøtter en præstationskultur, der hæmmer læring, og at vi understøtter en læringskultur, hvor den frugtbare samtale, drevet af interesse og investering af intellektet og følelserne, er erstattet af skærmens underholdning.

Desværre er vi stadig på stadiet, hvor vi endnu ikke ved, hvad vi skal gøre med mobiltelefonerne. Jeg vil håbe, at vi lærer af Ghita Nørbys kamp mod elektronikken og går skridtet videre til at diskutere, hvilken plads computeren skal have i vores skoler. Mit svar er klart: Ingen.