For passive bestyrelser

Der er masser af kompetencer i bestyrelseslokalerne, men de kommer slet ikke i spil, fordi bestyrelserne er alt for passive.

 Redaktør Berlingske Nyhedsmagasin, Pia Fuglsang Bach Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

God selskabsledelse: Debatten om kompetencerne i de danske bestyrelser – eller mangel på samme – dukker op med jævne mellemrum. I pressen er dagsordenen som regel, at de danske bestyrelser mangler internationale kapaciteter, mens topcheferne som regel svarer igen med, at retningslinjerne for corporate governance er alt for rigide.

Lad os nu selv fortolke og lande anbefalingerne for god selskabsledelse, lyder det igen og igen fra erhvervslivet, der hylder princippet om soft law, hvad enten det drejer sig om uafhængighed eller kvindekvoter.

Det er derfor befriende, at Lone Fønss Schrøder, Danmarks tungeste internationale bestyrelsesprofil, bringer en ny dimension ind i debatten: Der er masser af kompetencer i bestyrelseslokalerne, men de kommer slet ikke i spil, fordi bestyrelserne er alt for passive. Bestyrelsesdronningen, som vi kalder Lone Fønss Schrøder på forsiden, har et indgående kendskab til de store Skandinaviske virksomheder. Så når hun argumenterer for, at bestyrelserne skal nedsætte flere komitéer og inddrage flere eksterne rådgivere, er det værd at lytte til hendes argumenter.

Afhængig af øjnene, der ser, har vi endnu de store udskiftninger eller det store blodbad til gode i de danske bestyrelser, og måske er det et unødvendigt opgør.

Kompetencerne er der, men de skal bruges aktivt. Der skal ruskes godt op i kulturen, så bestyrelsen ikke blot nikker ja til direktionens rapport