Rapport: Freelancesamfundet er indtil videre blevet ved snakken

Når man analyserer udviklingen på arbejdsmarkedet, så er der endnu ikke håndfaste tegn på, at freelancesamfundet er ved at manifestere sig, fortæller CBS-professor Anders Sørensen.

Professor Anders Sørensen fra Institut for Økonomi på Copenhagen Business School (CBS) er medforfatter til en rapport, som belyser, om flere vælger at arbejde som freelancere. Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Bevæger det danske arbejdsmarked sig i retning af et løsere og mere freelancebaseret forhold mellem arbejdsgiver og arbejdsgiver? Det spørgsmål er der ikke noget klart svar på.

Hvis man spørger nogle af aktørerne på området, f.eks. freelanceportalen Worksome, så oplever de en voldsom vækst i antallet af arbejdstagere, der benytter sig af deres platform. Ser man på det større billede og den reelle, statistiske udvikling på arbejdsmarkedet, så er svaret knap så entydigt.

Anders Sørensen, der er professor på Institut for Økonomi på Copenhagen Business School (CBS), er medforfatter på en 2019-rapport, som via arbejdsmarkedsstatistik forsøger at belyse, om der er en udvikling i perioden 2001 og til 2015. Umiddelbart ser han ikke noget, der viser en tydelig udviklingstendens på arbejdsmarkedet.

»Hvis vi ser på det overordnet for hele økonomien, så leder vi efter et skifte i den periode, vi har undersøgt. For eksempel at der kommer flere små personligt ejede virksomheder med en vis omsætning. Men det kan vi faktisk ikke se ske. Vi kan ikke få øje på en mærkbar udvikling,« siger han.

Udelukker ikke udvikling

Anders Sørensens observationer er at finde i rapporten »A changing labor market? The importance of wageworkers with self-employment«, som han har udarbejdet i samarbejde med Morten Saaby fra Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet med støtte fra Rockwool-fonden.

De to forskere har defineret en række parametre, der kan belyse, om der er sket en udvikling inden for området på arbejdsmarkedet. Det er blandt andet udviklingen i antallet af virksomheder, typisk personligt ejede, der er aktive, men som har et omsætningsniveau, der kan indikere, at ejeren har en reel og mærkbar indtægt fra sin virksomhed. Og det er altså blandt andet her, at talmaterialet ikke viser nogen markant udvikling.

Det er dog ikke ensbetydende med, at man kan fastslå, at der slet ikke sker noget på området. Anders Sørensen forklarer, at der er en række faktorer, som kan mudre billedet. Deriblandt finanskrisen, som i sig selv vendte op og ned på mange ting i perioden. Derudover løber det talmateriale, som forskerne har kunne trække på, kun til 2015. Der kan være sket en udvikling siden, pointerer professoren.

Alvorligt emne

Anders Sørensen forklarer tillige, at der kan være en række faktorer, som ikke kan ses ud af hans studie. Arbejdsmarkedet er påvirket fra mange sider. Mængden af sort arbejde er for eksempel én. Udenlandske virksomheders ageren i dansk sammenhæng – f.eks. i form af polske enkeltmandsvirksomheder – er en anden.

Anders Sørensen, professor på Institut for Økonomi på CBS

»Det kan også være håndværkere, der er presset ud i det og er nødt til at blive ansat gennem sin egen virksomhed.«


Årsagerne til, at nogle eventuelt vælger at skifte fast arbejde ud med selvstændigtilværelsen, er også interessant. Danmark er ifølge rapporten det EU-land, der har den højeste andel af fastansatte på arbejdsmarkedet. Hvis der pludselig sker en udvikling, der ændrer det billede, så kan konsekvenserne være store. Er det noget, som arbejdstagerne selv vælger, så kan det jo være meget godt. Det modsatte vil dog være bekymrende.

»Der kan være en positiv fortolkning. Det kan være højtuddannede, som går ud og holder foredrag eller laver konsulentarbejde ved siden af et normalt arbejde. Men der er også en anden historie,« siger Anders Sørensen:

»Det kan også være håndværkere, der er presset ud i det og er nødt til at blive ansat gennem sin egen virksomhed, og som dermed får dårligere ansættelsesvilkår. Vi kan dog ikke se noget af det ske i vores studie. Enten er det fordi, at der sker en masse efter 2015 – ellers er det fordi, at udviklingen simpelthen ikke er så omfattende endnu.«