Forsker: »På den korte bane er der økonomi i de løse ansættelser«

De løse ansættelser udgør en stadig større del af det danske arbejdsmarked. Mens arbejdsgiverne sparer penge, og arbejdstagerne får mere fleksibilitet, skal Danmark til at overveje, hvordan fremtidens arbejdsmarked overhovedet skal se ud.

Arbejdsmarkedsforskeren Janne Gleerup fra RUC mener, at man skal passe på med bare at lukke ned for de løse ansættelsesformer, som efterhånden findes i alle afkroge af arbejdsmarkedet. Mange mennesker arbejder nemlig allerede på de specielle kontrakter. Men tiden er inde til at diskutere, hvilket arbejdsmarked vi vil have i fremtidens Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto

Ser man på det store billede af det danske arbejdsmarked, er det en generel tendens, at løse og kortsigtede ansættelseskontrakter bliver mere og mere udbredt. Det sker både på digitale platforme som budtjenesten Wolt og rengøringstjenesten Happy Helper samt i resten af samfundet.

Det slår Janne Gleerup, som er arbejdslivsforsker ved RUC, fast.

Og hvis man begrænser sit udsyn til det korte sigt og ser gennem en arbejdsgivers briller, kan det være en god ting.

»På kort sigt kan arbejdsgivere spare nogle penge, fordi de har billigere adgang til arbejdskraft. De løstansatte har ikke samme rettigheder og opsigelsesfrister, så på den korte bane er der økonomi i det,« siger Janne Gleerup.

På den anden side giver arbejdstagerne afkald på mange af deres rettigheder som for eksempel en sikker, regelmæssig indkomst og løn under sygdom.

Janne Gleerup, arbejdslivsforsker ved RUC

»Dermed kan folk arbejde under civiliserede forhold, og man kan sørge for, at reglerne på arbejdsmarkedet bliver overholdt. Så kan man sagtens arbejde på for eksempel platformsøkonomien – det bliver bare under vores danske vinge.«


Janne Gleerup mener, at fremkomsten af de alternative arbejdsformer giver god anledning til at tage en diskussion om, hvilket arbejdsmarked danskerne overhovedet ønsker i fremtiden. For det fleksible arbejdsmarked er kommet for at blive, og bare inden for de seneste ti år er der sket rigtigt meget på det danske arbejdsmarked.

»Det er ikke længere et flertal af danskerne, der har et rigidt 8 til 16-job. Mange har for eksempel flextidsordninger og har indflydelse på, hvornår de kan tjekke ind og ud,« siger hun.

En vej ud

Hvis man så endegyldigt konkluderer, at Danmark ikke ønsker, at de her løse ansættelsesforhold og freelancetendenser for alvor gør deres indtog på vores traditionsrige arbejdsmarked, er der faktisk flere veje ud, påpeger Janne Gleerup.

»Fagbevægelsen kan regulere området ved hjælp af aftaler, og politikere kan regulere området med lov. De faglige organisationer kan vælge rent at afvise ansættelsesformerne, eller de kan omfavne dem og fokusere på at sikre bedre vilkår for de mennesker, der arbejder på den her måde,« siger hun.

Indtil videre har fagbevægelsen gjort lidt af begge dele ved nogle steder at bekæmpe freelance-tendensen og andre steder at forsøge at imødekomme den. Det kan de blandt andet gøre ved at oprette egne portaler for freelancere, som blandt andet HK og Teknisk Landsforbund har gjort det.

»Dermed kan folk arbejde under civiliserede forhold, og man kan sørge for, at reglerne på arbejdsmarkedet bliver overholdt. Så kan man sagtens arbejde på for eksempel platformsøkonomien – det bliver bare under vores danske model,« siger hun.

Problemet med at legitimere de løse ansættelsesformer er, at man accepterer, at nogle har et mere usikkert arbejdsliv uden fast ansættelse, mens andre netop har sikkerhed og fast ansættelse. Omvendt kan det være problematisk blankt at afvise det, fordi mange mennesker allerede er i de her ansættelsesformer.

»Og så nytter det ikke noget bare at vaske sine hænder og sige, at det er forkert,« siger Janne Gleerup.